Medicinsk cannabis: Mirakel-middel eller farligt forsøg?

Der er kun få beviser på, at medicinsk cannabis virker som medicin, og listen over bivirkninger kan vise sig at blive lang.

Medicinsk cannabis er lovligt i flere amerikanske stater. Det er det også i fx Canada og Holland. Og fra 1. januar 2018 begynder en forsøgsordning i Danmark. (Foto: Lucy Nicholson © Scanpix)

Det er ikke nyt, at mennesket bruger cannabis til at behandle smerter med. Det har man gjort i årtusinder. I Vedaerne, som er hinduismens hellige skrifter, bliver cannabis endda nævnt som en guddommelig plante. Cannabis har en lang historie som et kulturelt fænomen, og det er brugt som et nydelsesmiddel over hele kloden.

Men lige nu er det brugen af cannabis som medicin, der for alvor er til debat i flere lande. Også i Danmark. Og der er uhyre stærke holdninger, meninger og følelser involveret.

Nogle mener, at medicinsk cannabis kan kurere en lang række sygdomme. Andre at det blot er et narkotikum, der får stemplet ”medicin” som en undskyldning for at lovliggøre det til privat forbrug, som medicinal-tidsskriftet The Lancet skriver.

Så hvad ved vi egentlig med sikkerhed om cannabis som medicin? Her er, hvad forskningen har dokumenteret.

Det ved vi

Der er meget lidt forskning om medicinsk cannabis. Modsat anden medicin er der ingen store og grundige kliniske forsøg, og der er kun få sygdomme, det har en beviselig effekt på.

Der er dog en smule forskning på området, og den har National Academies of Sciences i USA gennemgået. Resultaterne af de få større studier, der er, tegner en vag konklusion. Der har kun fundet bevis for, at medicinsk cannabis virker på tre områder:

1) Meget tyder på, at det virker mod kroniske smerter hos voksne. Men man kender ikke effekten på børn og unge. Men selv effekten på voksne er tvivlsom, som et andet og nyt studie viser.

2) Bedre bevis er der for, at medicinsk cannabis virker som et middel mod kvalme og opkast, der kommer efter behandling med kemoterapi.

3) Det er også godt dokumenteret, at det virker i behandlingen af patienter, der har multipel sklerose og lider af spasmer. Det viser en forskningsartikel helt tilbage fra 2005 samt en anden artikel fra 2014, der er udgivet i Ugeskrift for Læger.

I nogle tilfælde virker et præparat som cannabis-ekstraktet Sativex, der allerede i kan fås på recept i Danmark, ikke bedre end placebo til behandling af visse smerter.

På kort sigt er det dokumenteret, at medicinsk cannabis kan have bivirkninger som tør mund, kvalme, svimmelhed, træthed, søvnighed, eufori, opkast, forvirring, tab af balanceevne og hallucinationer.

Det ved vi ikke

Medicinsk cannabis bliver ofte sat i forbindelse med behandlingen af en lang række sygdomme som for eksempel mod AIDS, ADHD, Crohns sygdom, epilepsi, gigt, grøn stær, kræft, migræne, skizofreni, søvnløshed med flere.

Men på stort set alle sygdomme har medicinsk cannabis ingen eller lille dokumenteret effekt. I visse tilfælde kan det endda forværre tilstanden, står der i undersøgelsen fra National Academies of Sciences.

Der er ingen forskning, som kan dokumentere, at medicinsk cannabis skulle fungere bedre eller værre end for eksempel opioder, der normalt bruges mod forskellige smerter. Opioder er eksempelvis morfin, fentanyl, metadon, tramadol og lignende.

Der er heller ikke forskning, som har undersøgt de større konsekvenser for helbredet og bivirkningerne på lang sigt af behandling med medicinsk cannabis. Noget forskning tyder dog på, at bivirkninger ved længere tids behandling kan være aggressioner og forværring af symptomer.

Forskerne ved ikke, hvilken effekt det har, hvis man bruger medicinsk cannabis i kombination med anden medicin.

Der er heller ingen forskning, som dokumenterer, hvad der sker ved en overdosering på hverken kort eller lang sigt. Spørgsmål omkring uafhængighed er også ubesvarede.

Det er uklart, om medicinsk cannabis forbedrer den helbredsmæssige livskvalitet. Det gør den for nogle grupper, men ikke for andre, viser et canadisk studie.

Det er alt sammen emner, som man kender og kan besvare ved stort set alle andre typer af medicin, der modsat medicinsk cannabis er grundigt testede, før de bliver frigivet i Danmark.

Sådan virker det

Medicinsk cannabis bliver lavet af enten syntetisk cannabis eller dele fra selve planten.

Der er flere hundreder af forskellige aktive stoffer i planten, som man kalder for cannaboider. Forskerne ved ikke meget om dem. Hver af dem virker på hver sin måde i kroppen, men man kender stort set kun til to af stofferne. Det er THC og CBD, som er hovedingredienserne i cannabismedicin.

I syntetisk cannabis har man mulighed for at justere på indholdet af THC og CBD. Men et af de store problemer er igen manglen på forskning, så ingen ved præcist, hvor meget af stofferne, der skal bruges i den enkelte medicin mod de forskellige sygdomme.

THC er det stof i cannabis, der påvirker hjernen, når man tager det rekreativt.

Det kan man i Danmark

I dag kan man få tre typer medicinsk cannabis. Det er Sativex, som er en spray, der bruges til behandling af spasmer og smerte ved sklerose.

De to andre hedder Nabilone og Marinol, der er syntetisk fremstillede cannaboider, som gives til kræftpatienter for at dæmpe kvalme og opkast efter kemoterapi.

Fra 1. januar 2018 har Folketinget besluttet, at læger kan begynde at udskrive recepter på flere typer medicinsk cannabis. Også det, der stammer fra dele af planten, som man ikke bruger i dag. Og som indtages gennem dampe eller væsker som te og olier.

I første omgang gælder det for en periode på fire år. Og det omfatter kun patienter, som har sklerose,der oplever bivirkninger fra kemoterapi, som har skader på rygmarven eller får en form for behandling, der ikke virker.

Facebook
Twitter