Nyt håb for en "vaccine" mod diabetes og andre autoimmune sygdomme

Forskere har fundet en mekanisme, der måske kan fungere som vaccine mod flere sygdomme - fx type 1-diabetes og sklerose.

I dag må type-1-diabetikere tage insulin resten af livet. Men forskerne håber at kunne kurere sygdommen i fremtiden. (Foto: søren bidstrup © Scanpix)

Type 1-diabetes, psoriasis, leddegigt og sklerose har noget til fælles. Grunden til, at man får sygdommene, er nemlig, at immunsystemet ved en fejl begynder at angribe nogle af kroppens egne celler.

Man kalder derfor sygdommene for autoimmune.

Men nu har forskere fundet en mekanisme, som tilsyneladende afholder immunsystemets celler fra at angribe.

Centralt for denne mekanisme er et protein med navnet DR1.

Potentielt kan den viden føre til en "vaccination" mod autoimmune sygdomme, fortæller professor Bent Deleuran fra Aarhus Universitet.

Håbet er at forebygge eller kurere

I dag kan man ikke kurere autoimmune sygdomme, fordi lægerne ikke kan stoppe immunsystemets angreb. Symptombehandling er alt, man kan tilbyde patienterne.

Men forskere håber nu, at den nye viden kan blive udgangspunktet for metoder til at helbrede eller forebygge de ofte alvorlige sygdomme.

Det fortæller overlæge på Aalborg Universitetshospital Jon Waarst Gregersen, som er en af to danskere, der har været med til at lave forskningen.

Han forklarer, at immunsystemet kort sagt kan gå to veje: Enten angriber det eget væv eller også stopper det sig selv. Og nu har man altså fundet de proteiner, der bestemmer, hvilken vej immunsystemet går:

- Med tiden kan det måske føre til, at man kan undgå eller behandle sygdommen, siger Jon Waast Gregersen.

Proteiner hæmmer den autoimmune reaktion

I forsøget undersøgte forskerne en sjælden, men meget alvorlig autoimmun sygdom ved navn Goodpasture Syndrom.

Hos mennesker, der lider af Goodpasture Syndrom, angriber immunsystemet celler i nyrer og lunger.

Uden behandling fører sygdommen til nyresvigt og lungeblødning. Syndromet er dødeligt.

Men da forskerne undersøgte bestemte proteiner, der er involveret i immunsystemet, viste det sig, at ét protein, HLA-DR15, fører til sygdommen.

Et andet - næsten identisk protein, HLA-DR1, var derimod i stand til at stoppe sygdommen. Også selv om HLA-DR15 var til stede.

Forskerne fandt altså præcist ud af, hvilke proteiner der skal være til stede for at udvikle sygdommen - og hvilke proteiner der kan stoppe den udvikling igen.

Arne Klausen har multiple sklerose. Det er en alvorlig og invaliderende autoimmun sygdom. Der findes i dag ingen kur, kun symptombehandlende medicin. Men det håber forskerne at kunne ændre i fremtiden. (Foto: claus fisker © Scanpix)

Bekræfter tidligere forskning i sklerose

En anden ting, som gør forskningen særligt interessant, er ifølge Jon Waarst Gregersen, at han tilbage i 2006 sammen med andre danske forskere faktisk viste en lignende effekt hos mus, der led af sklerose.

Dengang vidste forskerne dog ikke hvorfor man så effekten. Men det gør vi nu:

- At vi finder det hos flere forskellige autoimmune sygdomme peger i retning af, at der kan være tale om en generel mekanisme, siger Jon Waarst Gregersen.

Så selvom der bør tages en række forbehold - bl.a. at forsøgene er lavet med mus og endnu ikke endeligt undersøgt hos mennesker - er forskerne optimistiske.

Bent Deleuran fra Aarhus Universitet ser i hvert fald muligheder i den nye viden:

- Vi ved nu, hvordan den her slags mekanismer foregår. Den viden kan vi måske bruge til i fremtiden at lave endnu bedre behandlinger og endda forebyggelse, siger han.

Jon Waarst Gregersen minder dog om, at der nok vil gå nogle år, før forskningen resulterer i ny medicin på de danske hospitaler.

For der er endnu mange spørgsmål, der først skal besvares.

Forskning er publiceret i det anerkendte tidsskrift Nature og kan findes her.

Facebook
Twitter