Marie Curie forandrede videnskaben og kvindernes verden

Hun opdagede to grundstoffer, stod bag frontlinjen i 1. Verdenskrig og var Frankrigs første kvindelige professor. 150 år efter hun kom til verden, er Marie Curie stadig en af videnskabens største pionerer.

I august 1914 begynder de tyske bomber at falde over Paris. Første Verdenskrig er knap en måned gammel, og selvom de fleste forventer, at krigen snart er ovre, skal den vise sig først lige at være begyndt.

I den franske hovedstad skrider Marie Curie med det samme til handling. Hun har allerede inden tyskernes ankomst gemt sit lager af radium - det grundstof hun selv har opdaget nogle år forinden - og i stedet for forskningen, fokuserer hun nu sin energi på at etablere en flåde af renaultbiler med mobilt røntgenudstyr, der skal bruges til at redde liv bag de franske linjer.

Marie Curies røntgen-flåde redder tusindvis af liv. Samtidig tjener den som et glimrende eksempel på den betegnelse, der måske bedst beskriver den polsk-franske videnskabskvindes liv og virke: En pioner.

I dag er det 150 år siden, at Marie Curie kom til verden i et russisk besat Polen, og vi har allieret os med forfatter Stig Dalager, der i 2012 udgav “Det blå lys: En roman om Marie Curie”, for at give et indblik i de vigtigste begivenheder og opdagelser i hendes liv.

1867: Maria Sklodowska kommer til verden i Warszawa

Marszalkowska, en central gade i det indre Warszawa, afbilledet i 1867, hvor Marie kommer til verden. (© WikiMedia Commons)

Marie Curie bliver født Maria Sklodowska som det femte og yngste barn af fysik- og matematiklæreren Wladyslaw og pigeskole-forstanderinden Bronislawa. Familien bor i den polske hovedstad Warszawa, som er besat af Rusland.

Der er ikke mange penge i hjemmet, men især faderen giver Maria og hendes søskende vigtig ballast med i bagagen, fortæller Stig Dalager:

- Han var absolut for kvinders uddannelse og ligestilling, og skubbede sine døtre i retning af forskning, videnskab og historisk indsigt. Han gjorde ingen forskel på dem og sønnen.

1891: Et særsyn på Sorbonne

Paris-Sorbonne Universitetet, hvor Maria Sklodowska i 1891 bliver optaget og tager navneforandring til Marie.

I Polen har kvinder ingen adgang til de officielle universiteter. Maria Sklodowska starter dog på det hemmelige, polskę Uniwersytet Latający (Det flyvende universitet), som opererer under russernes radar.

Og så gør hun noget, der ifølge Stig Dalager er et typisk udslag af hendes fightervilje og opfindsomhed: Hun laver en aftale med sin søster, som indebærer at søsteren rejser først til Paris for at studere medicin, mens Maria tager job som guvernante (lærerinde, red) for polske godsejerbørn. Efterfølgende skal søsteren støtte Marias uddannelse.

Fire år senere - i 1891 - rejser også Maria til Paris for at studere fysik, matematik og kemi på Sorbonne Universitetet, der optager kvinder.

- Kun en meget lille del af de studerende var kvinder, og ganske få kvinder var studerende i den forstand, at de tog eksaminerne. De fleste nøjedes med at følge nogle kurser, siger Stig Dalager.

Maria, som nu tager navneforandring til Marie, er et særsyn. Ikke alene tager hun sine eksaminer, hun gør det med topkarakterer og allerede i 1893 får hun en grad i fysik - året efter (med hjælp fra et stipendium) i matematik. Alt imens hun lever på et eksistensminimum.

Allerede inden Marie er færdig med studierne, bliver hun bestilt af den franske industrisammenslutning til at lave en undersøgelse af de magnetiske egenskaber hos forskellige typer af stål.

1895: Pierre og radioaktiviteten

Marie og Pierre (midtfor) Curie i deres laboratorium. (Foto: WIDE WORLD PHOTOS © Scanpix)

Efter studierne har Marie brug for et laboratorium til at udføre sin forskning. Gennem en polsk professor møder hun fysikeren Pierre Curie, der tilbyder hende plads.

De bliver gift i 1895, hvor de allerede har påbegyndt et forskningsparløb, som især kredser om radioaktivitet, et fænomen som den franske fysiker Henri Becquerel ved et tilfælde opdager i 1896, og som ægteparret Curie navngiver.

Pierre er en yderst dygtig fysiker - på grænsen til det geniale - og han får stor betydning for ikke bare Maries liv, men også hendes karriere, fortæller Stig Dalager:

- Da Pierre hører rygter om, at han sammen med Becquerel bliver indstillet til nobelprisen for opdagelsen af radioaktivitet, nægter han, medmindre hans kone også indstilles. Og da han senere holder nobelpris-talen, mens Marie som kvinde sidder blandt tilhørerne, roser han hende for hendes særlige indsats.

Marie og Pierre Curie får to børn. Begge bliver forskere, og datteren Iréne vinder sågar nobelprisen i kemi i 1935.

Deres ægteskab er lykkeligt, men Pierre dør i en tragisk hestevognsulykke allerede i 1906.

1903: Den første nobelpris

Sammen med sin mand Pierre og fysikeren Henri Becquerel modtager Marie Curie i 1903 sin første nobelpris. (© Nobelprize.org)

Efter Becquerels opdagelse i 1896, hvor han ved et tilfælde opdager, at uranmineraler udsender en ny type stråling (radioaktivitet), begynder ægteparret Curie at eksperimentere videre med potente radioaktive stoffer med samme egenskaber som uran - fx thorium.

Efter nogle måneder i nærkontakt med de radioaktive stoffer, lykkedes det at frembringe to små, ikke helt rene mængder af to nye grundstoffer, som får navnenene radium og polonium - sidstlævnte opkaldt efter Maries fødeland.

Og på trods af protesterne fra det etablerede franske videnskabsmiljø indstilles Marie sammen med sin mand og Henri Becquerel til nobelprisen i fysik, som de vinder for deres fælles forskning i radioaktivitet.

Marie er 36 år, da hun som den første kvinde vinder en nobelpris.

- Det her er historien om en kvinde, der lykkedes med de mål, hun sætter sig. Det skyldes ikke kun hendes ekstraordinære begavelse, men også hendes mod, siger Stig Dalager.

1906: Professorat og smædekampagne

Marie i sit laboratorium på Sorbonne. (Foto: - © Scanpix)

Den første kvindelige professor ved Paris-Sorbonne Universitetet hedder Marie Curie. Efter sin mands død har hun nægtet at tage imod pension. I stedet overtager hun først hans professorat.

Men hun udsættes i disse år også for en grov negativ kampagne fra medierne og den franske nationalistiske højrefløj, der ikke har nogen intention om at anerkende kvinder i videnskaben - og da slet ikke en udlænding.

Marie har sågar haft den frækhed at indlede et forhold til en gift (dog frasepareret) mand efter Pierres død, og modstanderne hvirvler al det smuds op, de kan - resten opfinder de.

- Den her pressekampagne er lige ved at frarøve hende den anden nobelpris og bringer hende tæt på selvmordets rand, fortæller Stig Dalager.

1911: Den anden nobelpris

Efter opdagelsen af radium skød de såkaldte radiumstationer op sygehuse overalt i verden - også i Danmark. Strålebehandling med radium bliver stadig brugt mod bl.a. prostatakræft. (Foto: ukendt © Scanpix)

Det Kongelige Svenske Videnskabsakademi tildeler - trods den franske skandalekampagne - Marie Curie nobelprisen i kemi for opdagelsen af grundstofferne radium og polonium.

- Da Marie Curie går på talerstolen, tillader hun sig - på trods af sin ellers beskedne fremtoning - at fremhæve sig egen indsats for videnskaben på grund af den hetz, der har været fremsat mod hende, fortæller Stig Dalager.

Marie er nu en international, videnskabelig berømthed og den eneste, der har modtaget en nobelpris i både kemi og fysik. En rekord der gælder den dag i dag. Alligevel nægter Det Franske Akademi at optage hende som fuldgyldigt medlem.

I sit laboratorium arbejder Marie bl.a. videre med radium. Stoffet bliver på få år kendt som et mirakelmiddel, der kan helbrede de fleste sygdomme - bl.a. kræft - og radiumsalte bliver brugt i alt fra parfume til porcelænsmaling.

- Det Hvide Hus overrækker sågar Marie en folkegave på 100.000 dollars til den fortsatte forskning i radium, siger Stig Dalager.

Først i 1930’erne begynder man at blive klar over, hvor farlig den radioaktive stråling fra radium egentlig er, og først i 1950’erne bliver stoffet forbud at anvende i kommercielle produkter.

1914: Første Verdenskrig

Marie og datteren Iréne, der sammen arbejdede bag den franske front under 1. Verdenskrig. (© Association Curie Joliot-Curie)

Første verdenskrig bryder ud i august, og Marie er ikke langsom til at få oprettet sin flåde af renault-biler udstyret med transportabelt røntgenudstyr.

Hun arbejder selv bag frontlinjen. Det samme gør datteren Iréne.

Efter krigen forsker Marie videre i den medicinske brug af røntgen og radioaktiv stråling. Fra 1918-19 i hendes laboratorium i det nyopførte Radium Institut.

Fra 1919 arbejder hun også for diplomatisk udveksling af viden mellem stater under det nyoprettede Folkeforbund (senere FN).

- Hun er en alsidig kvinde, der i løbet af sit liv satser alt på både forskning, humanitært arbejde og familieliv, siger Stig Dalager.

1934: Død og eftermæle

På fysisk og kemi-konferencen Solvay i Belgien i 1927 er Marie Curie en af deltagerne. På billedet set blandt andet også Albert Einstein og danske Niels Bohr.

Aplastisk anæmi står der som dødsårsag på attesten, da Marie dør den 4. juli 1934. Det er alvorlig knoglemarvssvigt, som skyldes den årelange nærkontakt med radioaktive stoffer uden de store sikkerhedsforanstaltninger.

Ved sin død står hun som en pioner inden for videnskaben, humanitær krigsindsats og kvindekampen.

- Marie Curie så ikke sig selv i lyset af datidens kvindekamp, men hver gang hun tog et skridt frem i livet, brød hun de barrierer, der var for kvinder i samtiden. Hun var målrettet, modig og ekstraordinært begavet. Hun er den dag i dag en kæmpe inspiration for kvinder overalt i verden og en manifestation af kvinders betydning for historien, siger Stig Dalager.

I 1995 bliver Maries aske flyttet fra kirkegården i Sceaux til Panthéon i Paris, hvor de mest berømte franskmænd ligger begravet. Hun er den første kvinde, der stedes til hvile i Panthéon på baggrund af sine egne meritter.

Facebook
Twitter