På vej til bedre behandling: 11 nye kræftgener opdaget

Dansk forsker i USA står bag udviklingen af et nyt analyseprogram, der kan få stor betydning for tusindvis af kræftpatienters behandling, og som allerede har resulteret i fundet af 11 ukendte kræftgener.

Der findes mange undertyper af de fleste kræftformer. Det er afgørende for behandlingen og overlevelsesraten, at lægerne forstår hvilken undertype den enkelte patient har. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Lungekræft skyldes - ligesom alle andre former for kræft - at der sker en række uheldige ændringer - mutationer - i nogle af kroppens celler.

Men i omkring en tredjedel af patienterne ved man ikke hvilke gener, der faktisk er ændret.

Det gør det svært for lægerne af vælge den bedste behandling.

Men Kasper Lage, lektor ved Harvard Medical School i USA, har stået i spidsen for udviklingen af et nyt analyseprogram, som kan bruges til at forklare omkring 10 procent af de hidtil genetisk uforklarlige kræfttilfælde.

- Vi har testet det på både mus, humane-prøver og på forskellige kræftformer, så vi står med et ret stærkt resultat, fortæller Kasper Lage om forskningen, der i dag er blevet offentliggjort i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature Methods.

En stor del af alle kræfttilfælde er genetisk uforklarlige

De gener, man allerede ved spiller en rolle for udviklingen af kræft, har man typisk fundet ved at sammenligne generne i patienternes kræftknuder med en blodprøve fra samme patient:

- De gener, man ser er muteret i kræftcellerne hos mange patienter, har så nok noget med udviklingen af kræften af gøre, forklarer Kasper Lage.

Men selv om metoden har været effektiv til fx at forklare to tredjedele af lungekræftstilfældene, er forskerne løbet mod en mur i forhold til den sidste tredjedel. Det gælder også for næsten alle andre former for kræft.

Og det er et problem, for de kræfttilfælde, der ikke endnu har en såkaldt genetisk forklaring, er langt sværere for lægerne at forstå og derfor behandle optimalt.

Undersøgte kræftgenernes 'omgangskreds'

Derfor forsøgte Kasper Lage og hans forskergruppe en ny tilgang:

- Vi forsøgte at udnytte den viden, vi har om, at kræftgenerne er sociale. Altså har vi undersøgt de gener, som vi ved, er socialt forbundet med allerede kendte kræftgener, forklarer han.

Kasper Lage sammenligner metoden med, hvis man specifikt gik ind og ledte efter flere kriminelle i omgangskredsen af mennesker, der allerede var dømte kriminelle:

- Det ville naturligvis af etiske årsager ikke være en god metode i det tilfælde. Men når det gælder kræftgener, giver det mere mening, siger Kasper Lage.

På den måde fandt forskerne frem til 62 gener. De udvalgte de mest lovende 23, som de indsatte i mus:

- 11 af generne gav musene kræft, og det bekræftede, at generne nok spillede en rolle i udviklingen, siger Kasper Lage.

Klar til at hjælpe i diagnostikken

Forskerne så herefter på prøver fra humane kræftceller, og her kunne de nyfundne ændrede gener ses i omkring 10 procent af prøverne.

Det svarer til, at mængden af patienter, hvor den genetiske baggrund ikke kan findes, falder fra omkring 37 procent til 32 procent.

- Metoden er saa effektiv at den er blevet inkluderet I det førende cloud-baserede cancer-genom program, som vi håber, at læger over hele verden vil bruge, fortæller Kasper Lage, der understreger at programmet er såkaldt open-source og gratis.

Desuden håber forskeren, at andre forskere vil videreudvikle analyseprogrammet, så det kan bruges på mange flere kræftformer:

- Vi har testet det på 21 forskellige kræftformer, og på godt halvdelen virker det. Så det kan blive aktuelt for mange kræftformer, forklarer Kasper Lage.