NASA, ESA, Aarhus: Universitet lancerer eget rumprogram

Programmets første mini-satellit, en cubesat med navnet AUSAT-1, skal sendes i kredsløb fra ISS i starten af næste år.

Cubesatten AUSAT-1 skal samles af studerende fra Aarhus Universitet, inden satellitten skal testes i Houston, sendes med raket til ISS og til sidst 'skydes' i kredsløb om Jorden. (© Gomspace)

USA har et. Kina har et. Europa har et. Og nu får Aarhus Universitet også et.

Det er ganske vist i mindre skala, men ikke desto mindre starter Aarhus Universitet (AU) nu sit helt eget rumprogram.

Første led i missionen er at bygge en satellit, der skal sendes i kredsløb omkring Jorden, og hvis alt går efter planen bliver den skudt ud fra en luftsluse ombord på Den Internationale Rumstation, ISS, til februar eller marts næste år.

Men først skal den bygges.

Og den opgave tilfalder studerende på AU, der skal samle den lille nano-satellit, kaldet en cubesat, der har form som en terning og måler bare 10*10*10 cm.

Komponenterne til satellitten er købt af den nordjyske rumfartsvirksomhed GomSpace, der indgår samarbejde med Aarhus Universitet.

Et samarbejde, der på sigt skal udmønte sig i en mindre klynge af satellitter i rummet, som AU kan bruge til forskning og uddannelse på tværs af flere uddannelsesretninger.

Men hvorfor starte sit eget rumprogram, når universitetet allerede i dag har adgang til langt større og mere avancerede NASA og ESA-satellitter?

Hans Kjeldsen, der er professor på Stellar Astrophysics Centre på AU og videnskabelig leder for missionen, forklarer til P1 Morgen:

- Det at være i rummet giver os en række fantastiske muligheder inden for kommunikation, overvågning og undersøgelser af Jorden og rummet. Vi har i mange år brugt store satellitter, men nu er tanken og visionen at udnytte de muligheder, der er ved at sende egne små satellitter i rummet.

AUSAT-1's missionsemblem

Brænder op efter 4-6 måneder

Når danske forskere i dag benytter sig af de store satellitter, såsom rumteleskopet Hubble, har de som regel kun adgang til dem i få timer eller dage ad gangen.

- Men hvis vi vil holde øje med en stjerne i månedsvis eller måske årevis, fordi vi har en forventning om, at den ændrer sig, kan vi ikke gøre det, siger Hans Kjeldsen til P1 Morgen.

AU’s første satellit får navnet AUSAT-1.

Når den lille cubesat, der vejer omkring et kilo, er blevet samlet af de studerende, skal den fragtes til Houston, Texas, i en specialdesignet kuffert.

Her skal den testes, inden den bliver pakket og sendt med raket til ISS i december.

Når den først er bragt i kredsløb omkring Jorden - i omtrent 400 kilometers højde - er dens levetid 4-6 måneder.

Herefter ender den formentlig med at brænde op, fordi der i 400 kilometers højde stadig er en smule atmosfære tilbage.

Inden da har satellitten forhåbentlig både nået at vise, at den kan bruges til de missioner, som forskerne ønsker, og sendt en del data tilbage til Jorden.

- Vores mål med den første satellit er at bevise, at den kan det, vi vil have den til, siger Hans Kjeldsen til DR Viden.

Missionens næste fase er allerede sat ind

AUSAT-1 bliver udstyret med både kamera til observationer af himmel og jord og telekommunikationsudstyr, så forskere og studerende kan kommunikere og sende data mellem satellitten og det kontrolcenter, som opføres på AU.

Man har dog ikke tænkt sig at vente på, at testen med den første satellit er ovre, før næste del af missionen går i gang.

Allerede inden AUSAT-1 er i rummet, går AU og GomSpace i gang med at bygge efterfølgerne: AUSAT-2 og 3.

- Lige nu er vi i gang med at diskutere, hvad vores mission med de næste satellitter skal indeholde. Der er masser af både klassiske ideer og nye ideer fra studerende til, hvad de gerne vil undersøge, siger Hans Kjeldsen til DR Viden.

Personligt vil han på sigt gerne bruge satellitterne til at studere nogle bestemte stjerner for at se, hvad deres lysstyrke er.

Og ingeniører på AU drømmer om at bruge kommunikationen mellem satellitterne og Jorden til at forbedre kvaliteten og mængden af data, der kan flyttes via telekommunikation.

I fremtiden er det også meningen, at større satellitter skal indgå i AU’s rumprogram.

Satellitter med en størrelse på 20*20*30 cm kan fx. bære et teleskop med en diameter på 20 cm, der kan måle astrofysiske aspekter og samle data, som AU ikke kan få adgang til på andre måder.

Nyder godt af Aalborgs succes

Aarhus Universitet er ikke det første danske universitet, der arbejder med cubesats.

Tidligere har også studerende på DTU Space bygget de små satellitter, og på Aalborg Universitet (AAU) har man haft stor succes med nano-satellitterne.

I øjeblikket bygger AAU på sin sjette satellit, og i 2015 blev universitetets arbejde med satellitterne på det nærmeste danmarksberømt, da cubesatten AAUSAT5 blev sendt i kredsløb om Jorden - som ESA’s, og dermed Europas, første cubesat.

Oprindeligt var det Danmarks første astronaut Andreas Mogensen, der skulle have sendt den afsted, men hans ophold på ISS blev forkortet, og missionen blev derfor udskudt fra september til oktober 2015.

I april 2016 brændte AAUSAT5 op i atmosfæren, men inden da havde den leveret data om skibes position på Jorden.

Det er bl.a. erfaringerne fra Aalborg, som AU nu nyder godt af.

- Vores samarbejde med Aalborg har været super, siger Hans Kjeldsen, der understreger, at de to universiteter ikke er i konkurrence med hinanden, men samarbejder og har forskellige målsætninger.

Hvor Aalborg-projektet begyndte som et undervisningsprojekt med rodfæste i ingeniøruddannelserne, er Aarhus-projektet et regulært rumprogram, som både skal bruges til undervisning, forskning og i kommercielt øjemed.

- Vi køber satellitter, så vi får vores egen platform i rummet, og det sker i samarbejde med GomSpace, så projektet har både videnskabelige og kommercielle interesser, siger Hans Kjeldsen.

Facebook
Twitter