Naturvidenskab

Medfødte hjertefejl: Nu overlever næsten alle børn

Operation af en medfødt hjertefejl havde for 40 år siden en uvis afslutning. Nu ender det lykkeligt næsten hver gang takket være nye teknologier.

Tæt på 100 % af alle børn overlever i dag deres hjerteoperationen, og 10 år senere lever 93 % fortsat. For 30-40 år siden overlevede kun 80 % 10 år efter deres operation. (Foto: Jens nøRgaard Larsen © Scanpix)

Du-duk, du-duk, du-duk.

Hjertet banker lige der under blusen og sender blodet ud til lungekredsløbet, hvor blodet iltes, og ud til resten af kroppen, hvor ilten forbruges.

Et godt hjerte er afgørende for et godt liv.

Desværre er hjertefejl blandt de mest almindelige “fødselsdefekter”, og i Danmark er der omkring 500 nye tilfælde af medfødte hjertefejl om året.

Men lægerne kan hjælpe. I dag overlever næsten alle børn i Danmark, som fødes med hjertefejl. 10 år senere lever 93 % fortsat. For 30-40 år siden overlevede kun 80 % 10 år efter deres operation.

Det viser ny forskning, skriver hjerteforeningens magasin.

Teknologien reder børnene

- Stort set ingen børn dør i dag på operationsbordet. Teknologiudviklingen har gjort operationerne sikre, siger hjertelæge og ph. d. Signe Holm Larsen fra Aarhus Universitetshospital, som leder forskningsprojektet.

Hun har sammen med sit hold undersøgt, hvordan det er gået de danske hjertebørn, som er blevet behandlet i perioden 1977-2015.

For 20 år var meget almindeligt, at man først under operationen fik indblik i, hvad der var galt.

Men fosterskanninger, ny operationsteknologi, bedre anæstesi og mere specialiserede læger gør, at lægerne er på forkant.

Forskningen

  • Forskerne har undersøgt, hvordan det er gået alle de børn under 18 år med medfødt hjertefejl, som er blevet registreret siden 1977 og frem til 2015.

  • I løbet af de 39 år er i alt 9.372 børn blevet behandlet for medfødt hjertefejl ved 11.968 hjerteoperationer og 1912 kateterbehandlinger.

  • Tæt på 100 % af alle børn overlever i dag deres hjerteoperationen, og 10 år senere lever 93 % fortsat. For 30-40 år siden overlevede kun 80 % 10 år efter deres operation. Kilde:Hjerteforeningen

Facebook
Twitter