Professor: Forskningsverdenen favoriserer mænd

Kvindelige forskningstalenter går tabt, fordi de ikke kan forene familieliv og krav om forskning i udlandet, mener KU-professor. Han bakkes op af talentrådgiver.

Claus Felby er professor i biomasse og bioenergi på Department of Geosciences and Natural Resource Management - 'Skov, natur og biomasse' ved Københavns Universitet. (Foto: Hanne Kokkegård © DR Videnskab)

Kun hver sjette professor i Danmark er kvinde. Det skyldes, at mange kvindelige forskningstalenter går tabt på grund af de krav, man skal opfylde for at få tildelt forskningsmidler. Kravene favoriserer mænd.

Det mener Claus Felby, der er professor i biomasse og bioenergi ved Københavns Universitet.

Han kommer med et indspark til det møde, som Uddannelses- og Forskningsministeriet holder i disse dage om fremtidens forskning, og om hvordan man fastholder talenter.

Claus Felby får opbakning fra Sandeep Sander, der med base i Singapore rådgiver mange store internationale virksomheder om blandt andet talentudvikling.

Krav om udlandsophold

Problemet er den måde, som mange forskningsbevillinger fra råd og nævn er skruet sammen på, siger Claus Felby.

Når man står i begyndelsen af sin forsker-karriere og skal beslutte, om man vil forske videre efter sin ph.d., kræver det ofte, at man tager til udlandet i måske op til 1,2 eller 3 år.

- Hvis man er en ung kvinde, der har fået mand, børn og hjem, er det meget svært. Så selv om kvinden har nok så meget talent, er det i praksis umuligt for hende at gøre det, siger Claus Felby til P1 Morgen.

Kvinder bliver valgt fra

Han og hans kolleger oplever ofte, at kvinder forsøger at få en post.doc.-ansættelse, men de får ikke pengene, fordi de har små børn og ikke kan rejse ud lang tid.

- Vi kan se, at det er sværere for kvinder end mænd at flytte sig, når man har familie, og der mister vi noget talent. Derfor skal man gentænke præmisserne for forskning, siger Claus Felby.

Han tilføjer til DR Viden, at udlandsophold også kan være svære at få passet ind for familiefædre, men problemet er klart tydeligst blandt kvinder.

Mobilitet i international forskning

En meget stor del af det, der kendetegner god forskning, handler om mobilitet og internationalt samarbejde. Men man skal gentænke det og have større fleksibilitet ind, så kvinder og mænd får samme muligheder.

Verden har nemlig udviklet sig. Man kan fra sin computer nå hele verden hver dag.

- Selvfølgelig er den internationale dimension vigtig, men du bliver altså ikke en bedre forsker af at sidde et år i en kælder i Tokyo, end hvis du tager ud 3-4 uger og samarbejder omkring nogle eksperimenter. Og så ellers bruger de elektroniske midler, vi har i dag, til at fastholde samarbejdet, fx Skype, siger Claus Felby.

Høj kvalitet i kælderen på Frederiksberg

Han har derfor en klar opfordring til de eksperter og politikerne, der diskuterer fremtidens forskning, og hvordan man få dygtige mennesker til at vælge forskerkarrieren:

- Verden har forandret sig, at der er mulighed for at lave international forskning i høj klasse, uden at man skal forlade hus og hjem i lang tid.

Talentrådgiver støtter professor

Claus Felby får opbakning til sin holdning fra danskeren Sandeep Sander, der som konsulent med base i Singapore rådgiver store internationale virksomheder.

I sidste uge talte ham om talentudvikling på et seminar i København i netværket TALENT-DK.

Sandeep Sander mener, at det er nødvendigt at gentænke mobilitet inden for forskningsverdenen for at udvikle og fastholde talentfulde forskere.

- Man skal redefinere mobilitet, så man ikke stiller det op som et enten eller, men finder nogle mellemløsninger, siger Sandeep Sander til DR Viden.

Brug for kombinationsløsninger

- Man kan lige så godt tage to uger til Boston og møde forskere og deltage på konferencer og til dagligt sidde i kælderen på Frederiksberg. Man behøver ikke sidde et halvt år i udlandet, siger han.

Hans erfaring fra kontakten med store spillere inden for erhvervslivet er, at man skal undgå kasseforestillinger om, at der kun er én måde at gøre tingene på.

- Der er brug for mange flere kombinationsløsninger og meget mere nytænkning, siger Sandeep Sander.

Facebook
Twitter