Overblik: Disse 33 rumsonder udforsker solsystemet

Juno-sonden ankom til Jupiter igår. Men der er mange andre sonder i solsystemet. Få overblik over hvor de er, og hvad de laver, her.

Voyager-programmet er det ældste stadigt aktive rumsonde-program. Voyager 1 forlod grænsen til solsystemet i 2012. (© Nasa)

Juno er blot den seneste i en række små fartøjer, der udforsker alle afkroge af vores solsystem.

Det vrimler faktisk med rumskibe og sonder derude, fra den efterhånden oldgamle Voyager 2, der blev opsendt i 1977, til nye sonder som Shin'en 2, der endnu ikke har nået sit mål.

Herunder finder du en liste med stort set alle aktive sonder - der er længere væk end et kredsløb om Jorden.

Sonder i kredsløb om Solen

Sonderne Wind, ACE og STEREO holder øje med Solens aktivitet og kan advare os ved voldsomme solstorme.

Wind NASA sonde der studerer plasmapartikler i solvinden og Solens magnetfelt. Den advarer også Jorden om kraftige solstorme. Wind ankom til det såkaldte L1-punkt mellem Jorden og Solen i 1995.

ACE Siden 1997 har Advanced Composition Explorer studeret partikler fra Solen, fremmede stjerner og galaksen fra sin position ved L1. ACE holder også øje med solstorme og kan advare Jorden i realtid, hvis en alvorlig er på vej.

STEREO Tvillingesonder opsendt i 2006, der studerer Solens storme ved hjælp af 3D-billeder. Sonderne kigger blandt andet efter såkaldte Coronal Mass Ejections, som på dansk kaldes gigantiske soludbrud.

Strålingen fra den slags enorme udbrud i retning af Jorden, kan have konsekvenser for satellitter og astronauter. STEREO forsøger at finde ud af hvorfor de udbrud sker. NASA mistede kontakten til den ene sonde i 2014, mens den anden stadig fungerer.

Gaia Den europæiske sonde Gaia har siden 2014 kortlagt Mælkevejens stjerner og studeret vores galakses udvikling fra sin position ved L2-punktet i rummet på den side af Jorden, der vender væk fra Solen. Følg Gaia via dens iPhone app.

LISA Pathfinder Sonden er første test-del af et stort rum-instrument kaldet eLISA, som skal lede efter tyngdebølger fra 2034. Om bord er blandt andet danske instrumenter. LISA kan selv regulere sin position ved L1, når solvinden fx skubber til den.

Deep Space Climate Observatory er placeret i det såkaldte Lagrange L1 punkt mellem Jorden og Solen.

DSCOVRDeep Space Climate Observatory studerer både Solen og Jorden fra sin position ved L1. Sonden holder øje med solstorme, men bruger meget af sin tid på at observere Jordens klima. Sonden blev i 2015 også det første objekt, som SpaceX opsendte til det ydre rum. Se billeder fra DSCOVR's Flickr-profil her.

SOHO Har siden 1996 undersøgt Solens kerne og atmosfære, samt solvinden fra L1. Den har gjort to store opdagelser indtil videre: Solskælv og soltornadoer på overfladen af Solen. SOHO har også fundet over 2700 kometer. Sonden har sin egen iPhone app.

Shin'en 2 Den japanske sonde skal teste kommunikationsmuligheder i det ydre rum. Den er på vej til sit kredsløb om Solen, som den ankommer til i 2018. Den er bygget af studerende ved to japanske universiteter.

Kepler-teleskopet har fundet over 2000 exoplaneter omkring fremmede stjerner. (Foto: Nasa © Scanpix)

Kepler Jagten på planeter udenfor vores solsystem ledes ubestridt af rumteleskopet Kepler, der kredser i en bane om Solen. Over 2000 exoplaneter er blevet identificeret af teleskopet - på trods af at det siden 2013 har været i stykker. NASA hackede dog sit eget teleskop og bruger nu solvinden til at stabilisere teleskopet med - en mission der kaldes K2.

Spitzer Rumteleskop der har kredset om Solen langt fra Jorden siden 2003. Spitzers hovedopgave er at fotografere Mælkevejen i infrarød. Det har allerede leveret fantastiske billeder af både vores egen og andre galakser, samt stjernetåger og andet i universet. I 2009 løb sonden tør for flydende helium, som afkølede teleskopet, og bruges nu i stedet til at lede efter exoplaneter med.

Spitzer-teleskopet har taget fantastiske billeder af fjerne objekter i universet.

Sonder i kredsløb om Venus

Akatsuki Japansk sonde, der også kaldes Venus Climate Orbiter, som gik i kredsløb om Venus i 2015. I andet forsøg. Første forsøg gik galt i 2010, og sonden tilbragte fem år i kredsløb om Solen. Nu er den i kredsløb om Venus, selvom det er længere ude end planlagt. Akatsuki skal studere planetens vejr, atmosfære og overflade. Du kan følge dens rejse på Twitter.

Akatsuki-sonden fra japanske JAXA ramte først ved siden af Venus, men er nu i kredsløb om den ugæstfrie planet. (© JAXA/Akihiro Ikeshita)

Sonder ved og på Månen

Chang'e 5-T1 En kinesisk sonde i kredsløb om månen. Den skal teste teknologier forud for den kommende Chang'e 5-mission, som opsendes i 2017. Den skal hente materiale hjem fra månen. Ombord var også en returkapsel kaldet Xiaofei, der vendte tilbage til Jorden med succes.

Chang'e 3 Kinesisk månelander, der medbragte robotbilen Yutu, der betyder jadekanin. Den landede i december 2013 og var Kinas første sonde på Månens overflade. Den var også det første fartøj til at lande på Månen siden 1976. Den skal demonstrere fremtidige teknologier og undersøge miljøet på Månen. Yutu-bilen fungerede i nogle få dage, men frøs så sandsynligvis til.

Artemis-sonderne undersøger solvindens effekt på Månens overflade. (© Nasa)

Artemis P1/P2 Tvillingesonder i kredsløb om månen. De blev opsendt i 2008 og studerer solvindens effekt på månen. Artemis står for Acceleration, Reconnection, Turbulence and Electrodynamics of Moon's Interaction with the Sun.

LROLunar Reconnaissance Orbiter kredser også om månen og kortlægger dens overflade. LRO skal blandt andet at finde ressourcer, videnskabeligt interessante områder og gode landingssteder for fremtidige missioner til Månen. Se hvor LRO er her.

Sonder ved og på Mars

Exomars ankommer til Mars i oktober og sender landeren Schiaparelli ned til overfladen.

Exomars Orbiter Den europæiske sonde kaldes også Trace Gas Orbiter. Den ankommer til Mars i oktober måned og sender landingsmodulet Schiaparelli mod planetens overflade. Exomars Orbiter undersøger også Mars atmosfære for gasarter, der kan afsløre liv på planeten.

Opportunity Robot-bilen landede på Mars i 2004 og har kørt siden. Opportunity kan med rette kaldes planetens eneste veteranbil, for den har overskredet sin oprindelige 90-dages mission med over 10 år. Dens hukommelse er langsomt ved at dø, men indtil videre fortsætter den sine undersøgelser af Mars.

MROMars Reconnaissance Orbiter (MRO) kortlægger Mars' overflade til brug for fremtidige missioner og fungerer også som kommunikationsled mellem Jorden og andre Mars-sonder. Kredser om Mars på 112 minutter og kan tage højtopløselige billeder af overfladen.

MAVEN NASA-sonde som kredser om Mars, mens den undersøger planetens øvre atmosfære for at finde ud af, hvordan planeten har mistet den - og vandet der engang flød på dens overflade. MAVEN ankom i september 2014.

Mars Express Endnu en sonde i kredsløb om Mars, som undersøger planetens overflade og dens interaktion med atmosfæren. Mars Express blev i 2003 det europæiske rumagentur ESA's første interplanetare mission. Sonden havde også landeren Beagle 2 med, som dog gik tabt under landingen.

Mangalyaan Indiens første interplanetare sonde kaldes også Mars Orbiter Mission. Den ankom i 2014 og er en teknologidemonstrator, der også skal undersøge Mars' overflade. Sonden gjorde Indien til den fjerde rumnation, der har besøgt Mars.

Curiosity Mars største køretøj har udforsket planetens overflade siden august 2012. Om bord er en lang række avancerede instrumenter og roveren kaldes da også Mars Science Laboratory. Curiosity er blandt andet den førster rover, der har boret i klipper på Mars og analyseret prøven med egne instrumenter. Sonden sender også en lang række billeder af sine rejser på planeten hjem.

2001 Mars Odyssey Siden oktober 2001 har sonden undersøgt Mars for vand og is, samt målt på strålingsniveauet på planeten. Missionens formål er finde ud af om der nogensinde har eksisteret liv på Mars. Med 13 år i kredsløb om Mars, er sonden den ældste omkring en anden planet nogesinde.

Sonder i kredsløb om asteroider og kometer

Dawn-sonden kredser om dværgplaneten Ceres, i asteroidebæltet mellem Mars og Jupiter. (© Nasa)

Hayabusa 2 En japansk sonde, hvis mission blandt andet er at indsamle et stykke af en asteroide og vende tilbage til Jorden med prøven. Destinationen er asteroiden 1999 JU3, som den ankommer til i 2018. Se hvor sonden er nu her.

Dawn I 2011 ankom Dawn-sonden til kæmpeasteroiden Vesta og dværgplaneten Ceres, som begge befinder sig i asteroidebæltet mellem Mars og Jupiter. Vestas er en tør gold sten, mens Ceres minder mere om ismånerne i det ydre solsystem. De golde kloder skal gøre forskerne klogere på solsystemets dannelse. Dawn kredser lige nu om Ceres.

Rosetta Kometen 67P/Churyumov-Gerasimenko fik i 2014 besøg af den europæiske sonde Rosetta og dens lille landingsmodel Philae. Det blev det første landingsmodul nogensinde til at lande på en komet. Desværre var landingen lidt for barsk og Philae hoppede - og landede i skygge. Efter nogle enkelte eksperimenter, måtte forskerne opgive landeren. Rosetta fortsætter dog med at studere kometen, som kan svare på spørgsmål om solsystemets evolution.

Sonder i kredsløb om Jupiter

Juno Den 5. juli ankom Juno-sonden til Jupiter efter fem år på farten. Den bremsede perfekt ned og er nu i kredsløb om solsystemets største planet. Sonden er unik. For ingen rumsonder er nogensinde nået så langt ud i rummet på solenergi alene. Juno skal kigge gennem Jupiters tykke skylag og finde ud af hvordan planeten er sammensat. Den skal også undersøge de voldsomme nordlys, som planetens ekstreme magnetfelt danner.

Sonder i kredsløb om Saturn

Cassini-sonden har udforsket Saturn og dens måner siden 2004. (© NASA/JPL)

Cassini Endnu længere ude i vores solsystem farer den næste 20 år gamle Cassini-sonde rundt om solsystemets næststørste planet Saturn. Den ankom til systemet i 2004 og har siden givet os et væld af oplysninger og taget tusinder af billeder af Saturn og dens mange måner. Med sig havde Cassini også landingmodulet Huygens, som nåede månen Titans overflade i 2005. Den sendte over 350 billeder hjem af landingen. Cassini har fundet syv nye måner om Saturn, oceaner af metangas på Titan og et globalt hav under isen på månen Enceladus. Den 15. september 2017 ender sondens mission med en selvmordsmission ind i Saturn.

Sonder i Kuiperbæltet

New Horizons Sidste sommer fik den tidligere planet Pluto for første gang besøg fra Jorden. Efter ni år på farten ankom New Horizons-sonden til Kuiperbæltet, som er en samling iskloder og klippestykker, der anses for at være et levn fra solsystemets barndom. New Horizons sendte et væld af billeder og informationer hjem om Pluto, der viste sig at være langt mere interessant, end forskerne nogensinde havde forestillet sig. Inden besøget fra New Horizons, var vores bedste billede af dværgplaneten en pixeleret plet taget af Hubble-teleskopet. New Horizons er nu på vej videre ud i solsystemets afkroge. Næste stop er den mystiske isklump 2014 MU69, der ligger halvanden milliard kilometer længere ude i Kuiperbæltet. Ankomst den første januar 2019.

Sonder i det interstellare rum

Voyager 2 er den ældste sonde i solsystemet, som stadig er aktiv. Den blev opsendt i 1977. (Foto: NASA/JPL © Public Domain)

Voyager 2 Den ældste fungerende rumsonde er Voyager 2, som blev opsendt i august 1977, få uger inden sin tvilling Voyager 1. Dens hovedmission var at undersøge Jupiter og Saturn, men den besøgte også Uranus og Neptun - og opdagede adskillige nye måner på sin vej. Voyager 2 er stadig den eneste sonde, der har besøgt Uranus og Neptun. Sonden er nu på vej ud i interstellart rum.

Voyager 1 Ingen rumsonder og intet fartøj befinder sig så langt fra Jorden som Voyager 1. Efter at have besøgt Jupiter og Saturn blev Voyager 1 i 2012 den første rumsonde i interstellart rum - fra Jorden i hvert fald. Udover sine instrumenter, som sonden tog nogle af de første billeder af Jupiter med, har Voyager 1 også en guldplade om bord. På den er lagret naturlyde, musik, forskellige sprog og billeder af livet på Jorden. Håbet er, at skiven en dag bliver opdaget af fremmede intelligensvæsner. Voyager 1 og 2 fortsætter deres rejse ud af solsystemet.

Kilder: NASA, ESA, JAXA, ISRO og Spaceprob.es

Facebook
Twitter