Patienters crowdfunding skal starte ny medicinsk forskning i USA

Amerikanske patienter kan foreslå et forskningsprojekt og indsamle penge til det. Aarhus Universitet kalder crowdfunding for en spændende mulighed.

Patienter kan foreslå medicinsk forskning og selv samle ind til det i USA. Spørgsmålet er om det også vil være en god model i Danmark? (Foto: Hanne Kokkegård © Hanne Kokkegård)

Ønsker du, at der bliver forsket mere inden for en bestemt sygdom? Takket være et nyt værktøj, kan du samle dit netværk og få det til at gå i opfyldelse. Sådan lyder de lovende ordene fra The University of Michigan Health System i USA.

Universitet har lavet en platform – WellSpringboard - hvor patienter og fx pårørende kan foreslå et forskningsprojekt.

Hvis en forsker ’bider på’, udformer og beskriver forskeren, hvordan projektet skal laves, og det er så patienten selv, der starter crowdfundingen på internettet, hvor der er 30 dage til at samle penge ind.

På Aarhus Universitet, AU, er sundhedsdekan Allan Flyvbjerg positiv over for tanken om, at patienter foreslår forskningsprojekter og er med til at finansiere forskningen.

Crowdfundingen er gået i gang

I USA har universitetet selv lagt fem forskningsfelter ud, som forskerne er særlig skarpe indenfor. Det er hjertesygdomme hos børn, kræftsyge børn, type 2-diabetes, søvnproblemer og tarmsygdomme.

Og lige nu er crowdfundingen gået i gang for de to første forskningsprojekter foreslået af patienter, der lider af IBD – kronisk tarmbetændelse samt søvnapnø.

Hvis man mod forventning ikke får samlet nok penge ind, overgår de indsamlede midler til andre forskningsprojekter inden for samme område.

AU: Indsamling kan hjælpe forskningen

Når Allan Flyvbjerg ser muligheder i crowdfunding, skyldes det især to forhold.

Fornyligt fortalte de fire sundhedsdekaner fra Aarhus, Aalborg, Syddansk og Københavns Universiteter, at dansk sundhedsforskning er under voldsomt pres. De advarede mod regeringens planer om at ændre på private fondes skattefradrag i forbindelse med støtte til forskningsprojekter.

Samtidig er mulighederne for støtte til dansk forskning markant forringet på grund af besparelser på 1,4 milliarder kroner inden for de to store statslige forskningspuljer, Innovationsfonden og Det Frie Forskningsråd.

- Der er derfor et stort behov for at supplere de offentlige og private kilder med alternativer, og her ser jeg crowdfunding som en spændende mulighed, men også et på dansk grund ret nyt fænomen, siger Allan Flyvbjerg til DR Viden.

Han er i øvrigt netop blevet udpeget til regeringens nye vækstteam for lægemiddel- og medicoindustrien.

Crowdfunding ligger lige til højrebenet

Crowdfunding er mest kendt for indsamlinger til udvikling af nye, smarte teknologiske produkter.

Men en tidligere medicinstuderende fra Aarhus Universitet var i 2013 med i et engelsk-amerikansk projekt med crowdfunding. Og i USA har man i nogle år brugt indsamlingsformen til at skaffe penge til forskningsprojekter.

- Der er et stigende ønske i befolkningen om, at den forskning, universiteterne bedriver skal være relevant og anvendelig. Og her ligger det jo lige til højrebenet, at borgere og patienter med interesse for et område, eller som selv lider af en bestemt sygdom, umiddelbart kan støtte et projekt, de finder vigtigt og relevant, siger Allan Flyvbjerg.

Og når borgerne og patienter selv kan være tæt på et projekt og være med til at udforme det, benytter man sig også af brugerdreven innovation, hvor forskningen løser brugerens behov – problem.

Kan gavne den lidt skæve ide

Allan Flyvbjerg fremhæver, at en indsamling også har den fordel, at man - dog afhængigt af forslaget - relativt hurtigt kan skaffe penge, så forskningen kan komme hurtigt fra start og ikke først skal igennem et ofte langsommeligt bevillingssystem.

- Man kan også tænke crowdfunding ind som et supplement til et projekt og ikke nødvendigvis den eneste kilde, siger han.

- Det øger også chancerne for, at den skæve – ’lidt skøre’ ide kan støttes. Endvidere at også yngre forskere med den rigtige idé støttes, hvor der i mange af de nuværende bevillingssystemer kræves et meget tungt CV for at få større bevillinger, mener Allan Flyvbjerg.

Facebook
Twitter