Mus kan arve erindring

Ikke bare en pakke med arvemateriale, men også erindringer har et hold forsøgsmus arvet.

Det lyder ikke som noget, der burde kunne lade sig gøre, men det er lykkedes et hold forskere at bevise, at mus kan arve en erindring.

Det man tidligere har sagt man er arver, er en pakke med DNA fra sine forældre. Men et hold forskere mener altså, at man også kan arve en erindring eller mere korrekt; en øget følsomhed over særlige

hændelser
.

Det skal for en god ordens skyld pointeres, at forsøget er lavet på mus og ikke mænd.

Fra farfar til barnebarn

Forskerne udsatte første generation af mus for en skarp lugt koblet med, at de fik et lille stød i poterne. Det gav nogle ændringer i musens neuroner, men også i de receptorer, der sidder i næsen og som opfanger lugten.

Det er ikke så mærkeligt, for også vores hjerne ændrer sig, når vi fx lærer noget nyt eller lagrer en erindring.

Det utrolige er, at forskerne kunne se de her ændringer i hjernen ikke kun i første generation af mus, men også hos deres børn og endda deres børnebørn. Både de her musebørn og børnebørn havde altså en medfødt følsomhed overfor denne her skarpe lugt, selvom de aldrig selv havde lugtet til den.

Kritikerne står i kø

Et så markant fund skal selvfølgelig have lige så markante resultater. Og kritikerne står også klar med gode spørgsmål, for hvordan skulle det fx rent praktisk kunne lade sig gøre at arve sådan en ændring, der ikke sidder i DNA'et?

Forsøget med de her mus er ikke det første, der tyder på, at omstændigheder i ens miljø kan nedarves. Der er også resultater, der peger på, at hvis faren har spist fed mad, inden han blev forælder, kan det give øget risiko for diabetes hos børnene.

Der ligger dog ikke helt vandtætte resultater klar, men hvis det lykkedes for videnskaben at bevise, at man kan videregive oplevelser fra miljøet, vil det ændre på vores opfattelse af, hvad man arver og hvad man ikke arver.

Facebook
Twitter