Lamme styrer robotarm med ganebøjle og tungepiercing

Tungestyring hedder teknologien, som giver Bente Fey, der er lam fra halsen og ned, håb om en mere selvstændig hverdag.

Se mere om Bente Fey og den tungestyrede robotarm i aftenens afsnit af "Moderne mirakler", hvor vært Jason Watt også bliver klogere på behandling af fantomsmerter.

Bente Rey er lam fra halsen og ned.

For mere end 20 år siden pådrog hun sig en nakkeskade under en bilulykke. En bilist, der kørte alt for stærkt, faldt i søvn bag rattet og torpederede den bil, hvori Bente Rey var passager.

Det fortæller hun i andet afsnit af programserien “Moderne mirakler”, hvor Jason Watt undersøger og oplever moderne, teknologiske mirakler.

Først kom Bente Rey sig efter skaden, men i løbet af et par år gik det ned ad bakke, og i dag kan hun kun komme omkring ved hjælp af sin kørestol.

Kørestolen styrer hun med en ganebøjle og en tungepiercing.

Styrer robotarm med tungepiercing

Ganebøjlen minder om den, som mange af os fik “monteret” i folkeskolen. Denne er dog udstyret med 18 sensorer, som aktiveres med en metalenhed i tungen - en tungepiercing.

De forreste sensorer fungerer som et tastatur, som vi kender det fra en gammel mobiltelefon, mens de bagerste fungerer som et joystick eller en plade, hvor man kan bevæge en computermus henover.

Bente Rey har altså et tastatur og et joystick i munden, som hun hidtil har kunnet bruge til at styre sin kørestol og til at stave på computeren.

Og inden længe får ganebøjlen måske en tredje funktion: Bente Rey er nemlig med i et forsøg, hvor hun med sin tungepiercing kan styre en robotarm.

Selv håber Bente Rey, at hun i fremtiden kan få armen monteret på sin kørestol, så hun kan bruge den til dagligdags ting. Såsom at finde sit eget tøj og skænke en kop kaffe.

I klippet ovenfor er hun i gang med den første test: At gribe og løfte en rulle tape. Senere i programmet forsøger hun også at skænke vand fra en flaske.

Ny mulighed for lammede

Teknikken kaldes tungestyringen, og bag den står forsker Lotte N. S. Andreasen Struijk, der er lektor på Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet.

Hun har arbejdet med tungestyring via ganebøjle, siden hun fik ideen i 2003. Hun er nu i gang med et erhvervs-ph.d. projekt i samarbejde med hjælpemiddel-virksomheden Sahva, der undersøger og tester tungestyring med den armprotese - eller robotarm - som Bente Rey tester i “Moderne mirakler”.

- Der findes ikke andre systemer, der giver folk, som er lammede fra halsen og ned, mulighed for at styre en robotarm, fortæller Lotte Andreasen til DR Viden.

I dag findes robotarme, som kan styres med et joystick, men det kræver, at brugeren stadig har noget af sin muskelfunktion.

Bente Rey er den første person uden muskelfunktion i armene, som tester en robotarm, og selvom det kræver millimeterpræcision at ramme knapperne på computerskærmen og kontrollere armen, fanger hun det hurtigt.

Efter et par forsøg lykkes det Bente Fey at gribe og løfte en rulle tape med robotarmen. (© (screendump fra serien))

Armen skal være intelligent

På sigt er det dog slet ikke meningen, at computeren skal bruges. I stedet skal armen styres direkte med joysticket munden.

- I den test, som du ser på TV, er robotarmen sat til at bevæge sig utrolig langsomt. Den skal gøres meget mere funktionel og bevæge sig hurtigere, så den kan bruges i dagligdagen, siger Lotte Andreasen.

Der skal også bygges kunstig intelligens ind i robotten, så den “ved”, hvordan den tager rigtigt fat i ting og ikke maser eller taber dem.

- Armen skal kunne bruges til alt det, den er fysisk i stand til i det daglige. Ganebøjlen har så mange signaler, at bevægeligheden ikke er begrænset, og det skal være op til brugeren, hvad han eller hun vil bruge den til, siger Lotte Andreasen.

Styring med hjernen fungerer ikke så godt endnu

Også andre steder forskes der i at give lammede personer mulighed for at styre objekter såsom robotarme.

Blandt andet ved hjælp af styring med øjne eller hjerne.

Men det fungerer ikke så godt endnu, fordi signalerne er utilstrækkelige, forklarer Lotte Andreasen:

- Hvis man for eksempel bruger hjernen til at kontrollere robotten med, bliver signalerne ofte forstyrrede, men det er noget, forskere arbejder med at forbedre, siger hun.

Om Bente Fey i fremtiden får muligheden for at udstyre sin kørestol med en robotarm er endnu uvist.

Første pilotprojekt er overstået, og sammen sine kolleger på Aalborg Universitet skal Lotte Andreasen nu i gang med at søge midler til at fortsætte forskningen og udvikle systemet.

Du kan se andet afsnit af “Moderne mirakler”, hvor Jason Watt også bliver klogere på behandling af fantomsmerter, på DR2 eller dr.dk/tv i aften kl. 21.30.