Kornvalmuen lever et nomadeliv

Det ene år bor de på den ene mark - det næste er de rykket til nabostykket.

(Foto: Martin Kunzendorf © DR)

Har man bevæget sig rundt langs kornmarkerne i det østlige Danmark i år, er man med høj sandsynlighed stødt ind i knaldrøde marker, farvet af kornvalmuer i hundredtusindvis.

Gentager man turen næste år, kan man opleve at alt det røde har flyttet sig til nabomarken. For valmuen lever et nomadeliv, fortæller naturvejleder Torben Gang Rasmussen fra Natursamarbejdet på Sølyst i Århus til P1 Morgen.

Som sin sidste gerning inden afblomstring og død, sætter valmueplanten ca. 20.000 frø, der føres af sted med vinden og lægger sig et nyt sted, for at spire igen. - Er forholdene gunstige, spredes frøene nærmest i kaskader, fortæller han.

Spirer om efteråret

Kornvalmuen er en-årig og lever efter samme livscyklus som fx vinterhvede. Det betyder at den spirer i efteråret og vokser op, for at overvintre som en grøn roset, forklarer Torben Gang Rasmussen. Når foråret sætter ind, færdigudvikler den sig og blomstrer op, som vi kender det fra markerne.

Valmuen er udstyret med fire store røde kronblade, en sort plet i bunden, rundt om selve den gullige blomsterknop, hvorfra støvdragerne går.

Den danner ikke honning, men besøges alligevel flittigt af insekter, der samler dens pollen.

Opiumsvalmuen

Siger man valmue, må man også sige opiumsvalmuen, der er en betydningsfuld kulturplante, siger Torben Gang Rasmussen.

- Kapslens mælkesaft indeholder en lang række alkaloider - herunder opium, som hører til blandt de mest anvendte lægemidler, fortæller han.

Opiumsvalmuens frø, der er birkes, har været anvendt i bagværk langt tilbage i tid og var grunden til, at man indførte planten fra dens oprindelige områder ved det østlige Middelhav omkring Syrien og Iran.

Den giftige variant kaldes i øvrigt papaver sonniferum på latin, der betyder den søvndyssende valmue.

Apropos søvndyssende, har valmuefrø den særlige egenskab, at de er i stand til, at ligge i dvale i jorden i mange år, for så at spire, når forholdene er mest gunstige.

Hvilket de har gjort i så rigelig grad i netop denne spiringssæson.

Til venstre ses den grønne roset, som valmuen ser ud, når den overvintrer. Billedet til højre viser hvordan rosetten ser ud, efter dens 20.000 frø er blæst ud for at føre slægten videre. (Foto: Torben Gang Rasmussen)
Facebook
Twitter