Quiz: Hvor meget ved du om Einsteins relativitetsteori?

Beviset for Einsteins tyngdebølger er fundet. Det er en god anledning til at genopfriske din viden om hans berømte relativitetsteori med en quiz.

Einstein er en vores vigtigste videnskabsmænd. Han forudsagde for 100 år siden tyngdebølgerne, som først nu er blevet bevist. (Foto: ukendt © Scanpix)

Efter godt 100 års intensivt arbejde er beviset for Albert Einsteins såkaldte tyngdebølger nu blevet fundet.

- Det er en af de største fysikopdagelser i meget lang tid. Vi taler om en helt ny æra, der starter for astrofysik og astronomi, sagde Søren Brandt fra DTU Space til DR Nyheder i går.

Tyngdebølger kan bedst beskrives som små krusninger i rummet, der opstår, når tunge objekter bevæger sig i universet.

De er en del af Albert Einsteins relativitetsteori og gør os derfor endnu klogere på, hvordan universet og vores omgivelser fungerer.

Du har sikkert stiftet bekendtskab med relativitetsteorien i fysiktimerne. Men hvad er det nu lige, at Einsteins teori går ud på?

Beviset for tyngdebølgerne er en glimrende anledning til at tage DR’s ’Einstein-guiz’ og dermed genopfriske din viden om Einsteins berømte teori.

Tag quizzen nedenfor: