Oplev nyistandsat stjernekikkert i Aarhus

Fire fysikstuderende har repareret et teleskop, der kan bringe os tættere på nattehimlen

Den imponerende nyistandsatte kikkert som de fire studerende Tilo Planke, Lasse Haahr-Lillevang, Simon Holmbo og Jonas Refsgaard har brugt halvandet år på at modernisere, så software og kikkert kan kommunikere, og træne fremtidens Aarhusianske astronomer. (Foto: Institut for Fysik og Astronomi- Aarhus Universitet)

Planetariske tåger, stjernehobe og månen.

Med den nyistandsatte stjernekikkert, kan man i Aarhus komme hel tæt på nattens himmellegemer. Det er hverken optikere, observatører eller programmører, der har repareret det gamle teleskop, men derimod fire studerende fra Institut for Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet.

De fire fysikstuderende Tilo Planke, Lasse Haahr-Lillevang, Simon Holmbo og Jonas Refsgaard har istandsat den store 50cm-kikkert på Ole Rømer Observatoriet i Aarhus. (Foto: Institut for Fysik og Astronomi- Aarhus Universitet)

I løbet af det sidste halvandet år, har de fire undersøgt, bygget, programmeret og testet stjernekikkerten, der er bygget helt tilbage i 1960, men som i mange år ikke har været i brug, men blot har samlet støv på Ole Rømer Observatoriet tæt ved Marselisborg Slot.

En kikkert udover det sædvanlige

- Vi er sådan set startet helt forfra i projektet: hvordan kommunikerer de enkelte dele? Vi blev nødt til først at sætte sig ind i det eksisterende system, hvilket vi så sidenhen endte med at skrotte, fortæller Lasse Haahr-Lillevang til dr.dk/viden.

Udover selve kikkerten var der monteret motorer, der kunne styre både kikkert og selve åbningen på planetariets kuppel, og nogle gamle computere med dertil gammelt software installeret. Lasse Haahr-Lillevang fortæller, hvordan man tidligere var gået i gang med at modernisere kikkerten, men at man på et tidspunkt er gået i stå - sandsynligvis i forbindelse med at en harddisk crashede.

- Det er lidt sjovt, for det er jo ikke helt en del af fysikuddannelsen, medgiver Lasse Haahr-Lillevang. Normalt når fysikere programmerer, er det for at trække informationer ud af data. Her har de studerende programmeret direkte til maskinerne via Arduino-komponenter og lavet driver og software til kommunikationen i C og C++.

Kikkert fanger både svagtlysende og fjerne stjerner

Observatoriet har i forvejen to mindre 28 cm kikkerter, som bliver brugt til forevisninger for offentligheden, men som lukker for lidt lys ind, til at de rigtigt kan blive brugt til forskning, fortæller Lasse Haahr-Lillevang.

Mængden af lys er essentiel for billedkvaliteten. Den større kikkert har et hovedspejl på 50 cm, og med den større diameter, følger mere lys. Når man betragter stjernehimlen, vil der altid være en del støj i billedet, dels fra kameraet og dels fra atmosfæren. Hvis man har et bedre kamera, vil støjen få mindre betydning.

I forhold til de to mindre kikkerter, vil den nye kunne se både svagere lyskilder, samt give et klarere billede af himmellegemer der lyser kraftigere, eller bliver belyst ligesom månen gør det.

Observatorium i bycentrum er egentlig en dårlig idé

- I dag ville man nok næppe vælge at placere et observatorium lige ved siden af et oplyst stadion og en væddeløbsbane, fortæller Lasse Haahr-Lillevang videre, og hentyder til Ole Rømer Observatoriets placering. I Danmark er det derudover sjældent særligt godt vejr, så det er ikke så attraktivt at bygge kikkerter herhjemme. Men når det så er klart vejr, så er det jo lige så godt, som hvis man befandt sig på et bjerg i Alperne eller i Sverige, hvor der typisk ligger observatorier, fortæller han.

Hvis der er stærk belysning til en kamp på nabostadionet, så kan man dog komme uden om problemet, ved at betragte andre bølgelængder, end det synlige lys der også kommer fra projektørerne. Ved at indsætte et filter i kikkerten, vil man for eksempel kunne måle infrarød stråling fra stjernerne i stedet.

Den nye kikkert skal blandt andet bruges til undervisningen på instituttets astronomikurser. De astronomistuderende på Aarhus Universitet tager normalt til udlandet for at benytte kikkerter med diametre på op til flere meter. For at træne de studerende i at navigere på nattehimlen, kan de fremover benytte kikkerten hjemme i Aarhus til at få en fornemmelse af hvor de er, i stedet for blot at læse om teleskoper i fysikbøgerne.

Derudover kommer kikkerten nok også til at indgå i astronomi-projekter målrettet gymnasier og folkeskoler, så de kan være med til at gøre observationer på himlen.

Stjernespækket fremtid?

Lasse Haahr-Lillevang fortæller til dr.dk/viden, hvordan de fire studerende har været i gang med projektet i det sidste 1½ år, hvor de afhængig af vejret, har været på observatoriet op til tre aftener om ugen. Der gik dog et godt stykke tid med at sætte sig ind i udstyret, og det første lys kom igennem kikkerten efter et halvt år.

En af de fire studerende leger stadig med tanken om at blive observator, mens Lasse Haahr-Lillevang selv er i gang med en ph.d. inden for laserfysik.

Facebook
Twitter