Professor: Samfundet kan hjælpe dig i motionstøjet

Motion kan forebygge og behandle sygdomme. Derfor bør alle dyrke sport livet igennem, mener prisbelønnet forsker.

Peter Krustrup er professor på Center for Holdspil og Sundhed ved Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet. (Foto: Hanne Kokkegård - DR Videnskab © DR videnskab)

Peter Krustrup er 44 år. Han dyrker intervalløb mindst to gange om ugen, han spiller fodbold mindst to gange om ugen, han løber en del som fodboldtræner for 10-årige piger, og så cykler han 15-20 km på hverdage i forbindelse med transport til jobbet.

I går modtog han Dansk Boldspil-Unions nye ’En Del af Noget Større’-prisen’, og fredag i sidste uge holdt han tiltrædelsesforelæsning som nyudnævnt professor på Center for Holdspil og Sundhed på Københavns Universitet.

Hans og kollegernes forskning på centeret viser, at motion som holdspil, hvor pulsen kommer højt op, er meget sundt for børn, voksne og ældre og kan både forebygge og behandle sygdomme.

Den viden bør få alle borgere til at dyrke motion hele livet. Ligesom den bør få arbejdsgivere og politikere til at sørge for, at motion bliver en integreret del af vores alles hverdag og en del af behandlingstilbuddet for mennesker fx med livsstilssygdomme og kræft, mener Peter Krustrup.

Forskning blandt børn, voksne og ældre

DR Viden har løbende skrevet artikler om den forskning, som finder sted på Center for Holdspil og Sundhed.

Det er blandt andet træning for bedstefædre, midaldrende kvinder på vej i overgangsalderen, prostatakræftpatienter, mennesker med begyndende livsstilssygdomme, socialt udsatte og skolebørn.

Og i kommunalt regi bruger Københavns Kommune forskningsresultaterne i forbindelse med træning på forebyggelsescentre, aktivitetscentre og som rehabilitering af fx prostatakræftpatienter.

Nu har DR Viden bedt Peter Krustrup komme med sine anbefalinger til os borgere, arbejdsgiverne og politikerne.

I fremtiden dyrker alle sport

Gennem de seneste år har talrige forskningsprojekter vist, at idræt og fysisk aktivitet har en afgørende betydning for vores sundhed, for vores fysiske form og kapacitet, og at det også betyder meget for levealderen.

- Derfor tror jeg, at der i Danmark vil være en stadig større opmærksomhed rettet mod fysisk aktivitet og idræt, og at flere og flere danskere vil dyrke motion gennem hele livet, siger Peter Krustrup.

Han forestiller sig, at idrætsforeningerne skal mere på banen og samarbejde med skoler, kommuner, patientforeninger og hospitaler, så der kommer et godt fundament omkring arbejdet med fysisk aktivitet og sundhed.

Skolereformen er begyndelsen

Peter Krustrup mener, at vi med skolereformen har set det første eksempel på, hvordan man aktivt bruger fysisk aktivitet og idræt til at forebygge livsstilssygdomme. - Og det vil brede sig.

- Vi kommer forhåbentlig til at se, at idræt bliver en hjørnesten i den kommunale og nationale sundhedsfremme, og at politikerne vil fremme fysisk aktivitet som forebyggelse også i forhold til den voksne del af befolkningen, og som behandling og rehabilitering på hospitaler og plejehjem, siger Peter Krustrup.

- Samtidig vil man formentligt også se, at stadig flere virksomheder vil gøre motion til en del af arbejdsdagen, siger han.

Kort intensiv træning

Forskningen på Københavns Universitet viser, at man ikke behøver træne lang tid for at opnå en stor sundhedseffekt.

Mens man i idrætsforeninger vil fortsætte med traditionel træning i 1-1,5 time flere gange om ugen, vil man andre steder nøjes med kort, intensiv træning i 12-15 minutter to-tre gange om ugen.

Det vil man sagtens kunne få passet ind på skoler, plejehjem, hospitaler og i frokostpausen på arbejdspladsen, mener Peter Krustrup.

Arbejdsgiverne skal hjælpe os

Tidligere på ugen kom det frem, at energiselskabet DONG Energy støtter eliteidrætten økonomisk i jagten på blandt andet 10 OL-medaljer i Rio i 2016.

DONG Energy begrunder sponsoratet med, at det passer godt sammen med, at selskabet lige har lavet en sundhedsstrategi for dets ansatte. Netop arbejdsgiverne er vigtige for at få flere til at dyrke idræt, mener Peter Krustrup.

- Mange medarbejdere siger, at arbejdspladsen vil være et godt forum til at lave fysisk aktivitet. Så jeg vil opfodre arbejdsgiverne til at indpasse korte, intense træningspas i arbejdstiden, siger professoren.

- Det vil gavne deres medarbejderes fysisk form og sundhed. Og det vil gavne trivslen på arbejdspladsen, når man lytter til medarbejderne, og når man laver motionstiltag, siger han.

Større fremmøde ved holdtræning

Forskningen på Center for Holdspil og Sundhed viser, at holdbaserede træningsformer på arbejdspladsen giver større fremmøde og fastholder folk, både når det gælder zumba, gymnastik, kettlebell og boldspil.

Begrundelsen er, at træningsformerne er motiverende med sjove og legende elementer, de skaber socialt sammenhold, og mange har dyrket fx boldspil som børn, så der er også genkendelsens glæde over holdtræningen.

- Jeg synes, at man skal fokusere på dét, når man taler om arbejdspladser. Så man ikke bare stiller nogle få kondicykler og styrketræningsmaskiner op i hjørnerne. Man skal sørge for at rydde lokalerne og lave spændende træning, hvor folk arbejder sammen i grupper, siger Peter Krustrup.

Og så skal træningen organiseres, så alle bliver inddraget. Ved boldspil er det en god idé at spille på små baner i små grupper, hvor alle føler sig involveret, og hvor man også ofte møder ligesindede på samme niveau, forklarer han.

Politikerne skal prioritere idræt

Ansvaret for træning ligger også hos politikerne, mener Peter Krustrup.

Ifølge ham er hans og kollegernes forskningsresultater stærke og giver mange bud på, hvordan man får effektiv træning med de faciliteter, man har til rådighed, og med den tid man har til rådighed.

- Derfor er det vigtigt, at politikerne nu er lydhøre over for den overvældende evidens, der er på området, og bruger den til at prioritere idræt som en vigtig del af den kommunale og nationale sundhedsfremme, siger Peter Krustrup.

- Det kunne blandt andet overvejes om ikke Sundhedsministeriet skulle bevilge flere penge til idræt, så det ikke kun er Kulturministeriet, der er idrættens centrale styringsministerium, siger han.

Giv støtte til voksnes idræt

Peter Krustrup peger på, at politikerne i dag giver store tilskud til idræt for børn, unge og ældre, mens man kun i begrænset omfang giver tilskud til idræt målrettet andre voksne.

- Det er ærgerligt, for der er masser af undersøgelser, der viser, at i aldersgruppen 25 til 65 år kan man komme meget langt for små penge, når vi snakker forebyggelse, siger Peter Krustrup.

- Hvis man derimod venter, til folk er 65 år eller er blevet syge, bliver det dyrt at lave motions- og behandlingstiltag, og der snakker vi 10-20 gange dyrere, siger han.

Du vinder hver gang til træning

Politikerne og arbejdsgiverne skal hjælpe os, men det er i sidste ende vores eget ansvar at holde os i form, sådan som forskningen anbefaler.

Peter Krustrup er selv interesseret i mange slags idrætsgrene. Men generelt handler det om at finde noget, der passer til 'dig og dine venner'.

- Find nogle aktiviteter, der er sjove, sociale og motiverende, og sørg så for at give den gas nogle gange om ugen, siger han.

Forskningen viser, at det giver utrolig meget, når intensiteten er høj, når man svømmer, cykler, løber, danser zumba, laver styrketræning eller spiller boldspil. Og dét gælder uanset alder og uanset talent.

- Man kan altid gå hjem fra en fodboldtræning eller basketballtræning og sige: Jeg vandt. For alle får effektiv træning og meget sundhed ud af det hver eneste gang, siger Peter Krustrup.

Peter Krustup var også gæst i P1 Morgen lørdag den 28. februar. Hør indslaget her

Facebook
Twitter