Optrapning fra ulvelort til ulvedrab

Strid om vilde ulve i Danmark kan udarte til svenske tilstande, mener dansk forsker.

Ulvespor i Dalarne: Lort lagt af en ulv fra den nu opløste Amungen-familie. (Foto: Jens Olesen)

Ulven er måske på vej til Danmark. Det begyndte med gisninger. Først blev der fundet fodspor, ekskrementer og andre tegn på ulvens tilstedeværelse. Så blev ulven observeret og fotograferet, og til sidst fandt man en død ulv. Ulvens genkomst i Danmark var et faktum.

Når vilde ulve breder sig i Europa og USA oplever vi det samme mønster. Ikke alene i hvordan den viser sig, men også i hvordan vi mennesker reagerer når ulven bliver vores nabo. Ulvens opdukken i Värmland i slutningen af halvfjerdserne foregik fuldstændigt efter bogen: Gisninger udkrystalliserede sig langsomt til vished, og det første kuld af vilde ulvehvalpe i 1983 udløste en voldsom debat om ulvens plads i det moderne Sverige.

Der blev dannet lokale foreninger for og imod vilde ulve. Naturfrednings-, landbrugs- og jagtforeninger gik ind i debatten mens den vilde ulvebestand steg fra 74 til 263 i løbet af ti år. Den svenske pendant til Naturstyrelsen forsøgte at finde løsninger, og ulvekonflikten blev et tema i den svenske valgkamp i 2009. Da Fredrik Reinfeldt blev Statsminister for anden gang var han kommet til at love landdistrikterne at ulvebestanden skulle reguleres ved jagt. Det gav Sverige probemer med EUs habitatdirektiv. Forvaltningen af de vilde ulve i Sverige var gået i politisk hårdknude.

(Foto: Jens Olesen)

Konflikten handler om afmagt

Hans Peter Hansen forsker i demokrati og naturforvaltning ved Sveriges Lantbruksuniversitet i Uppsala. Da Naturvårdsverket bad ham undersøge ulvekonflikter i andre lande, opdagede han at diskussionerne følger det samme mønster over alt hvor mennesker får vilde ulve til naboer. Der er altid borgere der føler sig udelukket fra de politiske beslutninger og krænket når forvaltningen træder i kraft.

Når konfrontationen mellem myndighed og borgere ikke bliver løst, griber folk til selvtægt. Det er sket i Sverige, hvor der registreres en vis illegal jagt på ulve. Men det er kun toppen af isbjerget: Beregninger viser, at der foregår et stort antal illegale ulvedrab som aldrig bliver registreret. Det betyder, at forvaltningen af den svenske ulvebestand kommer til at foregå delvist i blinde.

Der findes en modgift mod dette anarki i naturforvaltningen: Hans Peter Hansens finske kolleger fortæller, at den illegale ulvejagt i Finland ophørte i en periode, hvor myndighederne gik i seriøs dialog med lokalbefolkningen i de områder, hvor der var vilde ulve. Så kom EUs habitatdirektiv på banen med ultimative krav om totalfredning, dialogen stoppede og de illegale ulvedrab begyndte igen.

Ulvepolitik skal være en folkesag

Hans Peter Hansen mener at vi kan undgå at ulvedebatten i Danmark udarter til en konfrontation gennem det han kalder "en demokratisk samtale" mellem borgerne. Alle bør have mulighed for at komme til orde og føle sig hørt i debatten, og det er vigtigt at alle taler på egne vegne, ikke som repræsentanter for de foreninger og organisationer, der kæmper om magt og indflydelse på Christiansborg.

Ideen om en demokratisk samtale lyder som en relancering af den udskældte "rundkredspædagogik", en omstændelig, ustyrlig og tidskrævende måde at tage beslutninger på. Men "hvad er alternativet?" spørger Hans Peter Hansen. Han tilføjer, at det faktisk kan lade sig gøre, som det skete under opspillet til etableringen af de danske nationalparker.

Hør udsendelsen "Ulvepolitik"

Hør også "Natur for hvem" hvor Hans Peter Hansen beskriver sin forskning i Naturforvaltning og demokrati.

Facebook
Twitter