Mareridtsbakterie koster liv i USA: Spreder sig i Danmark

Multiresistent bakterie, der modstod 26 slags antibiotika, er kommet for at blive. Vi skal gøre alt for at begrænse den - og lignende bakterier. Nu, siger speciallæge.

En koloni af E.coli-bakterier under mikroskop. I USA blev det første tilfælde af en E.coli-bakterie, der bærer genet mcr-1, registreret i maj sidste år. Genet gør E.coli-infektionen resistent overfor alle kendte typer af antibiotika. (Foto: handout © Scanpix)

Hun fik samtlige af de 26 slags antibiotika, lægerne havde på hylden.

Alligevel døde en amerikansk kvinde sidste år af en uhelbredelig infektion forårsaget af den multiresistente tarmbakterie CPE.

En bakterie der er i voldsom stigning i USA - såvel som herhjemme.

Kvinden, der var i 70’erne, havde pådraget sig infektionen under et ophold i Indien, hvor hun brækkede lårbensknoglen, og der skulle gå to år, før hun døde på et hospital i Nevada i august sidste år.

Hendes død er først for nylig blevet rapporteret af den amerikanske sundhedsinstitution Centers For Disease Control and Prevention (CDC).

I rapporten beskrives det, hvordan lægerne brugte alle tilgængelige antibiotika mod infektion på det amerikanske marked, inden de til sidst måtte give fortabt overfor bakterien, de amerikanske sundhedsmyndigheder har døbt ‘mareridtsbakterien’.

I kraftig vækst i Danmark

CDC anslår, at 23.000 amerikanere hvert år dør af infektioner i forbindelse med multiresistente bakterier. Et tal, der kun stiger. Også i Danmark, lyder det fra speciallæge i klinisk mikrobiologi på Statens Serum Institut Ute Wolff Sönksen:

- Selvom disse bakterier stadig udgør få af det samlede antal hospitalsinfektioner, er de i kraftig

vækst
, siger hun.

CPE er en samlet betegnelse for en række tarmbakterier, der er

resistente
overfor carbapenemer - en gruppe af bredspektrede antibiotika, der ofte er det sidste forsvar overfor bakterier, der har vist sig
resistente
mod svagere antibiotika.

Tidligere har CPE og andre

resistente
tarmbakterier været noget, folk kun slæbte med hjem, når de havde været på ferie i fx Indien eller de sydøstasiatiske lande.

Men sådan er det ikke længere, fortæller Ute Wolff Sönksen.

- Vi kan ikke længere undgå de multiresistente tarmbakterier ved at blive indenfor landets grænser. Nu har vi dem også herhjemme, understreger hun

Muterer og spreder sig hurtigt

Multiresistente bakterier trives - som alle andre bakterier - særligt godt på hospitaler og andre institutioner, hvor folk er syge og svækkede.

Her har bakterierne rig mulighed for både at sprede sig mellem patienterne, formere sig og mutere ved at dele genmateriale.

I Aalborg har der fx gennem længere tid været et resistens-udbrud, som dukker op med jævne mellemrum, fortæller Ute Wolff Sönksen.

- Det skyldes ikke bare én skyldig bakterie men et resistensgen, der præsenterer sig fra forskellige bakterier. Derfor er det så svært at få bugt med, siger hun.

Ofte spores

resistente
bakterier sent. Derfor når de at sprede sig mellem patienterne på sygehuse, og så er den onde cirkel allerede opstået.

- Patienterne er i forvejen svækkede, når de kommer på sygehuset. Så får de antibiotika, og

immunforsvaret
bliver endnu mere vækket, og virker antibiotikaen ikke - ja, så har bakterierne endnu bedre betingelser for at angribe, siger Ute Wolff Sönksen.

Reducér forbrug af antibiotika

For bakterierne er kampen den samme som patienternes: De prøver at overleve.

Det handler om evolution, mener Ute Wolff Sönksen. Bakterierne udveksler gener og tilpasser sig miljøet.

Når flere og flere af de gener, der overføres mellem bakterierne, er resistensgener, skyldes det formentlig udvikling og brug af antibiotika.

-Al den antibiotika, vi kender, er udviklet efter samme principper, og det har gjort det nemmere for bakterierne at udvikle resistens, siger Ute Wolff Sönksen.

Samtidig bliver antibiotika billigere og mere udbredt. Særligt i store lande som Kina og Indien, der selv producerer antibiotika og stort set ikke

regulerer
markedet.

- De er fuldstændig ukritiske i brugen af antibiotika, vurderer Ute Wolff Sönksen, som trods alt glæder sig over, at der både herhjemme og i resten af

EU
er ved at ske et holdningsskifte i tilgangen til antibiotika.

- Vi kan se, at folk har en helt anden bevidsthed i forhold til antibiotikaresistens nu end for bare tre år siden, siger hun.

Vaccinér i stedet

Det handler blandt andet om, at folk ikke tyer til

penicillin
, så snart det kradser lidt i halsen. I stedet beslutter de oftere og oftere i samråd med lægen at give det et par dage og lade kroppen klare infektionen, hvis den kan.

Og det er et vigtigt led i kampen mod at inddæmme resistens.

- Vi kan ikke stoppe de

resistente
bakterier, men vi kan
begrænse
deres spredning, påpeger Ute Wolff Sönksen.

Udover begrænsning i antibiotikaforbrug, som ifølge speciallægen i høj grad er en politisk opgave, gøres det især ved at være opmærksom på og forbedre hygiejne - særligt på hospitaler og andre institutioner.

Derudover bør man i højere grad

vaccinere
befolkningen mod almindelige, alvorlige infektioner som influenza, mener Ute Wolff Sönksen:

- Det forhindrer folk i at blive syge og svækkede i første omgang, og

vacciner
tåles generelt godt. Det er langt bedre end at fylde folk med antibiotika, når skaden er sket.

Facebook
Twitter