Nu kan atleter med lyskeskader få bedre hjælp

Dansk læge har kortlagt årsagerne til langvarige lyskeskader, så det bliver lettere at behandle skaderne, der er blandt de tre hyppigste i fodbold.

Forskning anslår, at 10-12 procent af verdens 265 millioner fodboldspillere hvert år får en lyskeskade, fx ved en pludselig bevægelse. (Foto: Sergey Nivens © Scanpix)

Når en fodboldspiller fremover klager over langvarige smerter i lysken, er der stor sandsynlighed for, at spilleren kan få den rette behandling og dermed komme tilbage på banen hurtigere end tidligere.Hidtil har mange behandlet lyskeskader, som om at der kun var tale om én bestemt type skade, men overlæge på Amager-Hvidovre Hospital Per Hölmich har nu kortlagt de kroniske skader og fundet tre forskellige hovedårsager til smerterne.- Hvis man ikke identificerer den struktur, der giver anledning til lyskesmerter, kan man i sagens natur heller ikke behandle den. Det ville svare til at behandle alle knæskader ens, siger Per Hölmich til DR Viden.

Hans system for identifikation af lyskeskader bliver nu bredt ud i hele verden gennem et samarbejde med cirka 25 andre førende forskere inden for lyskeskader.Mange spillere får ikke defineret skadenLyskeskader er sammen med ankelskader og skader i hasemusklerne de tre hyppigste skader i fodbold.

Millioner af spillere (amatører og professionelle) døjer årligt med lange skadespauser og smerter, samtidig med at behandlingerne koster mange penge i sundhedsudgifter.- Jeg ser rigtig mange patienter til second opinion fra fodboldklubber i Danmark og udlandet, der fortæller om lyskeproblemer, der har varet måske halvandet år. Spillerne har været til syv forskellige eksperter og prøvet alle mulige mærkelige ting, men de ved ikke, hvad de fejler, siger Per Hölmich.- Hvis vi bruger det her system, kan vi ofte få identificeret skaden og iværksætte et behandlingsprogram, der retter sig specifikt mod skaden. Vores forskning viser, at det er den rigtige måde at gøre det på, siger han.Langvarige lyskeskaderPer Hölmichs forsknings baserer sig især på fodbold, men hans system kan også hjælpe atleter, der døjer med lyskeskader i forbindelse med andre idrætsgrene.

Der findes både akutte lyskeskader, der minder om fibersprængninger og ofte kan behandles så de går over i løbet af kort tid, og så langvarige lyskeskader, som normalt er det sværeste at diagnosticere og behandle.Der er tale om en overbelastningsskade typisk i en muskel i lysken, hvor smerten er taget til hen over nogle måneder. Og spilleren kan ikke pege på en bestemt episode, hvor smerten første gang opstod.Flere årsager til lyskeskader- I mine og andres studier oplever vi, at hos cirka 1/3 af patienter med langvarige lyskesmerter - det vil sige smerter i mere end et par måneder - er der mindst to årsager til, at de har lyskesmerter, siger Per Hölmich.

Forklaringen er, at når man gennem længere tid har ondt i en muskel, kommer de andre muskler på overarbejde og kompenserer, og så får man også ondt i dem.Tre tests opdeler lyskeskaderNår Per Hölmich og hans kolleger skal kortlægge lyskeskader, tester de musklerne på tre måder for at finde ud af, hvor der er smerter.De laver et tryk på musklen ved senetilhæftningen, de laver en funktionel test - en modstandstest, hvor patienten skal presse med musklen, der testes mod modstand. Og så tester de, om det gør ondt, når musklen spændes udDe undersøger også knoglerne og leddene i bækkenet, og de tjekker om en nerve er kommet i klemme ved at undersøge følesansen i området. Endelig undersøger de også hofteleddet, for hofteleddet er en hyppig årsag til smerter i lysken.Tre typer lyskeskaderPer Hölmichs forskning viser, at de hyppigste lyskeskader skyldes problemer med de indadførende muskler (udgør 50-65 procent af tilfældene), hoftebøjer musklerne og de skrå mavemuskler - ofte kaldet problemer i brokkanalen.

Indadførende muskler sidder på indersiden af låret og hæfter oppe i lysken og bruges til at samle benene, til at sparke med, og når man løber og sprinter.Hoftebøjerne er mørbraden, som kommer oppe fra lænderyggen og løber ned gennem bækkenet og sidder fast på indersiden af lårbenet. Det er en vigtig muskel i al idræt, fordi man bruger den til at bøje hoften med, når man går, står og løber.- Når man har haft lyskesmerter i længere tid, ser vi hyppigt, at hoftebøjerne kommer ind som en sekundær skade, siger Per Hölmich.Tjekker brokkanalen og ryggenEndelig kan der komme en svaghed i muskulaturen omkring brokkanalen, på grund af en fiberskade eller overbelastning. Der kommer måske en nerve i klemme, eller musklerne og senerne gør ondt.

Man skal også vende patienten om og tjekke ryggen og korsbensleddet for at sikre sig, at der ikke er smerter der, som stråler ind i lysken.- Det er vigtigt at adskille de forskellige ting for at se, hvilken struktur der er kommet til skade. Når vi ved det, kan vi lave en målrettet genoptræning, så den skadede muskel kan blive sund, stærk og stabil igen, siger Per Hölmich.Olympisk forskningscenterPer Hölmich har netop forsvaret en doktorafhandling skrevet ud fra hans erfaring med lyskeskader gennem mange års forskning blandt andet på Artroskopisk Center Amager på Amager-Hvidovre Hospital.Centret er sammen med Idrætsmedicinsk Institut på Bispebjerg/Frederiksberg Hospital netop blevet udpeget til olympisk forskningscenter de næste fire år af Den Internationale Olympiske Komité, IOC.Og centret fortsætter forskningen i forebyggelse og behandling af lyskeskader.Forebyggelsesprogram for størstedelen af skaderneI dag bruger man verden over allerede et behandlingsprogram for lyskeskader i indadførerne, som Per Hölmich har udviklet.

Forebyggelsesprogrammet gør de indadførende muskler stærkere samtidigt med, at man også træner muskulaturen omkring bækkenet.Programmet baserer sig på et forskningsprojekt tilbage i midten af 1990'erne.Forskerne kan lettere samarbejdeDer mangler stadig behandlingsprogrammer for de to andre typer lyskeskader: hoftebøjerne og brokkanalen.

- Men vi håber, at vi ved hjælp af de projekter, vi kommer til at lave i IOC-regi finder ud af, hvordan vi kan behandle og forebygge de andre typer lyskeskader, Per Hölmich.Der hjælper det også rigtig meget, at forskerne nu ved hjælp af Per Hölmichs system, kommer til at tale 'samme sprog' og definerer lyskeskader på samme måde.- Så når jeg hører om et studie i fx New Zealand, ved jeg, at det er den samme slags patienter, som jeg har i Danmark. Og så kan jeg arbejde videre med den viden. På den måde kan vi bedre lære af hinanden og forbedre behandlingen af patienterne, siger Per Hölmich.Opbygger hospital i QatarPer Hölmich har ved siden af arbejdet på Amager-Hvidovre Hospital de seneste tre år været i gang med at opbygge et behandlings- og forebyggelsescenter for hofte- og lyskeskader på et nyt ortopædisk og idrætsmedicinsk sygehus i Doha i Qatar.Sygehuset skal behandle alle eliteidrætsudøvere i Qatar, og det svarer til, hvis Team Denmark - den statslige støtteorganisation for de danske eliteidrætsudøvere - havde dens eget sygehus i Danmark.

Facebook
Twitter