Hvis du er løber og tænker, at du løber for langsomt, når andre overhaler dig med vældig fart, så tag det roligt. Du har fat i den lange ende!

Ny dansk forskning viser, at løbere, der jogger i moderat eller lavt tempo, lever længere end mennesker, der træner med høj intensitet.

Forskningen viser tilmed, at løbere, der er meget anstrengt under deres løb, stort set dør lige så tidligt som mennesker, der slet ikke dyrker motion, skriver tidsskriftet The Journal of the American College of Cardiology.

- Om du sidder hjemme og spiller ludo, eller du spurter rundt i parken har næsten samme dødelighed. Det er overraskende, og det er et vigtigt budskab at få frem, siger forsker og hjertelæge Peter Schnohr til DR Viden.

12 års forskning i Østerbroundersøgelsen

Den særlige Østerbroundersøgelsen i København står bag forskningen, der bygger på målinger gennem 12 år. Man har kigget på 5048 raske mennesker og spurgt til deres fysiske aktivitet.

Man har blandt dem fundet 1098 raske løbere og 394 raske mennesker, der ikke dyrker motion.

Man har noteret, hvor mange timer løberne træner, hvor ofte de træner, og den enkeltes oplevelse af, om løbet foregår i let, moderat eller højt tempo. Det har vist sig, at jogging i 1-2,4 timer om ugen giver den laveste dødelighed, og at det er optimalt kun at løbe tre gange om ugen, fordi kroppen afhængigt af alderen har brug for et til to døgn til restitution.

Der var markant lavere dødelighed blandt løberne, der løb i et langsomt eller moderat tempo, mens de hurtige løbere havde næsten samme dødelighedsrisiko som de stillesiddende.

X antal år - væsentlig forskel

Fordi der kun er 1098 løbere med i forskningsresultatet, kan forskerne ikke sige præcist, hvor meget det forlænger levealderen at løbe i langsomt eller moderat tempo.

- Men der er tale om en væsentlig forskel, siger Peter Schnohr.

Han peger på, at tidligere forskning fra Østerbroundersøgelsen med 1900 løbere holdt op imod alle andre deltagere viste, at de lever seks år længere. Det var den undersøgelse, der fik Peter Schnohr til at sætte gang i den nye forskning med opdeling af løberne.

Vælg den gyldne middelvej

Forskningsresultatet bakker op om tidligere undersøgelser, der viser, at intensiv træning kan gøre mere skade end gavn.

Forskere taler om, at mennesket bevæger sig på en U-kurve. Man går fra, at ingen motion er skidt, fordi det giver en høj sundhedsmæssig risiko, moderat motion er sundt, fordi det giver en lav risiko, og for megen motion er skadeligt, fordi der igen er høj risiko.

- Den U-formede sammenhæng mellem jogging og dødelighed tyder på, at der kan være en øvre grænse for doseringen af motion, der optimalt giver sundhedsmæssige fordele, siger Peter Schnohr.

Forklaringen er, at den hårde træning øger presset på hjertekarsystemet, så der blandt andet dannes arvæv, og der kan opstå rytmeforstyrrelser.

- Hvis dit mål er at mindske risikoen for dødsfald og forbedre den forventede levetid, vil jogging et par gange om ugen i moderat tempo være en god strategi. Mere træning er ikke bare unødvendigt, men kan være direkte skadeligt, siger Peter Schnohr.

KU-forsker: Interessant at se på langtidseffekter

De seneste år har der været megen snak om intervaltræning, hvor pulsen ryger op og ned.

Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet har tidligere lavet et træningsforsøg over tre måneder, hvor deltagerne trænede intensivt med intervalløb og høj puls.

Forsøget viste, at træningen havde en klar effekt på kondital og præstation.

- Men den intensive træning havde ingen ekstra sundhedsmæssige effekter på kolesteroltallet, diabetes, hjertekarsygdomme og risikoen for slagtilfælde i forhold til dem, der trænede moderat, siger Lars Nybo, der er professor i træningsfysiologi.

Forskerne har ikke set på langtidseffekter ved intensiv træning, og derfor er Østerbroundersøgelsen interessant.

Intensiv træning ind imellem

- Den nye forskning tyder på, at moderat fysisk træning øger levealderen, og at det ikke er sundt at overdrive, siger Lars Nybo.

- Dermed ikke sagt, at der ikke er sundhedseffekter ved at træne effektivt. Det kan man gøre for at forbedre sin form og præstation. Men man skal ikke kun træne med høj intensitet hele tiden. Det skal man kun gøre engang imellem, siger han.

Svaghed ved forskningen

Selv om man ifølge statistikerne på Østerbroundersøgelsen har forsøgt at rense tallene for usikkerhed, peger Lars Nybo på, at der kan være personlige faktorer, der gør, at mennesker har en større risiko for at dø tidligere, end de andre.

- Det er svært med sådanne undersøgelser at sortere alt det fra. Når mennesker træner hårdt, har de måske også generelt travlt i deres liv, og det kan også påvirke levealderen, fordi det i længden er usundt, siger Lars Nybo.

Folks egen opfattelse og ikke målinger

Han nævner også, at Østerbroundersøgelsen bygger på folks egen opfattelse af, hvad der er moderat træning, og hvad der er træning med høj intensitet. Det giver også en svaghed i undersøgelsen, fordi man ikke kan være sikker på, om folk er lige anstrengt, når de siger, at de løber langsomt, middel eller hurtigt.

Samtidig ved man dog, at folk, der træner moderat, er bedre til i længden at holde motivationen oppe og blive ved med at træne. Det kan give en effekt.

Østerbroundersøgelsens forskningsresultat bliver offentliggjort i verdens førende tidsskriftet for hjertekarsygomme The Journal of the American College of Cardiology.