Kometlanding: Hør de mystiske lyde fra rummet

For første gang nogensinde er det lykkedes at lande et fartøj på en komet. Nu har forskerne bag missionen tilmed fået bonus-materiale hjem.

Rosetta-rumsondens landingsmodul Philae. Landingsmodulet er på størrelse med en vaskemaskine. (Foto: Handout © Scanpix)

I ti år har rumsonden Rosetta været på vej mod sin destination – kometen med det mundrette navn 67P/Churyumov-Gerasimenko - og omkring klokken 17 dansk tid onsdag eftermiddag nåede landingsmodulet Philae frem.

Det er det europæiske rumprogram ESA, der står bag missionen, og det er første gang nogensinde, at det er lykkedes at lande et fartøj på en komet.

Men da forskere, der er tilknyttet missionen, ville undersøge kometens magnetiske felter, opdagede de noget andet: Kometen udsender en række mystiske lyde.

- Det her er spændende, og det er helt nyt for os. Vi havde slet ikke forventet det, og vi arbejder stadig på at forstå mekanismerne bag, lyder det fra Karl-Heinz Glassmeier, som er ledende forsker på missionen.

Det oplyser NASA, den amerikanske rumfartsadministration, på sin hjemmeside.

Lyde tilpasset det menneskelige øre

Kometens lyde fremkommer på en frekvens på 40-50 mHz, men fordi det menneskelige øre kun kan opfange lyde mellem 20 Hz og 20 kHz, har Karl-Heinz Glassmeier forstørret optagelserne af lydene med tusinde, så os dødelige også kan være med.

Forskerne tror, lydene opstår ud fra den aktivitet, der kommer fra kometen, når den frigiver neutroner ud i rummet.

Det er første gang i historien, at et fartøj er landet på en komet, og forskerne håber at kunne få data hjem, som vil være med til at løse mysteriet omkring solsystemets opståen for 4,5 milliarder år siden.

Måtte passere jorden tre gange

Rosetta-rumsonden har jagtet kometen 67P/Churyumov-Gerasimenko i ti år.

I august nåede Rosetta så endelig i kredsløb, og i de seneste måneder har den brugt på at komme i den helt rigtige position til at frigive landingsmodulet Philae.

Da rumsonden blev skudt af sted i 2004, var kometen så langt væk, at Rosetta måtte passere Jorden tre gange og Mars en gang, så den kunne bruge planeternes tyngdekraft som en slags katapult ud i solsystemet.