Naturvidenskab

Overraskende 'dansk' fund af miniplanet med ringe

For første gang har astronomer opdaget en miniplanet med skiver om - den befinder sig to milliarder km væk.

Grafikken med Chariklo og de to ringe er det man kalder for en kunstnerisk gengivelse. Man forestiller sig, at det kunne se sådan ud - baseret på billeder taget af det nye følsomme og meget nøjagtige kamera på den danske kikkert på La Silla-observatoriet i Chile. (© Lucie Maquet)

To milliarder km ude i Solsystemet mellem Saturn og Uranus svæver miniatureplaneten Chariklo.Nu har astronomer fra blandt andet Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet opdaget, at Chariklo har to ringe - af is og småsten.Det er første gang, at man opdager en miniplanet med skiver om. Hidtil har astronomer kun fundet ringe ved større planeter som fx Saturn, oplyser Niels Bohr Institutet.

Opdaget med dansk kikkertAstronomer har længe kendt til Chariklo, der har en diameter på 250 km. Men det er først nu, at man opdager, at den har ringe.

Opdagelsen er gjort med et nyt kamera på den danske kikkert på ESO's La Silla Observatorium i Chile.Se video om opdagelsen - fra The European Southern Observatory - Europæiske Syd ObservatoriumNår et objekt passerer foran en stjerne, sker der et lille fald i stjernens lysstyrke. Men i det her tilfælde kunne astronomerne også se, at der var et dyk i lysstyrken uden for objektet.Det viste, at der var en ring af materiale i en skive rundt om Chariklo.Meget uventet opdagelse- Vi ledte slet ikke efter ringe, for det er aldrig nogensinde observeret rundt om små objekter som Chariklo, siger astronom i astrofysik og planetforskning på Niels Bohr Institutet Uffe Gråe Jørgensen.- Så det er en totalt overraskende opdagelse. Hele passagen varede kun 5 sekunder, men vi kunne endda opklare utrolige detaljer om ringene, siger han.

Det nye følsomme og meget nøjagtige kamera på den danske kikkert på La Silla-observatoriet i Chile. Kameraet taget 40 billeder i sekundet, og er udviklet over fem år på Niels Bohr Institutet af tre astronomer og to ph.d.-studerende. (Foto: Jesper Skottfelt- NBI © Niels Bohr Institutet- KU)

Vidne til kendt udviklingsfase?Uffe Gråe Jørgensen og hans kolleger mener, at de måske kigger ind i noget, som 'vi' selv har været igennem.

- Det, vi her er vidne til, er måske afsløringen af et objekt, der er midt i samme udviklingsfase, som Jorden og Månen for 4,5 milliard år siden, da der skete en kæmpekollision mellem Jorden og en anden planet, siger han.Ved sammenstødet blev der slynget materiale ud, som først cirkulerede i en bane omkring Jorden, og som efterhånden samlede sig og dannede Månen.- På samme måde mener vi, at et andet himmellegeme er stødt ind i Chariklo, og så er en del af materiale blevet kastet ud og har lagt sig i en ring, siger Uffe Gråe Jørgensen.Resultaterne er lige blevet publiceret i tidsskrift Nature.

Det nye følsomme og meget nøjagtige kamera på den danske kikkert på La Silla-observatoriet i Chile. Kameraet taget 40 billeder i sekundet, og er udviklet over fem år på Niels Bohr Institutet af tre astronomer og to ph.d.-studerende. (© Niels Bohr Institutet- KU)
Facebook
Twitter