Komet kommer tættere på Jorden end nogensinde før

Det er ikke en aprilsnar, og den kan måske ses med det blotte øje, hvis man er heldig, siger dansk astrofysiker.

Planeten Jupiters tyngdelt er med til påvirke kometer som 41P, der kommer fra Kuiper-bælter. Derfor er den type kometer også kendt som "Jupiter-kometer". (Foto: NASA / ESA / STScI / AURA © NASA / ESA / STScI / AURA)

Kometen 41P også kendt som Tuttle-Giacobini-Kresák når tæt på Jorden i aften. Faktisk kommer den tættere på Jorden, end den nogensinde har gjort før, efter den blev opdaget.

Kometen kommer så tæt på Jorden, at der kun er 0,14 Astronomiske Enheder eller 21,2 millioner km. fra Jorden til kometen. I astronomiske sammenhænge er det ret tæt på, men det svarer til en ca. en tiendedel af afstanden til Solen, så der er ingen fare for, at Jorden bliver ramt.

Til gengæld betyder nærheden, at man kan få et glimt at kometen med et hjemme-teleskop eller en kraftig kikkert i løbet af april.

På udkig efter kometen

Befinder man sig på den nordlige halvkugle (som de fleste, der læser dette, nok gør), er der gode chancer for at få et glimt af 41P, hvis man vender blikket mod nord.

- Man skal kigge i retningen af stjernebilledet Karlsvognen, og særligt omkring d. 12. april, fortæller astrofysiker Tina Ipsen fra Tycho Brahe Planetarium og tilføjer:

- Det er svært at sige om den vil være synlig med det blotte øje, men man burde have en chance for at se den gennem en kikkert. Dog er kometen kendt for pludselig at lyse meget kraftigt og kan derved blive synlig med det blotte øje, men det er svært at sige om det vil ske denne gang.

- Kometen lyser kraftigst i en periode tæt på nymåne, hvilket giver gode observationsbetingelser, afslutter hun.

Jupiter-kometer

Kometen 41P/Tuttle-Giacobini-Kresák blev første gang opdaget i 1858 og har et kredsløb omkring Solen, der varer ca. 5,5 år.

41P er en af mange hundrede kometer, som bliver betegnet som “Jupiter-kometer”. Det er kometer med relativt korte kredsløb. Man mener, at kometerne kommer fra Kuiperbæltet (et bælte af dværgplaneter, asteroider og kometer i kredsløb om Solen længere ude end Neptuns kredsløb) og bliver påvirket af Jupiters tyngdefelt i deres rejse mod Solen.

Et af de mest kendte eksempler på Jupiter-kometer er Shoemaker-Levy 9-kometen, der efter at være blevet revet i stykker af Jupiters tyngdefelt ramte Jupiters overflade i sommeren 1994. Man regner med, at de tre største brudstykker fra kometen hver frigjorde en energi på ikke mindre end 6.000.000 megatons TNT, hvilket svarer til 600 gange det samlede atomarsenal på Jorden.