Matematik giver dansk roning ekstra fart

2000 meter på kortest tid. Det er det danske rolandsholds mål. Biomekaniske målinger skal skaffe de ekstra hundrededele, der skiller vinderne fra taberne.

Damedobbeltfireren (W4X) med Mette Dyrlund, Lærke Berg Rasmussen, Lisbet Falch Jakobsen og Anne Dsane Andersen på Bagsværd Sø søndag den 5. maj 2013 (Foto: Hanne Kokkegård- dr.dk/viden © DR)

Guld, sølv og bronze. De danske hjerter jublede, da roerne ved OL i London skaffede tre medaljer til Danmark sidste sommer.

Dansk Forening for Rosport har i mange år fokuseret på elitetræningen. Og selv om der er længe til OL i Rio, så fortsætter roernes træning. Målet er at være hurtigst, når det gælder - ved OL, VM, EM og World Cup.

Denne første weekend i maj får roerne på landsholdet ekstra hjælp af et smart mekanisk måleudstyr, et computerprogram baseret på matematiske og fysiske formler, der kan omsætte tal til ord, procenter, grader og kurver - og så opfinderen af det sindrigt udtænkte system, russeren Dr. Valery Kleshnev.

Han er kendt i den internationale roverden, fordi han kan få ekstra fart i bådene.

Tester to både

dr.dk/viden er søndag morgen taget til Bagsværd Sø uden for København, som er rolandsholdets daglige træningsbase.

Her skal Kleshnev og hans måleudstyr teste herrernes tunge dobbeltsculler og kvindernes dobbeltfirer.

  • Træner Mads Haubro taler med roerne i damedobbeltfireren (W4X), Mette Dyrlund, Lærke Berg Rasmussen, Lisbet Falch Jakobsen og Anne Dsane Andersen, om dagens biomekaniske test ude på vandet. I forgrunden ses en af åregaflerne, der har fået monteret måleudstyr. (Foto: Hanne Kokkegård- dr.dk/viden © DR)
  • Det tager tid at montere det biomekaniske udstyr på bådene. Og Kleshnev gør det helst selv. Der er en sensorboks for hver roer, som samler målinger op fra udstyret, der er monteret på årerne, åregaflerne, riggene og sæderne. (Foto: Hanne Kokkegård- dr.dk/viden © DR)
  • Dr. Valery Kleshnev er i gang med at tjekke, at hans udstyr virker og kan måle trykket i åren. (Foto: Hanne Kokkegård- dr.dk/viden © DR)
  • Her kan du se boksen monteret ved spændholtet, hvor roerne spænder deres fødder fast i båden. På bådens inderside til venstre kan du se en ledning fra måleudstyret sat fast med gaffatape. Ledningen er forbundet til en stor boks i agterenden af båden, hvor målingerne fra de enkelte roere overføres til. Det kan så sendes trådløst til en computer inde på land eller lægges over, når båden er inde igen. (Foto: Hanne Kokkegård- dr.dk/viden © DR)
  • Roerne Sophus Johannesen og Frank Steffensen er på vej ud i deres dobbeltsculler (M2X). Båden ligner næsten en sejlbåd med liner som master, der er sat fast for og bag på båden. Det er en del af det biomekaniske måleudstyr. (Foto: Hanne Kokkegård- dr.dk/viden © DR)
  • Dr. Valery Kleshnev sætter måleudstyr på den ene af roerne i herrenes dobbeltsculler (M2X), Sophus Johannesen. (Foto: Hanne Kokkegård- dr.dk/viden © DR)
  • Frank Steffensen ror også i herrenes dobbeltsculler (M2X). Bemærk måleudstyret, der er sat fast på ryggen af ham. (Foto: Hanne Kokkegård- dr.dk/viden © DR)
  • Sophus Johannesen og Frans Steffensen er klar til at gå ud med deres dobbeltsculler (M2X). De er spændt fast til måleudstyret. (Foto: Hanne Kokkegård- dr.dk/viden © DR)
  • Damedobbeltfireren med Mette Dyrlund, Lærke Berg Rasmussen, Lisbet Falch Jakobsen og Anne Dsane Andersen får justeret det biomekaniske udstyr ude på vandet med hjælp fra Kleshnev. (Foto: Hanne Kokkegård- dr.dk/viden © DR)
  • Dr. Valery Kleshnev er med ude på vandet for blandt andet at filme roerne, så han kan bruge det i sin analyse sammen med målingerne. (Foto: Hanne Kokkegård- dr.dk/viden © DR)
  • Inde på land overfører Dr. Valery Kleshnev alle data til sin computer og analyserer tallene. Træner Mads Haubro kigger på resultaterne af dagens biomekaniske test. I baggrunden er Kleshnev optaget af sine analyser. (Foto: Hanne Kokkegård- dr.dk/viden © DR)
  • Der bliver lavet en rapport for hver roer. Og så er der ellers masser af tal og kurver fra de biomekaniske målinger at justere træningen ud fra. Der er målinger for, hvor langt rotaget er - altså hvor langt fremme roerne er på deres sæde, før de sætter årerne i vandet, og hvor langt tilbage i afviklingen af rotaget de er, før årerne forlader vandet. Udstyret måler også, hvordan roernes tryk er gennem rotaget, og om årerne stikker for dybt i vandet. Og hastigheden på benene, og hvordan accelerationen er i starten af taget. (Foto: Hanne Kokkegård- dr.dk/viden © DR)
1 / 12

Hyret ind fire gange i år

Kleshnev er biomekaniker. Det vil sige, at han kan undersøge, hvordan kroppen bevæger sig ved hjælp af mekanisk-fysiske målemetoder. Sidste år var han også inde omkring de danske roere.

Kleshnev er hyret ind fire gange i løbet af i år, og han er én af en række eksperter, som sportsforbundet bruger i samarbejde med Team Danmark.

De bruger også sportspsykologer, fysiologer, fysioterapeuter, læger og diætister.

Medvirkende til medaljer

- Så man kan ikke sige, at Kleshnev skaffer x antal medaljer til Danmark, men han er en medvirkende faktor. Det er slet ingen tvivl om, siger Mads Haubro, der er træner for de to både.

- Og Kleshnev hjælper rigtig mange af de gode ro-nationer som Australien og Storbritannien, og vi kan se, at de bruger hans teknikker, siger han.

Vinderne ligner hinanden

Mads Haubro forklarer, at man kan ro stærkt på flere forskellige måder.

- Men hvis du kigger på en OL-finale, så gør 80-85 procent af holdene noget bestemt teknisk, som får deres både til at gå stærkt. Det kan godt være, at det ser forskelligt ud, men der er nogle faktorer, som går igen, siger Mads Haubro.

Og det er Kleshnevs viden om det og hans brug af biomekanik, som trænerne trækker på, når de skal forbedre og skabe atleter.

Åretaget og trykket

De næste timer bliver først dobbeltsculleren så dobbeltfireren udstyret med avanceret måleudstyr og sensorer, der sender besked til en boks.

Noget udstyr er skruet fast, andet er klistret fast med gaffatape.

Måleudstyr på blandt andet årerne og sæderne måler vinklen på rotaget - altså hvor langt fremme roerne er på deres sæde, før de sætter årerne i vandet, og hvor langt tilbage i afviklingen af rotaget de er, før årerne forlader vandet.

Udstyret måler også, hvordan roernes tryk er gennem rotaget, og om årerne stikker for dybt i vandet. Og hastigheden på benene, og hvordan accelerationen er i starten af taget.

Måleudstyr på kroppen

De to mænd i dobbeltsculleren får også sat måleudstyr på overkroppen. Det er endnu ikke teknisk muligt i større både.

- Vi kan ikke mærke udstyret ud over elastikken i tøjet og elastikken i sædet, forklarer Sophus og Frank, mens de bliver spændt op af Kleshnev.

2000 meter derudaf

Og så ror de to både blandt andet 2000 meter i højt tempo med vejledning fra motorbåden med træneren og Kleshnev.

Mens en af Team Danmarks fysiologer og dr.dk/videns reporter kigger på og nyder solen og farten.

Inde på land bliver de mange data overført til Kleshnevs computer, og et par timer senere er analysen klar med kurver, tal og videoer.

Klare forbedringer i forhold til tidligere

Det er så her, at dr.dk/videns reporter står af forståelsesmæssigt.

Men jeg kan kort fortælle, at et par af roerne trækker mod styrbord; det vil sige, at de trækker mest med deres højre arm, i hvert fald når de er oppe i tempo.

Hvis tempoet - antal åretag i minuttet - sættes lidt op, kan den ene af bådene ro under verdensrekorden. Vi røber ikke her hvilken båd …

Og der er sket klare forbedringer på flere af de ønskede mål, så der er ros fra både træner og Kleshnev. Der er også plads til forbedringer. Det er jo hele tanken med Kleshnevs besøg.

Målet i år er udtagelse til VM i august i Sydkorea.

Facebook
Twitter