Polarhavet stadig en hvid plet på kortet

Helte-epoken i Arktis er slut, fremtiden tilhører teknologien.

Guido van der WerveNummer acht, everything is going to be alright, 2007Nummer otte, alt skal nok blive godtCourtesy of the Artist and Luhring Augustine, New York (Foto: Pressefoto © Louisiana)

Efter kapløbet mod Nordpolen i begyndelsen af 1900-tallet lå polarhavet stort set uudforsket hen. Det er et meget barsk og ugæstfrit sted, og trods utallige flyfotos og sattelitoptagelser ved vi stadig ikke ret meget om isen omkring Nordpolen. Først nu er den videnskabelige udforskning for alvor gået i gang.

Arktis-udstillingen på Louisiana i Humlebæk fortæller om rædsel, romantik og heltegerninger i menneskers udforskning af Polarhavet og de utilgængelige landområder omkring det. Jan Haugaard, der flere gange har arbejdet i arktis som producer af naturvidenskabelige TV-dokumentarprogrammer, leder på udstillingen forgæves efter noget om den fantastiske forskning, der netop nu udfolder sig ved Nordpolen.

Arktis-udstillingen på Louisiana lægger stor vægt på romantikken og opdagelsesrejsernes heltegerninger, men allerede i tyverne gjorde den teknologiske udvikling rejser i Arktis til en rutinesag. Ikke ufarlig, ganske vist, men dog en rutinesag.

Rædselen lurer stadig

"I dag har du et "Mustang survival suit", som holder dig i live i minimum 24 timer. Der er lommer til radiosendere og alt muligt andet, og hvis du lyner den godt op i halsen kan du bare ligge og flyde helt til Island. Der er en bipper der sender og lige pludselig hænger der en helikopter og henter dig…

Men man skal lige ha' glemt at skifte batterier eller ha' glemt et andet punkt på tjeklisten, så mærker man rædselen igen."

Jan Haugaard (Foto: Jens Olesen © DR)

Måske opfatter nogle havet nord for Grønland som et søterritorium, vi mennesker bare kan tage i besiddelse. Men vi ved stort set ikke noget om det. Russerne har nogle permanente lejre på isen, men de ligger ikke ret langt inde i området. "Vi har været inde hvor isen er rigtigt tyk om sommeren, vi har næsten aldrig været derinde om vinteren. Området dækker 7-8 millioner km2, så det er stort. Hvor megen is er der?" spørger Jan Haugaard.

Hvor tyk er polarisen?

Svaret er først nu ved at være på vej. Nyopsendte sattelitter foretager hele tiden scanninger, der kan bestemme is-overfladens højde over vandspejlet med en nøjagtighed på godt 1 cm. Men for at kunne omsætte disse målinger til is-tykkelser, behøver vi mandskab der måler nede på selve isen.

I 2009 var Jan Haugaard og fotograf Marek Bican klar til at besøge den videnskabelig islejr "Greenarc" 200 km nord for Kap Morris Jessup. Det er meget tæt på Nordpolen. Det var et vinterophold, med mørke hele dagen og forventede temperaturer på -40C. Det videnskabelige projekt i millionklassen skulle blandt andet skaffe de meget nøjagtige målinger af istykkelsen, som er nødvendige for at "kalibrere" sattelit-scanningerne og give ordentlige data om polarisens tykkelse. Men…

Polarhavet viser tænder

På vej til Longyearbyen i Svalbard, hvorfra de skulle flyve videre til islejren, fik de en telefonbesked, der afblæste turen, i bogstaveligste forstand. Der var pludselig opstået en orkan som brød hele islejren op og satte store flager i drift sammen med udstyr for millioner af kroner. Dyrt materiel gik tabt, men mandskabet blev reddet i sidste øjeblik.

Læs den dramatiske dagbog fra "Greenarc" forskningsstationen her.

"Vi regner med at vi skal op og hente olie deroppe", siger Jan Haugaard, "men vi skal forbi en hylende stormgud på vejen. Arktis er stadigvæk et seriøst gakket og underligt sted".

Facebook
Twitter