Lyden fra muskler skal hjælpe patienter med muskelsygdomme

Danske forskere har udviklet ny metode, hvor man måler lydbølger fra muskler og ud fra det diagnosticerer sygdomme.

  • De tre forskere på billedet (Bente Danneskiold- Samsøe, siddende, Else Marie Bartels (i midten) og Adrian Paul Harrison) har forsket sammen i mange år og er nu klar til at gå videre med den nye metode til måling af lyden fra muskler ved hjælp af måleapparatet Curo, som Else Marie Bartels står med. (Foto: Foto: Hanne Kokkegård - DR Videnskab © Hanne Kokkegård - DR Videnskab)
  • Apparatet Curo til måling af muskellyde består af en følsom sensor, der kan indstilles afhængigt af muskeltypen, og et apparat, der konverterer analoge signaler til digitale signaler, så man kan aflæse muskellyden via en app. (Foto: Hanne Kokkegård DR Videnskab © Hanne Kokkegård DR Videnskab)
1 / 2

Om få år går gigtpatienter, sportsfolk med muskelskader og mennesker med hårdt fysisk arbejde måske rundt med sensorer spændt på de ømme muskler.

Når en muskel trækker sig sammen eller udspændes, udsender den en svag lyd. Sensorerne kan måle lydbølgen, og data kan så overføres trådløst til en app, så man kan se, hvordan patienterne bruger musklerne.

På den måde kan man lettere end i dag diagnosticere muskelsmerter og følge med i, hvordan fx en genoptræning går. Det mener forskere fra Parker Instituttet ved Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og Københavns Universitet, der sammen har udviklet metoden.

Knyt hånden og lyt

Man har i mange år vidst, at muskler afgav lyd på en eller anden måde.

- Hvis man tager hånden op og knytter den, kan man høre ganske svagt, at man kontraherer musklerne. Den viden vil vi gerne bruge i diagnosticering af muskelsygdomme, forklarer Bente Danneskiold-Samsøe, professor og overlæge på Parker Instituttet ved Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, hvor man forsker i de almindeligste gigtsygdomme som leddegigt, slidgigt og kroniske muskelsmerter.

Hun har sammen med kollegaen Else Marie Bartels og Adrian Paul Harrison fra firmaet MyoDynamik ApS, der har udviklet selve måleapparatet kaldet Curo, fundet frem til metoden med lydbølger, som man kender det fra ultralyd, hvor man sender lydbølger ind i kroppen, og når de returneres, viser de billeder af forskellige organer.

Ved muskellyden vil man bruge størrelsen af udsvingene på lydkurven, tætheden og koordinationen til at diagnosticere muskelsygdomme.

Forskningsforsøg med raske muskler

Forskerne går om kort tid i gang med et større forskningsforsøg med mennesker i alderen 20 til 70 år, hvor man måler lyden af raske muskler. Man er nødt til at have et grundmateriale med muskellyde, fordi muskler lyder forskelligt, og lyden er samtidigt anderledes hos unge og ældre mennesker.

- På den måde kan vi finde ud af, hvordan lydene ændrer sig, når man har ledsmerter og muskelsmerter, eller når musklerne fungerer forkert, som de gør, når man har neurologiske sygdomme. Altså hvor meget de larmer eller ikke larmer, og om musklerne i det ene ben larmer mere end i det andet, siger Bente Danneskiold-Samsøe.

Hun sammenligner bevægeapparatet med lyden fra et orkester.

- Vi håber, at det er ligesom med et symfoniorkester. Når alt fungerer godt, hænger tonerne sammen som i en symfoni, og ellers lyder det som en kakofoni (mislyd, red.), siger hun.

Kan lytte til muskler i det naturlige miljø

Metoden er ufarlig, man behøver ikke tage biopsier af musklerne, og sensorerne kan placeres på alle muskler.

- Fordelen ved metoden med muskellyde er også, at når Fru Jensen siger, at hun ikke kan dit og dat derhjemme, kan vi give hende et apparat med hjem, som hun har på, når hun går op ad trappen eller ude i byen osv. Så kan vi direkte måle, hvordan musklerne har det, siger seniorforsker Else Marie Bartels, der er leder af Biokemi- og Fysiologilaboratoriet ved Parker Instituttet.

Som det er i dag vil man udføre bevæge-tests med patienten i laboratoriet, men det vil aldrig helt genskabe samme situationer, som patienten vil opleve hjemme i det naturlige miljø.

- Samtidig filtrerer sensoren på vores apparat alle andre lyde fra, så man har et rent billede af, hvad der foregår i musklen, siger hun og henviser til, at andre lignende metoder enten ikke er fintfølende nok eller også får en masse 'støj' i omgivelserne med.

Teknologi er mere afslørende end håndværk

Forskerne mener, at mange andre patientgrupper end gigtpatienter kan vinde ved sensormetoden med lydbølger - også i kombination med forskellige behandlingsformer.

Fx patienter med sportsskader, og som i dag opsøger fysioterapeuter eller andre behandlere for at få stillet en diagnose.

- Jeg har stor respekt for håndværk, men det her er teknologi, der måler. En patient kan godt sige, at vedkommende har ondt i benet, men smerten stammer måske fra ryggen. Og det kan være svært at opdage. Her bliver det lettere at behandle smerten, fordi man med hjælp af muskellyden bedre kan lokalisere problemet, siger Else Marie Bartels.

Kan afgøre om folk snyder

Forskerne mener også, at metoden kan komme patienter til hjælp, hvis de har svært ved at få anerkendt deres sygdom.

Fx fibromyalgi-patienter med udbredt kroniske smerter i led og muskler. De bliver ind imellem kaldt helbredsangste (hypokondere), fordi det er vanskeligt at diagnosticere sygdommen.

Man vil også via muskellyden kunne ’høre’, hvis der opstår bivirkninger i musklerne på grund af medicin, som fx psykofarmaka, der kan give muskelspændinger.

Så metoden med muskellyd vil formentlig kunne bruges på mange måder. I første omgang går man som nævnt tidligere i gang med at måle lyden på raske muskler.

Måleapparat Curo

  • Apparatet Curo til måling af muskellyde er opfundet af Adrian Paul Harrison fra firmaet MyoDynamik ApS. Han er også ansat som lektor på Institut for Klinisk Veterinær- og Husdyrvidenskab ved Københavns Universitet og fik ideen til apparatet i 2011. Han har siden brugt sin fritid på udviklingen af apparatet og firmaet.

  • Oprindeligt var apparatet inspireret af muligheden for udelukkende at hjælpe dyr. Men mennesker og dyr minder om hinanden i opbygningen af muskler, og nu satser man på forsøgene med mennesker.

  • Apparatet består af en enorm følsom sensor, der kan indstilles afhængigt af muskeltypen, og et apparat, der konverterer analoge signaler til digitale signaler.

  • Data kan så overføres til en tablet via trådløst netværk, så man kan følge med i musklerne via lydkurven.

  • Ud fra størrelsen af udsvingene på lydkurven, tætheden og koordinationen regner man med at kunne diagnosticere muskelsygdomme.

  • Man har testet apparatet i længere tid og er snart klar til et større forsøg, hvor man undersøger muskellyden på raske muskler på mennesker i alderen 20 til 70 år for at have noget at holde mislyde i musklerne op imod i forhold til at kunne stille diagnoser.

  • Kilde: MyoDynamik ApS og Parker Instituttet

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter