Nyt kort viser de danske kongeørnes flyvninger

Forskere, fugleelskere og andre nysgerrige kan nu følge unge danske kongeørnes flyvninger.

Det ene af Danmarks tre ynglende kongeørnepar. (Foto: Ib Dyhr © Ib Dyhr)

Et helt nyt kort giver forskere, fugleelskere og alle mulige andre interesserede et unikt indblik i hvor årets kuld af danske kongeørne flyver hen og hvordan de klarer sig. Fra rederne i det nordlige Jylland kom der i foråret tre unger til verden, der alle har fået påmonteret GPS-sendere, som hvert kvarter logger fuglenes position, der løbende offentliggøres på kortet herunder. I øjeblikket er der kontakt til to af fuglene, som i midten af oktober stak mod syd og nu befinder sig i det nordlige Tyskland.

- Vi er interesserede i hvilke områder de opsøger og finder deres føde i, forklarer lektor Anders Tøttrup fra Center for Makrøkologi, Evolution og Klima på Statens Naturhistoriske Museum til DR Viden.

Han står i spidsen for projektet, der løber over to år og som foruden at kaste ny viden af sig, om kongeørnenes færd rundt i landskabet, også skal sammenstykke de danske kongeørnes stamtræ.

- Vi får også information om hvor de flyver, hvor tit er de i karambolage med farlige ting som vindmøller og højspændingsledninger og mennesker, forklarer Anders Tøttrup. Siden det første kongeørnepar slog sig ned i Lille Vildmose i 1998, har de blot udviklet sig til at være tre ynglende par, der i alt har fået 34 unger på vingerne. Men uden det har resulteret i flere ynglende par. - Det virker som om der er en unaturlig høj dødelighed blandt disse fugle, siger Anders Tøttrup. Mens man nærmest ikke kan tage på en fugletur, uden at se en havørn, gælder det ikke for kongeørnene. - Der må være noget der bremser dem, så vi håber at komme tættere på hvorfor de dør, siger han.

Der var et, der var to, der var tre… men ikke flere ynglende par

Ynglende kongeørne forbindes typisk med lysåbne skove, høje klipper og landskaber, der generelt er meget anderledes end hvad Danmark kan opbyde.

Men nogenlunde samtidig med at Poul Nyrup kunne konstatere, at han fik ’four more years’ som Danmarks statsminister, mens Storebæltsbroen lod de første personbiler slippe over den nyanlagte asfalt og mens de danske myndigheder så småt startede forberedelserne med at årtusindesikre nationens computere, slog et enkelt kongeørnepar sig mere eller mindre ubemærket ned i Tofte Skov i Lille Vildmose i det nordøstlige Himmerland. Året var 1998 og indvandringen skete til ornitologers og forskeres store overraskelse. Man diskuterede dengang, om der var tale om misforståelse eller om fuglene var sluppet ud fra fangenskab, husker Anders Tøttrup. - Det var en kæmpe overraskelse og noget der i begyndelsen var meget tys-tys, fortæller han. Dengang var der, som i dag, en række fuglearter på indmarch i Danmark, men kongeørnen var slet ikke på lystavlen, siger lektoren. Alligevel lykkedes det parret at få en unge på vingerne i 1999 og efterfølgende blev parret til to og så til tre. Alle tre har til huse i det nordjyske – to i Lille Vildmose, mens det tredje par har slået sig ned i en skov nord for Limfjorden. Årets tre kongeørneunger fik således i sommer monteret små rygsække med en 80 gram soldrevet GPS-sender i. Et apparat, der gerne skulle kunne holde i hvert fald fem år, håber Anders Tøttrup, der allerede har noteret sig de første overraskelser fra de indkomne data.

Mens gennemsnitsdagen for de nordsvenske kongeørnes farvel til reden er 12. oktober, drog de to danske ungfugle af sted 14. oktober, fortæller han. - Så det betyder ikke så meget om man er født i Danmark eller Nordsverige, konstaterer lektoren, der endvidere fik meldinger ind fra sjællandske ornitologer, der på samme tid havde set unge overflyvende kongeørne i den østlige del af landet. Forskerne monterede i sommer små rygsække med soldrevne GPS-sendere på årets tre kongeørneunger. Det kunne passe med at være årets afkom fra den lille population af kongeørne, som yngler i Skåne, mener han. - Det passer jo fantastisk med, at det er dem der lige er smuttet af sted der, siger Anders Tøttrup. Men om de kommer tilbage om nogle uger, aner forskerne ikke. Det finder man dog ud af den næste tid.

Indstiller spisekortet efter hvad der er

Kongeørnen er Danmarks næststørste rovfugl – kun overgået af havørnen – og med sit godt to meter brede vingefang og en kampvægt, der for hunnernes vedkommende når op på over fem kilo, tilhører fuglen de allerstørste predatorer. Det betyder at den ikke går af vejen for at tage sig en vildsvineunge eller en kalv fra et krondyr, fortæller Anders Tøttrup. På den måde er den også et niveau op i vores vifte af natur, siger han. Og de indstiller spisekortet efter hvad der er, forklarer Anders Tøttrup.

Kongeørnen "Tofte" fra Tofteskov, da den var cirka 7½ uge gammel. (Foto: Anders Tøttrup © Statens Naturhistoriske Museum)

I området i Lille Vildmose er der masser af fasaner, harer og i klassen af mellemstore dyr, som derfor primært er på kongeørnens menukort, men var de der ikke, ville ørnene sandsynligvis spise større ting, forklarer lektoren. - Men hvorfor tage noget der er stort og besværligt, når man kan tage de nemme og mindre måltider, siger han. Lige nu er der GPS-kontakt med de to unger, der er fløjet til det nordlige Tyskland, mens den sidste sender i øjeblikket er ude af drift. Dog ved man, at den ikke-kontaktbare ørn, opholder sig i nærheden af reden, hvor den blev klækket i foråret. Samtidig håber forskerne at få kontakt med den tredje fugl til foråret, når solen igen har magt til at lade dens GPS-sender op.

Kortlægningen af de danske kongeørne løber de næste to år og medtager således også GPS-målinger af næste års unger.

Kongeørnenes reder befinder sig typisk mellem 12 og 15 meter over jorden, fuglene er totalfredede i Danmark og deres reder er ikke offentligt tilgængelige.

Projektet er støttet af Aage V. Jensen Naturfond.

Facebook
Twitter