Ny bog: Kronhjorten har overlevet årtusinders klimaforandringer

Engang havde vi mammutter og urokser. Nu er kronhjorten det eneste store stykke vildt, der er tilbage fra dengang. Ny bog fortæller om Danmarks pattedyr fra istid til nutid.

Skelettet af en urokse fundet i Odsherred fortæller om fortidens dyre- og jægerliv. Ved skelettet fandt forskerne adskillige pilespidser, som var blevet brugt til at dræbe dyret. Kim Aaris-Sørensen var med til at grave skellet ud i 1980’erne. I Natursyn på P1 fortæller han historien om udgravningen af uroksen. (Foto: Dorthe Chakravarty © Dorthe Chakravarty)

På femte sal står en mammut. Dens lange pels bevæger sig i vinden, der løber gennem lokalet. Lektor emeritus Kim Aaris-Sørensen står foran den for længst uddøde mammut, der ikke har haft sin gang på Jorden de sidste 20.000 år:

- Den uldhårede mammut er simpelthen et symboldyr for istiden, fortæller han til Natursyn på P1, hvor han i dag fortæller om sin bog ”Danmarks pattedyr fra istid til nutid”, der netop er udkommet.

I bogen beskriver han de naturlige klimaforandringer, der har indflydelse på pattedyrenes liv i den del af verden, vi i dag kalder Danmark og Nordvesteuropa. Til den historie hører mammutten.

Vendsyssel som ishav

Det tætteste, vi i dag kan komme på den fortidige elefant med de svungne stødtænder, er femte sal på Zoologisk Museum i København, hvor en rekonstrueret mammut er udstillet i et lokale. Her giver kolde vægge og en stille vind indtryk af det barske og kolde landskab, dyret levede i.

Det er i alt 130.000 års historie, Kim Aaris-Sørensen ruller ud i bogen, og efter mammutten, viser han vej til arkæologiske knoglefund fra den gang Vendsyssel var dækket af ishav for 12-16.000 år siden:

- Man har fundet en hale fra en grønlandshval og en ringsæl, som også er et arktisk dyr. Vi har også noget af et snudeparti og en stødtand fra en hvalros, og endelige har vi et kæbeparti fra en isbjørn.

Lektor emeritus Kim Aaris-Sørensen foran mammutten på femte sal på Zoologisk Museum i København. (Foto: Dorthe Chakravarty © Dorthe Chakravarty)

Kronhjorten har klaret sig i tusinde år

Havpattedyr, mammutter og urokser er en del af den danske faunahistorie. De er alle forsvundet fra Danmark, og kun et eneste stykke storvildt har klaret sig over mange tusinde år, nemlig kronhjorten.

I modsætning til mange andre dyr har den haft forholdsvis nemt ved at tilpasse sig klima- og miljøforandringer.

- Den har kunnet tilpasse sig forskellige skovtyper op igennem tiden. Den kan godt leve i den åbne skov og senere i historien den mere lukkede skov, og så kan den overleve, da mennesket indfører landbrug og gør skovene mere åbne igen, siger Kim Aaris-Sørensen.

Klima, landbrug og våben ændrer faunaen

For 6000 år siden kom landbruget ind som en vigtig medspiller i dyrelivets betingelser. Og ikke mindst har de sidste par hundrede år fra industrialiseringens begyndelsen haft stor indflydelse.

- Det er i dag svært at se forskel på naturlige og menneskeskabte klimaforandringer, fortæller Kim Aaris-Sørensen, og fortsætter:

- Min bog handler om de forandringer, der har været i flora og fauna på grund af de naturlige klimaændringer. Bogen viser, hvordan mekanismerne var, før verden gik af lave.

Kronhjorten er truet af våben

Meget har ændret sig de sidste par hundrede år, når det gælder menneskets påvirkning af natur.

Den sejlivede kronhjort har klaret årtusinders klimaforandringer, men en ting har i nyere tid truet bestanden, nemlig våben.

Måske vil det gå den, som det gik mammutten. Hvis ikke vi passer på den, vil den ende på femte sal på et museum i København, mener Kim Aaris-Sørensen.

Hør hele historien om pattedyrenes historie fra istid til nutid i Natursyn mandag kl. 13:30.

Facebook
Twitter