Ph.d. Cup: Fem forskere dyster om at gøre svær viden let at fatte

DR og Informations årlige konkurrence om forskningsformidling hylder de bedst forklarede ph.d.-afhandlinger.

De fem finalister kommer fra naturvidenskab, samfundsfag, sundhedsvidenskab og humaniora. (Foto: Hanne Kokkegård © Hanne Kokkegård - DR Videnskab)

Fars livsstil kan tænde og slukke for gode og dårlige gener. Forbedret diagnosticering af prostatakræft med MR-scanning. Kundskabshierarki skader erhvervsuddannelserne. Børns sproglige udvikling afhænger af pædagogernes sprogværktøjer. Endelig skal nyt materiale med langtidshukommelse gøre kvantecomputeren total overlegen.

Fem hurtige overskrifter på fem ph.d.-afhandlinger, som er så godt forklaret, at forskerne er kommet i finalen i Ph.d. Cup 2016.

Det er læge Ida Donkin, læge Lars Boesen, antropolog Anne Mia Steno, sprogforsker Justin Markussen-Brown samt eksperimentel fysiker Morten Kjærgaard.

Gør sig klar til den endelige dyst – kåringsshowet

Ph.d. Cup fejrer hvert år den gode forskningsformidling, og dysten arrangeres af DR og dagbladet Information.

Konkurrencen er åben for alle yngre forskere, og i år har dommerkomiteen udvalgt tre forskere fra Københavns Universitet, én fra Syddansk Universitet og én fra Roskilde Universitet inden for naturvidenskab, sundhedsvidenskab, samfundsvidenskab og humaniora.

Forskerne er nu i gang med at forberede sig til et stort kåringsshow i DR Koncerthuset, hvor dagsformen kan være afgørende for, hvem der kommer bedst ud over scenekanten og dermed bliver den samlede vinder. Selve showet bliver sendt på DR2 lørdag den 16. april klokken 20.

I de to kommende uger kan du møde forskerne her på DR Viden og høre mere om deres forskning.

Herunder får du en kort præsentation af de fem finalister med deres egne ord.

Morten Kjærgaard er eksperimentel fysiker ved Center for Quantum Devices (QDev) ved Københavns Universitet. Han forsker i materialer til kvantecomputere. (Foto: Hanne Kokkegård - DR Videnskab © Hanne Kokkegård - DR Videnskab)

Morten Kjærgaard, ph.d., eksperimentel fysiker ved Center for Quantum Devices (QDev), en underafdeling på Niels Bohr Institutet under Københavns Universitet:

Omdrejningspunktet for mit ph.d-projekt har været forskning i og udvikling af materialer, som potentielt kan anvendes til fremstilling af en kvantecomputer. Kvantecomputere udnytter kvantefysikkens love (dem, som bestemmer hvordan de mest fundamentale ting i vores univers opfører sig) til at kunne udføre beregninger utroligt meget hurtigere, end selv de største supercomputere vi kender i dag.

Kvantecomputeren findes allerede i dag - de kan dog endnu ikke løse store opgaver med megen data. Begrænsningerne skyldes til dels at de små partikler som kvantecomputeren er opbygget af så at sige 'mister deres hukommelse'. Min grundforskning i materialeegenskaber er et skridt på vejen mod forsøget på at skabe en mere stabil kvantecomputer med en langtidsholdbar hukommelse.

En sådan computer vil i teorien kunne hjælpe os med at studere problemer som i dag er utroligt tidskrævende udfordringer at løse for vores klassiske computere (nogle af dem er praktisk talt umulige).

Antropolog Anne Mia Steno har forsket i unges møde med erhvervsuddannelserne. (Foto: Hanne Kokkegård - DR Videnskab © Hanne Kokkegård - DR Videnskab)

Anne Mia Steno, antropolog og ph.d., Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning ved Roskilde Universitet har forsket i de vilkår, som unge møder på erhvervsuddannelserne og hvad man kan gøre for at tiltrække flere unge til erhvervsuddannelserne:

Der er de seneste år sket en stigende akademisering i uddannelsessystemet, som har medført det man kan kalde et uddannelsesmæssigt kundskabshierarki, hvor det almene gymnasium positioneres som det attråværdige uddannelsesvalg. Samtidig er der opstået en taberdiskurs om erhvervsskolerne.

Men det uddannelsesmæssige kundskabshierarki har stillet erhvervsuddannelserne over for en udfordring med at tiltrække unge, som blandt andet har medført, at erhvervsuddannelserne forsøger at udbrede kendskab til mulighederne for at læse videre og gå i en mere boglig retning.

Sådanne bestræbelser giver i lyset af akademiseringen og kundskabshierarkiet umiddelbart rigtigt god mening. Men på trods de gode intentioner opstår der imidlertid det problem, at der bliver sat lighedstegn mellem at være dygtig – uanset om det er praktisk eller bogligt – og det at ”læse videre” for ”du er jo dygtig nok”, som retorikken lyder. Det er problematisk, fordi det reproducerer en forestilling om, at erhvervsuddannelserne ikke er attråværdige i sig selv, og det stadfæster forestillingen om en ulighed ungdomsuddannelserne imellem.

I stedet for at skabe fokus på, at man skal være en stærk og kompetent ung for at klare sig på en erhvervsuddannelse, hvor man skal stå på egne ben uden støtte fra et klassefællesskab, hurtigt skal kunne indtræde i et voksent arbejdsmiljø, skal have den rigtige taktile fornemmelse for værktøj samt kende til fagkoder og branchekultur.

Min ph.d. viser også, at venskaber og sociale fællesskaber på erhvervsuddannelser er flygtige og sårbare, og at de institutionelle rammer understøtter flygtigheden, hvilket risikerer at føre til yderligere frafald. Derudover peger jeg på, at det er nødvendigt at genoverveje frafald som andet end en entydig kategori. Det er vigtigt at se på de unges liv over længere tid, for at få øje på at frafald også kan være udtryk for en modnings- og afklaringsproces.

Lars Boesen, læge og ph.d., Urologisk forskningsenhed, Herlev og Gentofte Hospital / Københavns Universitet har forsket i, hvordan man kan forbedre diagnosticering af prostatakræft ved hjælp af MR-scanning:

Prostatakræft er en speciel sygdom, der spænder lige fra fredelige tilfælde, der ikke kræver behandling, over til aggressiv sygdom, der forårsager død og tab af leveår. De metoder, der i dag bruges til at diagnosticere prostatakræft og skelne mellem alvorlig og ikke-alvorlig sygdom er desværre ikke særligt præcise. Meget tyder dog på, at der nu endeligt er sket et gennembrud i diagnostikken, og at løsningen kan findes med MR-scanning, hvilket har været testet i dette ph.d.-projekt.

Noget der har overrasket mig er, hvor stor en forskel denne MR-scanning kan være for udvalgte patienter. Der er flere af de mænd, der har været med i projektet, der har fået foretaget op mod 50 biopsi-nåleindstik gennem endetarmen uden bedøvelse ind i deres prostata uden at finde den kræftknude, som patientens prostata-blodprøve tyder på må være der. MR-scanning afslørede i de fleste tilfælde, at kræftknuden sad et sted, hvor den almindelige vævsprøve nål ikke kunne nå ind, og derfor kunne vi efterfølgende med en længere nål med blot 2 biopsi-indstik finde kræftknuden og stille diagnosen. MR-scanningen vejledte os til at vide præcist, hvor vi skulle tage prøven.

Der er ingen tvivl om, at MR-scanning kan forbedre udredning og planlægning af behandling af mænd med prostatakræft, grundet usikkerheden og risikoen for både over- og underbehandling med vores nuværende diagnostiske metoder. Den vil kunne gøre en forskel på næsten alle diagnostiske niveauer og har potentialet til at ændre den måde prostatakræft håndteres på.

Ida Donkin er læge og har forsket i, hvordan livsstil kan tænde og slukke for de gener, som fædre overfører til børn gennem sædceller. (Foto: Hanne Kokkegård - DR Videnskab © Hanne Kokkegård - DR Videnskab)

Ida Donkin, læge og ph.d., Novo Nordisk Fondens Metabolismecenter på Københavns Universitet har i sit ph.d.-projekt forsket i fænomenet ’epigenetisk arvelighed’:

Epigenetik betyder ‘uden om/omkring’ genetik, og beskriver små molekyler der sætter sig på og omkring generne, og påvirker derved hvilke af generne, der skal komme til udtryk, og hvilke der skal ignoreres. De epigenetiske molekyler ændrer sig alt efter vores omgivende miljø, og vi kan derved, gennem vores livsstil, påvirke, hvordan vores gener kommer til udtryk.

En ændret epigenetik kan medføre udvikling af sygdomme. Særligt kræft, sukkersyge, fedme og pyskiatriske lidelser har vist sig at blive påvirket af epigenetikken af vores celler, og det er via epigenetikken linket mellem ‘miljø’ og ‘arv’ skal findes.

I mit ph.d.-projekt har jeg undersøgt, om vi – udover at arve vores forældres gener – også arver vores forældres epigenetik.

Hvis det er sandt, så kan din livsstil som kommende mor/far altså påvirke dit kommende barns udvikling, og dets risiko for at udvikle sygdomme. Den ene generation kan gennem sin livsstil påvirke den næste generation direkte. DET er nyt. Og det er til dels i strid med den herskende evolutionsteori.

Hør mere om Idas forskning i 'Videnskabens Verden på P1.

Justin Markussen-Brown, ph.d. fra Institut for Sprog og Kommunikation ved Syddansk Universitet har forsket i, hvordan danske børnehaver arbejder med børnenes sproglige udvikling, og hvordan efteruddannelse og noget så enkelt som bøger til hjemlån vil kunne forbedre børnenes sprog i fx socialt udsatte familier.

Han har sammen med kolleger observeret 506 børnehave-pædagogers arbejde med børnene. Mens pædagogerne er gode til at støtte børnenes sociale og emotionelle udvikling, er de knap så gode til at støtte børnenes sproglige og kognitive udvikling. Det er et problem, fordi et godt sprog gør det lettere at lære at læse, og det er en afgørende parameter for, om børn mistrives i uddannelsessystemet.

FacebookTwitter