Krokodilleægget nedbrydes indefra

Fra krokodillen lægger sine æg til de klækker, gennemgår de en omfattende proces, der både beskytter og gør ægget nemt at bryde ud af.

Krokodillernes æg ligner umiddelbart store hvide hønseæg. Men betragter man ægget inde fra, opfører det sig noget anderledes.

Under den hårde skal, dannes en blød membran, der isolerer og beskytter krokodillen. Samtidig nedbrydes æggeskallen i takt med at fostret udvikles, så den ny lille krokodille nemt kan skære sig fri og bryde ud.

Membranen ligger langs den hårde æggeskal og sørger for at fuldende verden for den lille krokodilleunge inde i ægget, forklarer Rene Hedegaard fra Krokodille Zoo på Falster.

Skabt til at blive spist af andre

Som de fleste dyreunger, møder også krokodilleunger op til en verden, hvor de er udsat for en masse farer. Og ifølge Rene Hedegaard er krokodilleunger nærmest særligt sat i verden for at agere fødegrundlag for en lang række dyr.

- Der er så få krokodilleunger, der overlever fra et kuld, forklarer han. Til gengæld er forældrene også dygtige til at lægge mange æg.

Der kommer mange unger til verden, men de bliver næsten alle sammen spist.

Fjenderne er klar, så snart de forlader ægget

Og farerne lurer alle steder, når man er ny krokodille. Der er masser af fisk, der spiser krokodilleunger, samtidig med at fuglene lurer på dem oppe fra. Rovfugle spiser hellere end gerne krokodiller, men skal konkurrere om byttet med rovdyr på land.

Det kan være slanger og alle mulige andre former for krybdyr, fortæller Rene Hedegaard.

De områder hvor der er krokodiller, kan de andre rovdyr nærmest indstille sig på at have et fast fødegrundlag, forklarer han.

Lægger helt op til 100 æg ad gangen

Undtagelsesvist kan visse krokodiller lægge helt op til 100 æg, men det er meget sjældent, fortæller Rene Hedegaard.

Men at de store krokodiller lægger omkring 50 æg ad gangen er helt normalt. De mindre arter lægger mellem 25 og 30 æg pr gang.

De tre krokodilleæg, vi følger på dr.dk stammer fra den bredsnudede kaiman.

En art, der lever i Argentina, hvor der bliver koldt i dele af året. Derfor er de blandt de arter med den korteste rugetid, der kommer helt ned på 68-69 dage, fortæller Rene Hedegaard.

For de krokodiller der lever de varmeste steder, kan rugetiden næsten være det dobbelte. Det drejer sig blandt andet om dværgkaimanen, der lever i Sydamerikas jungler.

Krokodillers livscyklus minder om menneskets - og så ikke helt alligvel

Krokodiller har en livscyklus, der på mange måder minder om menneskets. Og bliver kønsmodne på nogenlunde samme tid som vi gør, forklarer Rene Hedegaard.

- Så vi følges på mange måder ad, siger han.

Til gengæld får hannerne mere og mere succes hos det modsatte køn, jo ældre de bliver. Og bliver dem, der bedst sikrer de næste generationer.

Hvilket er en af hovedårsagerne til, at flere krokodillearter er truet af udryddelse, da de største hanner også er de mest eftertragtede at jage for vi mennesker.

Facebook
Twitter