Pingviner vinkede farvel til flyvefærdighed for at blive bedre svømmere

Ved at måle et par dårligt flyvende fuglearts færdigheder i luften, har forskere lært nyt om pingviners udvikling.

(Foto: Hanne og Jens Eriksen © Scanpix)

Blandt naturens utallige mysterier, har biologer altid undret sig over, hvorfor pingviner ikke længere er i stand til at flyve. Ikke mindst set i lyset af, hvor lange rejser de skal gøre mellem deres spise- og ynglesteder, hvor det kunne tænkes at flyvning var en langt nemmere vej. For at finde ud af hvorfor pingvinen i sin udvikling opgav at flyve, har et hold canadiske og amerikanske biologer nu nærstuderet beslægtede havfugle. Altså fugle, som i høj grad er bedre til at komme frem i vandet end gennem luften.

Forskerholdet, med biolog Kyle Elliott fra University of Manitoba, Canada i spidsen, stillede skarpt på stillehavsskarven, der under vand bruger svømmehud til at komme fremad med og polar-lomvien, der basker med vingerne, når den svømmer under vandet.

Det fortæller de til det amerikanske videnskabstidsskrift Nature

Krævende at være i luften

Rent praktisk udstyrede forskerne lomvierne med optagere, der kunne måle fuglenes dyk i detaljer, som tidspunkt, dybde og acceleration. Samtidig fik fuglene sprøjtet isotop-mærket vand i årerne, for efterfølgende at kunne måle og beregne fuglenes energiforbrug.

Sammenlignet med resultater fra andre fugle, fandt forskerne ud af, at skarver og lomvier skulle bruge enorme energimængder på at flyve - det højeste kendte niveau blandt alle flyvende fugle.

Ifølge undersøgelsen balancerer lomvier på en evolutionær knivsæg.

- Dybest set er de nødt til at reducere deres vinger eller blive større, for at forbedre deres dykning - og begge dele ville gøre flyvning umuligt for dem, fortæller medforfatter af undersøgelsen Robert Ricklefs, der er ornitolog på University of Missouri-St. Louis i USA.

Evnen til at holde varmen

Mens forskerne nu har fået et indblik i hvordan flyvning blev ofret til fordel for bedre dykning, er man stadig i tvivl om,hvor meget fuglenes energiforbrug reelt er relateret til ineffektiv flyvning og svømning og hvor meget det har med deres evne til at holde varmen at gøre.

- For i denne sammenhæng er der stor forskel på hvordan lomvier og skarver mister varme, siger ornitolog Rory Wilson fra Swansea University til Nature.

Han forklarer at lomvier har masser af luft i fjerene, hvilket gør, at de holder sig tørre under et dyk. Modsat skarverne, der bliver våde helt ind til huden og skal bruge meget energi på at holde varmen.

Facebook
Twitter