Ny forskning tyder på hjertemedicinen aspirin bliver givet forkert

Patienter får blodpropper i hjertet, selv om de får aspirin. Læge Morten Würtz har to mulige forklaringer.

Morten Würtz blev meget overrasket, da det viste sig, at hans hypotese holdt stik. Og han blev videnskabeligt opstemt af resultaterne: - Jeg er helt fortrolig med, at jeg potentielt skal leve temmelig længe på det akademiske fix, jeg fik på det tidspunkt. Og det gør jeg sådan set stadigvæk. (Foto: Hanne Kokkegård - DR Videnskab © dr)

Sidst på natten eller først på morgenen kan der blive ekstra travlt på hospitalernes hjerteafdelinger. Risikoen for at få en blodprop i hjertet er øget med op mod 20-30 procent på det tidspunkt af døgnet sammenlignet med resten af døgnet, viser 30 års forskning.

Det lidt besynderlige er bare, at mange af patienterne i forvejen får hjertemedicinen aspirin, der burde forebygge blodpropper.

Ph.d. Cup 2015
  • 18. april klokken 20 sender DR2 et show med de otte finalister i Ph.d. Cup 2015, hvor de dyster om at fortælle om deres forskning på en letforståelig måde.
  • Ph.d. Cup er et samarbejde mellem DR, Information, de danske universiteter og Lundbeckfonden.
  • Ph.d. Cup skal sætte ekstra fokus på forskning, forskningsformidling og på forskernes samarbejde med medierne.
  • Hvis forskerne bliver bedre til at fortælle om deres forskning og gode til at gribe fat i medierne, kan langt mere forskning komme i spil ude i samfundet.
  • Ekstra opmærksomhed på forskning kan også øge interessen for selve det at forske. Det er vigtigt for Danmark i dag og i fremtiden.
  • Ud over selve konkurrencen har forskere kunnet deltage i en medieskole.
  • Der har de fået træning i, hvordan de formidler deres forskning til folk, der ikke kender til emnet på forhånd.

Læge Morten Würtz har gennem sin ph.d.-forskning fundet frem til to mulige årsager. Medicinen bliver måske givet på en forkert måde, så patienter med risiko for blodprop i hjertet ikke er beskyttet optimalt hele døgnet. Og hvis patienterne samtidig får almindelig mavesårsmedicin, øges risikoen muligvis, mener Morten Würtz.

Tager aspirin til morgenmaden

Aspirin er blandt verdens mest udbredte lægemidler. Stoffet forhindrer, at blodpladerne klumper sammen og danner en blodprop. Alene i Danmark får flere end 200.000 mennesker med risiko for blodprop i hjertet aspirin i form af én tablet om dagen.

- Vi har hele tiden vidst, at langt de fleste patienter tager deres daglige aspirin-tablet i forbindelse med morgenmaden, forklarer Morten Würtz.

- Det vil sige, at der er gået meget lang tid, fra de har taget deres tablet om morgenen, til de rammer det kritiske tidspunkt ud på de sene nattetimer, hvor risikoen for blodprop i hjertet er størst, og hvor der stadig er et par timer til, de tager deres næste aspirin. Der kunne man frygte, at effekten af aspirin er aftaget, siger han.

Virkningen daler i løbet af døgnet

Hypotesen har vist sig at holde stik. Morten Würtz og hans kolleger har undersøgt, hvordan blodpladerne klumper sammen hos 200 danskere, der får aspirin.

De kan se, at aspirin hæmmer blodpladerne meget dårligere efter 24 timer i forhold til 1 time efter, man har taget sin tablet. Forskningsresultatet åbner for to mulige løsninger.

- Man kunne tage sin tablet på et andet tidspunkt af dagen end om morgenen. Fx om aftenen. Men så risikerer vi, at der opstår et nyt kritisk tidspunkt om dagen eller først på aftenen i stedet for sidst på natten, siger Morten Würtz.

Måske bør man fordele dosis

Den anden løsning er, at man i stedet fordeler sin dosis over døgnet.

- Vi synes, at det kunne være interessant at give patienterne én pille om morgenen og én om aftenen som en lavpraktisk, men muligvis effektiv løsning på problemet. Det er ikke noget, som vi eller andre har undersøgt grundigt endnu, men det er den hypotese, der rejser sig i lyset af vores studier, siger han.

Han forklarer, at man ikke bare kan hæve dosis af aspirin, for større doser af stoffet øger drastisk risikoen for, at man får et mavesår, som er en potentielt livstruende tilstand, siger Morten Würtz.

Mavesårsmedicin påvirker aspirin negativt

I sit ph.d.-projekt har han også forsket i netop medicin mod mavesår. Eftersom aspirin øger risikoen for mavesår, får mange mennesker med risiko for blodprop i hjertet ud over aspirin også mavesårstabletter. Mavesårsmedicinen er i udgangspunktet ganske ufarlig og forhindrer dannelse af mavesår særdeles effektivt.

- Men vi ved fra alverdens andre lægemidler, at når man tager flere slags medicin samtidig, risikerer man, at effekten af nogle af lægemidler falder , fordi lægemidlerne interagerer med hinanden, siger Morten Würtz.

Som de første i verden har Morten Würtz og hans kolleger udført et stort studie, som tyder på, at mavesårsmedicin påvirker aspirins effekt negativt. Forskningen er udført i laboratoriet med blod fra 400 patienter, hvoraf nogle fik aspirin og mavesårsmedicin, mens andre kun fik aspirin.

Kun udført i laboratoriet

- Blodpladerne klumpede meget kraftigere sammen hos patienterne, som samtidig fik mavesårsmedicin. Så aspirins blodfortyndende effekt ser altså ud til at falde, når aspirin kombineres med mavesårsmedicin, siger Morten Würtz.

Eftersom forskningen kun er udført i laboratoriet, ved Morten Würtz og hans kolleger ikke, om patienterne reelt har en øget risiko for at få blodpropper, hvis de får begge typer medicin.

- Det kan være, at vi er for opmærksomme på at beskytte folk mod mavesår, men har for lidt fokus på, om vi samtidig beskytter folk optimalt mod blodpropper. Jeg vil jo foretrække, at vi finder den perfekte balance, hvor beskyttelsen mod de to farlige tilstande er optimal, siger Morten Würtz.

De otte finalister til Ph.d. Cup 2015

Morten Würtz, Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet

Martin Odgaard, Arkitektskolen Aarhus

Anne Mørk, Center for Amerikanske Studier ved Syddansk Universitet

Naia Morueta-Holme, Bioscience ved Aarhus Universitet

Johan Andersen-Ranberg, Institut for Plante- og Miljøvidenskab ved Københavns Universitet

Morten Kyed, Institut for Sociologi og Socialt Arbejde ved Aalborg Universitet

Mia Beck Lichtenstein, Institut for Psykologi ved Syddansk Universitet

Asger Moll Wingender, Økonomisk Institut ved Københavns Universitet

Behov for mere forskning

Han mener, at der er behov for at lave en undersøgelse over nogle år for at få et reelt indblik i folks risiko for blodprop i hjertet.

Man skal teste, om den gruppe, der kun får aspirin, får færre blodpropper over en årrække i forhold til en sammenlignelig gruppe, der får begge typer medicin.

Samfundsøkonomisk og menneskelig betydning

Forskningsresultatet kan på sigt få stor menneskelig og samfundsøkonomisk betydning, mener Morten Würtz. Alene i Danmark får som nævnt over 200.000 patienter aspirin, og mindst 20 procent af dem får samtidig mavesårsmedicin.

Tallene er nogenlunde tilsvarende i andre vestlige lande, inkl. USA. Så vi taler om millioner af patienter.

- Derfor kan man sige, at selv små forskelle – altså hvis risikoen for blodpropper kun stiger en anelse - kan få samfundsøkonomisk betydning globalt set, fordi der er enormt mange mennesker, der for det første får blodprop i hjertet, for det andet tager aspirin hver dag, og for det tredje har brug for mavesårsmedicin for at tolerere aspirinen, siger Morten Würtz.

Ph.d. Cup 2015 – forstå forskningen

Morten Würtz forsvarede i november 2014 sin ph.d.-afhandling ved Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet. Han arbejder i dag som læge ved Hospitalsenheden Vest i Herning og Holstebro.

Han er en af de otte finalister i Ph.d. Cup 2015, som DR, Dagbladet Information og Lundbeckfonden står bag.

I konkurrencen dyster forskerne om at formidle deres forskning på en måde, så de fleste mennesker kan forstå det uden at have særlig viden om emnet på forhånd.

Du kan opleve Morten Würtz og de syv andre finalister i et show på DR2 lørdag den 18. april 2015.