Naturfotograf går helt tæt på vilde dyr

Zoolog Mogens Trolle brugte hele 2013 på at fotografere pattedyr i det sydlige Afrika.

Zoolog og naturfotograf Mogens Trolle midt i udstillingen 'ØJENKONTAKT - portrætter af Afrikas vilde dyr' på Zoologisk Museum. (Foto: Martin Kunzendorf © DR)

Den danske zoolog og naturfotograf Mogens Trolle tilbragte hele 2013 i det sydlige Afrika, for at gøre det han holder allermest af. Nemlig at fotografere dyr. Det kom der omkring 40.000 kørte kilometer og 65.000 billeder ud af. 65 af billederne kan frem til efteråret ses på Zoologisk Museum i København.- Når man skal lave en udstilling om Afrikas dyreliv, er man udfordret af, at alle har set ufatteligt mange billeder af afrikanske dyr i forvejen, fortæller Mogens Trolle til dr.dk/viden.- Så jeg har selvfølgelig været opmærksom på at lave noget, der har en anden stemning end man normalt ser.Rolige portrætter finder ind til dyrets 'personlighed'Mens de billeder man typisk støder fra Afrikas dyreliv, er spækket med dramatik og kampe på liv og død, er der en anderledes ro på i Mogens Trolles billeder.- Det jeg har fokuseret på her på udstillingen er de rolige portrætter, hvor man har en fornemmelse af, at man får et glimt ind i dyrenes personlighed, forklarer han.

  • Leoparden er fotograferet mindre end 4 meter fra fotografen i Moremi Game Reserve, Botswana. (Foto: Mogens Trolle © Statens Naturhistoriske Museum)
  • Flodhesten kan eftersigende bide en tre meter lang krokodille midt over og har fy for at være det store dyr i Afrika, der slår flest mennesker ihjel. Billedet her er taget i Botswanas Moremi Game Reserve. (Foto: Mogens Trolle © Statens Naturhistoriske Museum)
  • Den store hvide haj er attraktionen i den sydafrikanske by Gansbaai, der er kendt som The Great White Shark Capitol of the World. Her rejser folk til for at dykke med de 4-5 meter lange rovdyr. Dog sikkert beskyttet i bure. (Foto: Mogens Trolle © Statens Naturhistoriske Museum)
  • Flere af løveflokkene i Botswanas Savuti-sump har specialiseret sig i at jage enlige halvvoksne han-elefanter, der kan veje op til flere tons. Her har en flok nedlagt en ung han. (Foto: Mogens Trolle © Statens Naturhistoriske Museum)
  • Fotograf Mogens Trolle beskriver vandhullet ved Okaukuejo i Namibias Etosha nationalpark som en hovedbanegård, hvor elefanter, antiloper, giraffer og næsehorn passerer gennem. Han har oplevet at se op til syv næsehorn på samme tid og begge arter på en gang. Her på billedet er det det sorte næsehorn, der har plantet benene i vandet. (Foto: Mogens Trolle © Statens Naturhistoriske Museum)
  • I Namibias Namibørken bliver de enorme sandklitter op til flere hundrede meter høje og kun de allermest tilpassede dyr og planter er i stand til at overleve her. Her er det oryxen antiloper. (Foto: Mogens Trolle © Statens Naturhistoriske Museum)
  • Historien om den sydlige rethval, der adopterede en desperat forældreløs unge, gik verden rundt i december 2012. Sydlige rethvaler får normalt kun en unge ad gangen, da de drikker så meget mælk, at mødrene ikke kan opfostre flere. (Foto: Mogens Trolle © Statens Naturhistoriske Museum)
  • Den lille sydafrikanske steenbok antilope. (Foto: Mogens Trolle © Statens Naturhistoriske Museum)
  • Zebraer i nærkontakt i Namibias Etosho nationalpark. (Foto: Mogens Trolle © Statens Naturhistoriske Museum)
  • Den sortmankede hanløve fotograferet i Kalahari-ørkenen. (Foto: Mogens Trolle © Statens Naturhistoriske Museum)
1 / 10

Se serien i store billederMogens Trolle stræber blandt andet efter at komme helt tæt på dyrene, når han fotograferer dem. Med tyve års erfaring i bagagen, gør han sig ingen illusioner om, at der er nogen form for kontakt mellem ham og motivet. Det handler i højere grad om at få lov at fotografere dyret.- Ligesom vi mennesker, har dyret også en privatsfære, forklarer Mogens Trolle. Engang imellem møder man et dyr, der tillader dig at komme helt tæt på og få de der portrætter, siger han.Fascinationen af de store dyr skal inspirere til at passe bedre på demTidligere på året kom det frem, hvor kraftigt en række top rovdyr er i tilbagegang. Blandt andet i Afrika og det er naturligvis noget en rutineret naturfotograf kan mærke.

Alene sidste år dræbt krybskytter over 1000 sydafrikanske næsehorn, fortæller han.- Jeg føler at jeg er med til at dokumentere noget, der er ved at forsvinde, siger Mogens Trolle, der på hele sin lange fotorejse blot så det sorte næsehorn en enkelt gang.- Hvis man kan formidle noget fascination af dyrene, kan man måske inspirere nogen til at arbejde for, at vi passer bedre på vores dyr, slutter han.

Facebook
Twitter