Mennesket er flokdyr. Derfor bliver vi ensomme alene

Vores overlevelse afhænger af andre. Evolutionsmæssigt er vi kodet til at være et socialt pattedyr, forklarer populationsbiolog.

Billedet er taget i 2012 blandt en flok sociale væsner på Smukfest - Skanderborg Festival. (Foto: Camilla Rønde © Copyright: Scanpix Denmark)

Vi mennesker er flokdyr, og når vi ikke er en del af en flok, bliver vi ensomme. Og ensomhed er for mange mennesker det mest frygtelige, man kan forestille sig. Det er der mange grunde til.

For dét at være ensom gør ikke bare, at vi bliver triste, og at vi mister livslysten. Det gør også, at vi har svært ved at overleve. Lige fra vi bliver født, afhænger vores overlevelse af andre.

Det forklarer den hollandske populationsbiolog Gert Jan Hofstede, der er lektor i Information Technology Group på University of Wageningen. Han forsker i evolutionen af menneskelig kultur.

Børn lærer uskrevne regler tidligt

Tidligere på måneden mødte Videnskabens Verden på P1 ham på Byens Lys på Christiania i København i forbindelse med et arrangement under foredragsrækken Science and cocktails.

Gert Jan Hofstede definerer kultur som de uskrevne regler, der holder sammen på et samfund. Uden de uskrevne regler ville vi konstant kæmpe om mad, plads og opmærksomhed. Og børn lærer de uskrevne regler i en meget tidlig alder.

- Når vi lærer vores børn at opføre sig ’ordentligt’, referere vi til de uskrevne regler. Men vi har, fra vi er helt små, også et iboende ønske om at leve op til samfundet regler, fordi det forbedrer vores muligheder for at få et godt liv sammen med andre? siger Gert Jan Hofstede.

Koloniens kultur handler om overlevelse

Kultur som fænomen går langt tilbage i evolutionshistorien, og det findes ikke bare hos mennesker, men også hos andre pattedyr og selv hos insekter og andre mere primitive dyr.

- I alle former for kulturer ses det, at der er behov for uskrevne regler, der tjener til koloniens overlevelse. Reglerne vil ikke altid være til det enkelte individs fordel, men til det fælles bedste for samfundet som en helhed, siger Gert Jan Hofstede.

- De uskrevne regler i forskellige kulturer kan se meget forskellige ud fra koloni til koloni. Ikke bare på tværs af arter, men også inden for arter. Og det kender vi jo fra os selv - menneskene, siger han.

Forskellige uskrevne regler i forskellige samfund

I forskellige ’menneske-kulturer’ hersker forskellige uskrevne regler. Man kan også sige, at der er tale om forskellige mentaliteter.

Og de uskrevne regler formes ud fra de forskellige forudsætninger, der har været til stede igennem historien i den pågældende kultur.

- I fisker- eller jæger-samler-samfund har der været brug for alle hænder, og der vil derfor opstå en mere fredelig kultur, end fx i et klima med masser af mad, hvor dét at slås mod andre stammer kan have været en fordel, siger Gert Jan Hofstede.

Kulturen ligger dybt i os

- Men selvom vores kulturer er opstået for at forbedre vores overlevelsesmuligheder, er vores handlinger ikke altid direkte relateret til vores overlevelse. Kun når vi forsøger at se på kulturen i det større perspektiv, kan vi se, at den overordnet er fordelagtig for vores overlevelse, siger han.

Vores kultur ligger så dybt i os, at vi har svært ved selv at se den.

- Men vi kan føle den, for følelser som kærlighed og frygten for ensomhed er nemlig en del af vores kultur og har i høj grad til formål at få os til at følge og håndhæve de uskrevne regler, forklarer Gert Jan Hofstede.

Erkend: Mennesket er et socialt pattedyr

Han mener ikke, at det gør os mindre værdifulde som mennesker, at alt hvad vi er, det vi føler, og det vi står for, bare er et produkt af de strategier, der er mest fordelagtige for vores overlevelse.

- Vi gør os selv en bjørnetjeneste ved ikke at indrømme, at vi et socialt pattedyr og forsøge at forstå vores adfærd ud fra de forholdsvis simple præmisser, som det indebærer, siger Gert Jan Hofstede.

- Det gør ikke vores følelser mindre ægte, at de er en del af en overlevelsesstrategi, mener han.

En verden uden problemer?

Gert Jan Hofstede mener, at vi med tiden vil reducere fattigdommen på verdensplan, men han er bekymret for, hvad der vil ske med vores kultur, når vi ikke har flere problemer at slås med.

- Hvad sker der, når vi løber tør for problemer? Vil vi i fremtiden stræbe efter mere og mere skønhed, vil vi leve i fred, eller vil vi søge at opnå højere og højere status? spørger han.

Gert Jan Hofstede har været med til at lave et computerspil, hvor man kan øve sig i at interagere med mennesker fra andre kulturer. Formålet er at give folk muligheder for lære nogle af de uskrevne regler at kende i en anden kultur, inden man rejser dertil.