NASA’s tvillingeforsøg skal vise om kroppen tåler lange rumrejser

Menneskets udforskning af Rummet afhænger helt af, om vi kan overleve derude, forklarer astrofysiker og Danmarks astronaut.

Andreas Mogensen er Danmarks første astronaut. Han skal op på Den Internationale Rumstation, ISS, til september - og der møder han de to astronauter, der skal bo der i et år. I videoen her (optaget over Skype) forklarer han, hvordan kroppen bliver påvirket i Rummet.

Tvillingerne Scott og Mark Kelly er 51 år gamle, og brødrene er begge astronauter hos USA’s rumfartsorganisation NASA. Det helt unikke forhold at have adgang til et sæt énæggede tvillinger benytter man sig af inden for international rumfart det næste års tid.

På fredag rejser Scott Kelly op til Den Internationale Rumstation, ISS, sammen med en russisk astronaut – cosmonauten Mikhail Kornienko - for at være på rumstationen i et år.

Mændene skal blandt andet træne fysisk på rumstationen, og de skal udføre en række fysiologiske tests. Imens træner broderen, Mark Kelly, på samme måde nede på Jorden, og han bliver også testet.

Fordi tvillingerne er så ens biologisk, kan man sammenligne resultaterne og se, hvordan det påvirker menneskekroppen at opholde sig i længere tid i rummet.

Andreas Mogensen flyver rumfartøj op til forsøget

Danmarks første astronaut, Andreas Mogensen, skal faktisk ud i Rummet den 1. september, fordi han skal være med at til flyve et rumfartøj op til de to astronauter på 1-årsmissionen. Soyuz-rumfartøjet er nemlig kun sikkerhedsgodkendt til at være i Rummet i seks måneder.

På Andreas Mogensens egen 10-dages mission skal han også udføre fysiologiske forsøg. Resultaterne af NASA’s tvillingeforsøg kan betyde, at forskere i fremtiden tager ophold i længere tid på Månen og rejser ud til Mars.

Det forklarer Andreas Mogensen til DR Viden i videoen i toppen af artiklen. (Videoen er optaget over Skype.)

Kan kroppen tåle rumrejser?

Tina Ibsen er astrofysikerTycho Brahe Planetariet. Hun siger til DR Nyheder, at tvillingeforsøget er et af de første skridt til at sende mennesker længere ud i rummet fx til Mars.

Først skal man rejse i 2-3 år for at nå ud til Mars. Dernæst er tyngdekraften på Mars en tredjedel af Jordens tyngdekraft.

- Og vi er faktisk ikke sikre på, om man kan leve i lang tid under de der forhold. Eller om det ødelægger kroppen fuldstændigt, siger Tina Ibsen.

- Det er man nødt til at vide, før man sender astronauter af sted, siger hun.

Astrofysiker: Kan vi opfinde falsk tyngdekraft?

Opholdet påvirker både kroppens muskler og knogler, hjertet – der også er en muskel – og øjnene. I dag forsøger astronauter at holde kroppen i form med træning for at modvirke den lave tyngdekraft.

- Men måske skal vi begynde at udvikle nye metoder fx en form for falsk tyngdekraft, som astronauterne kan blive påvirket af, når de er oppe i Rummet, siger Tina Ibsen.

Andreas Mogensen skal under hele sit ophold på rumstationen gå rundt med en særlig dragt, skinsuit, der kan holde rygsøjlen på plads.

På grund af vægtløsheden i Rummet udvider rygsøjlen sig med op til 4-5 cm efter få dages ophold. Det kan give alvorlige rygsmerter. Derfor skal Andreas Mogensen teste, om dragten kan modvirke det.

Stråling under rumrejser

Astronauter bliver også udsat for radioaktiv stråling i Rummet, og alle på Den Internationale Rumstation går rundt med deres egen dosimeter. Megen stråling øger risikoen for kræft.

Ligesom fx SAS holder øje med, at deres ansatte ikke bliver udsat for for megen stråling gennem deres karriere, holder NASA, ESA – Den Europæiske Rumfartsorganisation og de andre rumfartsorganisationer også øje med, hvor megen stråling astronauterne bliver udsat for gennem deres karriere.

Derfor er den 1-årige mission for de to astronauter også afstemt med, at strålepåvirkningen for de to mænd ikke overstiger grænseværdien.

Astronaut-tvillingerne Mark Kelly (højre) og Scott Kelly skal sammen med en russer lægge krop til forsøg, der for alvor skal gøre det muligt at sende mennesker ud og udforske Rummet. (Foto: Nasa © nasa)

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter