Overlæge: Mistet lugtesans tages ikke alvorligt

Det går ud over livskvaliteten og kan være et tidligt tegn på Alzheimer. Men bl.a. de praktiserende læger tager ikke mistet lugtesans alvorligt.

En grim lugt gør os nok mere opmærksomme på vores lugtesans. Men faktisk er de gode dufte meget vigtige for vores generelle humør og livskvalitet. (Foto: BENT MIDSTRUP © Scanpix)

Hver tiende dansker har nedsat lugtesans – og omkring en procent kan slet ikke lugte.

Men modsat fx blindhed og nedsat syn er det noget, som man oftest blot må leve med, for sundhedsvæsenet tager sjældent problemer med lugtesansen alvorligt.

Det er i hvert fald sådan, overlægen på Danmarks eneste klinik specialiseret i at hjælpe mennesker, der helt eller delvist har mistet lugtesansen, oplever det.

Knæk i livskvaliteten

Therese Ovesen forsker i lugtesansen og er desuden overlæge på lugte- og smagssans klinikken Flavour, som er en del af øre-næse-hals-afdelingen i Holstebro.

Som det eneste sted i Danmark tilbyder klinikken specialiseret hjælp til mennesker, der har mistet deres lugtesans.

Ifølge Therese Ovesen møder mange danskere en ligegyldighed fra egen læge, når det drejer sig om problemer med lugtesansen:

- Når man går til læge får man at vide, at det kan man ikke gøre noget ved. Mange læger er simpelthen komplet ubevidste om, hvor stor betydning lugtesansen kan have for vores livskvalitet, fortæller Therese Ovesen.

Men faktisk kan livskvaliteten blive halveret hos folk, der helt eller delvist mister lugtesansen.

Risiko for depression

Therese Ovesen forklarer, at mange først finder ud af, hvor meget lugtesansen betyder, når de ikke har den længere:

- Man kan fx have svært ved at krydre maden, for størstedelen af smagsoplevelsen er faktisk afhængig af lugtesansen. Man kan heller ikke lugte, om man selv lugter eller om der er en brand, siger hun.

Hvor vigtig lugtesansen faktisk er, understreges også af, at mennesker, der mister deres lugtesans, har en øget risiko for efterfølgende at få en depression.

Det skyldes, at lugte har en direkte forbindelse til det limbiske system, populært kaldet hjernens følelsescenter.

- Så mister man lugtesansen falder mange positive indtryk til følelsescenteret simpelthen bort. Så bliver det sværere at fremkalde en god stemning i sig selv, forklarer Therese Ovesen.

Kan være tegn på hjernesygdomme

Det er ikke kun pga. livskvaliteten, at vi ifølge Therese Ovesen skal tage lugtesansen mere alvorligt end vi gør i dag.

Det viser sig, at et af de tidligste tegn på alvorlige hjernesygdomme som Parkinsons og Alzheimer faktisk er, at man mister lugtesansen.

- Det er vigtigt at sige, at mister man lugtesansen, er det meget sjældent, at det skyldes begyndende Parkinsons eller Alzheimer. Men det kan være det, så det er vigtigt med udredning, siger Therese Ovesen.

På Flavour Klinikken er det da også en af de ting, man er opmærksom på, når nye patienter kommer ind.

For opdager man sygdommene tidligt, har man mulighed for at forsinke de mere alvorlige symptomer.

Alzheimer demens er en hård sygdom for både den ramte og hans nærmeste. Men kan man opdage sygdommen tidligt, er der i dag medicin, der kan forsinke sygdommen. (Foto: BAX LINDHARDT © Scanpix)

Test for Alzheimer

Danske forskere arbejder derfor på højtryk med at udvikle metoder til hurtigt at gennemskue, om mistet lugtesans er første tegn på fx Alzheimer eller Parkinsons hos patienterne.

I denne uge har danske forskere, blandt dem Therese Ovesen, udgivet en artikel i det videnskabelige tidsskrift Nature.

De er nemlig et skridt nærmere at udvikle en test, der kan afgøre, om en mistet lugtesans skyldes en af de alvorlige sygdomme.

Vi må ændre vores opfattelse

Therese Ovesen oplever også, at der i disse år kommer mere fokus på lugtesansen. Bl.a. er klinikken i Holstebro jo blevet åbnet, ligesom forskning i lugtesansen får mere opmærksomhed.

- Jeg tror ikke, at det havde ændret sig, hvis ikke det var fordi man havde fundet forbindelsen til Alzheimer og Parkinsons. Men det bliver alligevel svært at rydde op i den gamle opfattelse om, at lugtesansen ikke er vigtig, siger Therese Ovesen.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter