Nobelprisen i fysik går til Higgs-partiklens fædre

De to fysikere der forudsagde Higgs-partiklen bliver Nobelprisvindere 2013.

Nobelprismedaljen i fysik 2013 går til Peter Higgs og Francois Englert for deres forudsigelser af Higgs-partiklen. (Foto: http://www.nobelprize.org/)

Det er netop blevet offentliggjort, at Peter Higgs og Francois Englert modtager Nobelprisen i fysik 2013. De to forskere modtager prisen for deres forudsigelser af Higgs-partiklen, der blev fundet eksperimentelt sidste sommer.Forskellige videnskabelige medier havde tippet forudsigelsen af Higgs-partiklen som potentiel vinder, men der har også været spekulationer i om hæderen ville gå til forskning indenfor exoplaneter eller superledere.Vinderne blev annonceret, traditionen tro først på svenske og dernæst engelsk, ved et pressemøde i Stockholm kl 12.45, en time senere end planlagt.Selve prisen vil blive overrækt af den svenske kong Carl Gustav ved en stor ceremoni og middag d. 10. december i Stockholm.I morgen følger annonceringen af vinderne af Nobelprisen i kemi, torsdag er det litteratur, fredag følger fredsprisen og endelig mandag vinderen i økonomi.

Facebook
Twitter