Overvind din slangefrygt: Tag et kig på snogen

Selvom vi genetisk er udstyret med en frygt for ting, der bugter sig af sted for fødderne af os, opfordrer naturvejleder Thomas Neumann til, at vi tager snogen i nærmere øjesyn, når vi møder den.

Snogen er en meget dygtig svømmer, der hurtigt indhenter de fleste fisk og skruptusser i vandet. Den kendes på sine to gule pletter i nakken. (© Scanpix)

Den er sort og har 2 gule pletter i nakken. Og er aldeles ufarlig. Snogen er den ene af de to slanger, der lever i Danmark og selvom den er fredet, må man gerne tage den op og studere den nærmere.

Det fortæller naturvejleder i Dansk Naturfredningsforening til dr.dk/viden.

Men det kræver lidt overvindelse, for vi mennesker er som udgangspunkt bange for slanger, uanset hvem vi er og hvor i verden vi holder til. Og meget peger på, at det er en genetisk frygt, som fungerer som et overlevelsesinstinkt hos os.

I et eksperiment viste man en række billeder til 3-årige børn og bad dem udvælge et. Og de identificerede slanger hurtigere end eksempelvist blomster og andre kryb som frøer og larver.

Selvom Thomas Neumann opfordrer til at tage snogen op, når vi møder den, er det dog med et forbehold. Ligger de i en klump, som det kan opleves her i forårstiden, kan snoge sagtens ligge blandet med hugorme, forklarer han.

Og modsat snogen er den zig-zak stribede hugorm giftig. Bliver man bidt af den, bør man søge lægehjælp.

Dygtig jæger og yndet bytte

Snogen er netop kommet ud af sit vinterhi og ligger nu i forårssolen og varmer sig op.

De kan typisk findes ved søer og damme, hvor der er frøer. Gerne på en solbeskinnet plet ved vandkanten og ofte på sydsiden.

Den lever typisk af frøer og vandsalamandere, men de dygtigste snoge kan også fiske, fortæller Thomas Neumann.

- De tager småfisk, og snogen svømmer fabelagtig hurtigt, fortæller han. I det hele taget er den en utrolig dygtig og tålmodig jæger.

Når den har fået færten af en skruptussen, vil padden puster sig op, så snogen ikke kan sluge den. Men så snart skruptudsen er uopmærksom et sekund, vil snogen være over den.

Snogen har selv masser af fjender, fortæller Thomas Neumann.

Blandt andet pindsvin, krager og storke, men også større jægere som fiskehejre og musvåge er nogle af de, der gerne vil have snog på menuen.

Snogen var for 100 år siden et helt almindeligt dyr, der blev betragtet som et nyttedyr, der holdt mus på afstand fra stalde og lader. I dag er de gået markant tilbage og er altså fredede.

Hugormen er modsat snogen giftig i sit bid. Normalt er den flygtet længe inden, man ser den, men er man uheldig at blive bidt, bør man søge læge. (© Scanpix)

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter