Mysterium: Verdens sprog ligner hinanden – men burde ikke gøre det

Mennesker bruger ofte samme lyde til samme ting, uanset sproget. Krydsforbindelser i hjernen kan være en forklaring.

Det oplagte ville være, at verdens sprog har inspireret hinanden. Men det afviser forskningsresultatet. (Foto: Niroworld © niroworld - Fotolia og Scanpix Iris)

En dansk professor i USA har sammen med sine kolleger og et international forskerteam netop punkteret en grundlæggende tese i sprogforskningen.

Gennem 100 år har man ment, at sammenhængen mellem lyden på et ord og dens mening var komplet uafhængig af hinanden. Men det passer ifølge den nye forskning ikke.

Forskerne har gennemgået et enormt statistisk materiale. De har undersøgt omkring 2/3 af verdens over 6000 sprog og dialekter, og de har fundet frem til, at mennesker har en tendens til at bruge de samme lyde til almindelige genstande og idéer, uanset hvilket sprog de taler.

- Vores forskning viser, at der på tværs af kulturer og geografi dukker de samme lyde op for de samme ord, siger Morten H. Christiansen, professor ved Cornell Universitet, til DR Viden.

Tjekket op til 100 ord i seks sprogområder

Morten H. Christiansen har sammen med fysikere, lingvister og dataloger fra Argentina, Tyskland, Holland og Schweiz analyseret mellem 40 og 100 basale ord i 62 procent af verdens sprog.

Undersøgt basale ord

Forskerne fra USA, Argentina, Tyskland, Holland og Schweiz har analyseret mellem 40 og 100 basale ord i 62 procent af verdens over 6000 sprog og dialekter.

Forskerne har i studiet gennemgået et enormt datamateriale over sprog, mens tidligere forskning har kigget på et enkelt ord eller forhold som stor og lille – og kun i 20 til 200 sprog.

Forskerne opdelte verden i seks sprogområder: Nordamerika, Sydamerika, Afrika,Eurasian(Europa og Asien), Papua New Guinea samt Australien.

Ordene var stedord, kropsdele, naturfænomener, egenskaber samt udsagnsord, blandt andet:

Knogle, bryst, hund, drink, øje, navn, næse, hud, tunge, tand, vand, vi, du, rød, rund, lille, fisk, øre, øje, stjerne, vi.

Kilde: Cornell Universitet

Ordene var stedord, kropsdele, naturfænomener som stjerne og fisk, egenskaber samt udsagnsord.

Forskerne opdelte verden i seks sprogområder: Nordamerika, Sydamerika, Afrika, Eurasian (Europa og Asien), Papua New Guinea samt Australien.

- Vi ved, at der inden for de sprogområder har været nogen kontakt mellem de forskellige sprog. Men på tværs af sprogområderne har der været relativt lidt kontakt, forklarer Morten H. Christiansen.

Positive og negative tendenser i ord

Forskerne lagde sig dernæst fast på noget, de kalder et ’positivt signal’. Det vil sige en tendens - en stor chance for - at der er en markant, bærende lyd i et ord på tværs af tre forskellige sprogområder.

Det er samtidigt et ’negativt signal’, hvis en lyd ikke dukker op i et bestemt ord på tværs af tre forskellige sprogområder.

Forskningen viser fx, at ordet for farven rød indeholder signallyden ’r' i tre sprogområder.

Man kan også se, at ordet ’hund’ indeholder lyden ’s’ i tre ud af fem sprogområder, hvorimod hund ikke indeholder t-lyden.

Ud af de 100 ord, fandt forskerne hele 74 signaler (tendenser), som ifølge forskerne viser, at sprogene ligner hinanden.

Forskerne pointerer, at resultatet viser statistiske tendenser.

Sproglig afsmitning holder ikke

Den mest oplagt forklaring på, hvorfor vores sprog ligner hinanden på tværs af sprogområder er, at ordene er opstået ét sted og har spredt sig til alle sprog, så der ligger en sprogmæssig forklaring bag.

Det svarer til, at vi i Europa geografisk bor så tæt på hinanden, at der har været sproglig afsmitning med låneord, så det hedder rød på dansk, red på engelsk, rouge på fransk og rot på tysk. Men teorien holder ikke her.

- Det har vi kontrolleret for i vores analyser, og det er ikke den rigtige forklaring. Der er ingen rent historisk forklaring på det, siger Morten H. Christiansen.

Måske er der nogle krydsforbindelser inde i hjernen i nogle områder, som gør det lidt lettere at få fat på de ord, og det kan være derfor, at de dukker op uafhængigt af hinanden over hele verden, siger han.

Morten H. Christiansen, professor ved Cornell Universitet

- Vi har været meget forsigtige og konservative i vores analyser for at kunne være sikre på, at vores resultater rent statistisk og videnskabeligt holder. Og vi er blevet meget overraskede over fundet, siger han.

Laver hjernen krydsforbindelser?

Nogle af signalerne (tendenserne) kan man godt komme med en foreløbig forklaring på.

Forskerne kan fx se, at ordet ’næse’ på tværs af sprogområder bliver udtalt med en nasallyd – altså den lyd der opstår, når man lukker næsehulen lidt af – ligesom hvis man er forkølet.

- Mere generelt set kan det måske være måden, som vores hjerne er skruet sammen på – både i forhold til den måde vi hører på og producerer sproget på, som har en betydning, siger Morten H. Christiansen.

- Måske er der nogle krydsforbindelser inde i hjernen i nogle områder, som gør det lidt lettere at få fat på de ord, og det kan være derfor, at de dukker op uafhængigt af hinanden over hele verden, siger han.

Morten H. Christiansen er i øvrigt uddannet på Københavns Universitet og arbejder i dag som professor 90 procent af sin tid på Cornell Universitet og 10 procent på Aarhus Universitet.

Han og kollegerne håber at finde ud af mere omkring det i deres fremtidige forskning.

Forskningsresultatet er offentliggjort i tidsskriftet Proceedings of the National Academy of Science.