Nu kan alle boltre sig i NASAs arkiver

Rumfartsagenturet har givet fri adgang til årtiers billeder, video og lyd fra sin mangeårige historie.

  • Billedet af Edwin "Buzz" Aldrin på månen er et af sidste århundredes mest ikoniske. (© Nasa)
  • Det første billede fra Mars' overflade taget af Viking 1-sonden. (Foto: Nasa © Nasa)
  • Opsendelsen af rumfærgen Discovery. Ombord på rumfærgen var også det legendariske Hubble-teleskop, der senere har udvidet vores forståelse af universet betydeligt. (Foto: Nasa © Nasa)
  • NASA's rumsonde Voyager 2 har på sin rejse ud af solsystemet blandet andet taget dette billede af den store røde plet på Jupiters overflade. Voyager 2 er den rumsonde, der er nået længst væk fra Jorden og er nu på vej ud af solsystemet. (Foto: Nasa © Nasa)
  • NASA's rumfartøj Cassini har taget dette billede af den mørke side af Saturns største måne Titan. (© Nasa)
1 / 5

Går du rundt med en stjernekigger i maven, så er der godt nyt. Det amerikanske rumagentur NASA har nemlig samlet årtiers videoer, billeder og lydfiler i et nyt kæmpe arkiv, som de har gjort tilgængeligt online.

I samlingen er der over 140.000 billeder, videoer og lydklip fra NASAs spæde start med ombyggede raketter fra 2. verdenskrig - til de nyeste billeder af universets fjerne egne.

Det skriver Ars Technica.

En gigantisk opgave at indsamle data

NASA har i årevis forsøgt at samle digitalt indhold fra deres 100 forskellige underafdelinger for at gøre indholdet tilgængeligt online.

Men hver afdeling har hver for sig har haft interne arbejdsgange for, hvordan de har samlet og delt deres respektive indhold, derfor er det gang på gang mislykkedes.

Denne gang er dog lykkedes at samle det historiske indhold sammen, tilføje metadata og derefter gøre det tilgængeligt for alle interesserede på nettet.

Det er der blevet et både smukt, lærerigt og tankevækkende galleri over de amerikanske ambitioner i rummet.

Facebook
Twitter