Professor: Klimaforandringerne bliver værre, end vi har troet

Klimaforandringerne bliver værre frem mod 2050 end hidtil antaget, siger dansk professor ovenpå Arktis-rapport, klimatopmøde og stigende CO2-udledning.

Fra 2014-2016 stagnerede udledningen af CO2. I 2017 stiger den igen. (Foto: Christian Brøndum © Scanpix)

- Vi kan godt vinke farvel til målsætningen om at holde den globale temperaturstigning under 1,5 grader, og 2 grader ser efterhånden også urealistisk ud.

Så dyster er vurderingen fra den danske klimaprofessor og direktør for Nansen Centeret i Bergen, Sebastian H. Mernild.

Professorens dalende optimisme er ikke mindst et resultat af klimatopmødet COP23 og den arktiske klimarapport SWIPA 2017, der i april udkom i en 20 sider lang sammenfatning og nu er offentliggjort i sin fulde 288 siders længde.

Han hæfter sig især ved et budskab i rapporten: Forandringerne i Arktis går hurtigere end forventet, og de fortsætter formentlig i samme tempo frem til midten af dette århundrede.

- Al den CO2, vi har udledt til atmosfæren, kommer til at påvirke klimaet i længere tid, end vi (forskningen, red) har formidlet tidligere, siger han.

CO2-udledning stiger i 2017

Selv hvis vi reducerer vores udledning af CO2 og andre drivhusgasser, vil indholdet af CO2 i atmosfæren fortsat stige fremover og i 2017 stiger CO2-udslippet med to procent efter tre års stagnation fra 2014-2016.

- Vi har været lidt for optimistiske på forskningsfronten i forhold til udledningen af CO2. I år har økonomisk vækst betydet mere udledning, og det er bekymrende, siger Sebastian Mernild.

Betyder fremtidig økonomisk vækst så, at vi ryger ind i stigende udledninger af CO2, eller vil de stagnere og falde?, spørger han retorisk.

Tommelfingerreglen er, at den globale udledning af CO2 skal toppe omkring 2020. Derefter skal den falde, hvis vi vil gøre os forhåbninger om at holde en temperaturstigning på to grader sammenlignet med slutningen af 1800-tallet, hvor de menneskeskabte udledninger af drivhusgasser for alvor startede.

- Men med baggrund i, at temperaturen allerede nu er steget med cirka 1,2 grader, at der er en forsinkelse i klimasystemet på 0,5 grader, og at vi stadig udleder stigende mængder CO2, ser det også urealistisk ud efterhånden, siger Sebastian Mernild.

Klimatopmøde uden resultater

Klimaprofessoren er selv en blandt 120 danske forskere, der har bidraget til SWIPA 2017-rapporten. Den opridser et foruroligende scenarie for det enorme - og normalt så kolde og isdækkede - område omkring Nordpolen:

Arktis smelter i varmen. Og det går hurtigt. Så hurtigt, at Arktis vil være isfrit om sommeren i slut 2030’erne.

Fordi CO2 har en lang levetid i atmosfæren, er der ikke noget, vi kan gøre for at bremse klimaforandringerne frem til 2050. Men herefter og frem mod det famøse pejlemærke år 2100, kan vi vende udviklingen, hvis vi altså CO2-kurven begynder at dykke nedad inden for de næste få år.

- Men der skal ske noget, når politikerne samles til klimatopmødet COP24 i Polen næste år, understreger Sebastian Mernild, der netop er vendt hjem fra COP23 i Bonn, som der “ikke kom så meget ud af”:

- Jeg håber virkelig, at de får bragt målsætningerne fra klimaaftalen i Paris til et højere niveau, så vi har en chance for at nå de to grader.

Facebook
Twitter