Nedtælling til historiens første komet-landing

Europæisk rumforskning når nye højder 12. november, hvis det lykkes at lande på en komet 400 millioner kilometer ude i rummet.

Billedet er sammensat af fire fotos, som navigationskameraet på rumsonden Rosetta har taget 31,8 km fra centrum af kometen 67P/Churyumov-Gerasimenko den 4. november 2014. (Foto: European Space Agency ? ESA © ESA/Rosetta/NAVCAM / CC BY-SA IGO 3.0)

Der bliver bidt negle og tørret sved af panden hos Den Europæiske Rumfartsorganisation, ESA, i disse dage.For 10 år sendte man rumsonden Rosetta ud i rummet med kurs mod den stivfrosne komet 67P/Churyumov-Gerasimenko. Rosetta nåede frem planmæssigt den 6. august. Siden da har Rosetta fløjet i kredsløb om kometen med 55.000 km/t.Onsdag formiddag skal Rosetta frigive et landingsmodul, Philae, som skal forsøge at lande på kometen. Hvis det lykkes, skriver ESA for alvor rumfartshistorie.

En vild rummissionESA har inviteret 500 gæster til stor fest i forbindelse med begivenheden, og danske forskere følger også missionen tæt.

- Rosetta-missionen er ret vild. Det er rumforskning, når det er bedst. Man tager til grænsen af det kendte og kan for alvor være med til at flytte vores forståelse af Solsystemets dannelse og udvikling, siger Kristoffer Leer, post.doc, på DTU Space.- Hvis landingen lykkes, er det en kæmpe triumf for ESA. Hvis den ikke lykkes, skal man ikke glemme, at Rosetta i kredsløb om kometen stadig kan lave enestående resultater og i sig selv er en utrolig spændende mission, siger han til DR Viden.Det perfekte landingsstedRosetta har sendt mange billeder hjem af kometen, som ESA har offentliggjort løbende siden august.

Kometen består af to lapper (4,1 km x 3,2 km x 1,3 km / 2,5 km x 2,5 km x 2 km) og snævrer ind på midten, og der er mange klipper på kometen.Ud fra billederne har man fundet det optimale landingssted for den 100 kg tunge Philae - et sted der er nogenlunde jævnt, så landingsmodulets tre ben forhåbentligt kan gribe fast i overfladen med deres kroge.Og straks efter 'kontakt' fyrer Philae en harpun ned i overfladen for at tøjre sig fast på kometen, hvor der er lav tyngekraft.Ny viden om kometer og liv på JordenRosetta-missionen skal følge kometen, mens den cirkulerer rundt om Solen og efterhånden tør op.Undervejs samler rumsonden data om partikler og gasser, som kometen udsender, mens Philae foretager prøveboringer ned til 20 cm dybde, for at man kan se, hvad kometen består af.Mens Jorden har udviklet sig over milliarder af år, er tiden sat i stå på kometer.Derfor kan kometen 67P/Churyumov-Gerasimenko måske give forskerne svar på, om livet på Jorden opstod på grund af sammenstød med kometer, så der på den måde kom vand til vores planet.Der vil forskere fra Institut for Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet i øvrigt være med til at analysere de data, som bliver sendt hjem fra landingsmodulet.ESA er revnefærdig af spændingFredag eftermiddag holdt ESA en 1,5 time lang åben onlinepræsentation over Google Hangout, og der fortalte en række centrale personer om Rosetta-missionen.

Meget kan gå galt, fx skal Rosetta og landingsmodulet Philae være på det helt rette sted over kometens overflade, for at Philae kan lande, og før det skal selve separationen af moderfartøj og landingsmodul også gå godt.- Foreløbigt er alt gået som planlagt. Vi har foretaget de nødvendige korrektioner og målt på tyngekraft og gas osv. Så vi føler, at vi er klar til at lande sikkert, siger Andrea Accomazzo, der er missionens flyveleder og tydeligt begejstret.- Det er en fornøjelse at præsentere sådanne ting som Rosetta, siger han.Succeskriterierne er opfyldtFred Jansen er chef for Rosetta-missionen. Han hæfter sig ved, at mange taler om, at der ikke skal meget til, før missionen fejler, hvis landingsmodulet kikser.- Der vil jeg lige understrege, at 80 procent af missionens videnskabelige output kommer fra selve rumsonden Rosettas opsamling af data, og 20 procent fra Philae, siger Fred Janen.- Og vi har allerede fået viden, der klart overstiger vores forventninger, siger han.Følg Rosetta-missionenESA transmitterer direkte fra Rosetta-missionen, så man verden over kan følge med på nettet. Udover opdatering på ESA's hjemmeside, er der diverse Twitter-konti, hvor man også opdaterer løbende.

I dagene efter landingen vil ESA hver eftermiddag holde pressemøde om, hvad der sker, og hvad man har opdaget.Videnskabens Verden på P1 handler på tirsdag klokken 13:03 også om Rosetta-missionen.

Billedet er sammensat af fire billeder, som Rosettas navigationskamera har taget den 28. oktober 2014 i en afstand af 9,7 km fra centrum af kometen, 67P/Churyumov-Gerasimenko, cirka 7,7 km fra overfladen. (© ESA/Rosetta/NavCam)
Facebook
Twitter