Ramt af smittefarlig sygdom - sådan bliver du reddet hjem

Der er højt beredskab, hvis en dansker bliver ramt af en epidemi.

Video: Jeppe Kyhne Knudsen

Du er ude at rejse. Du bliver syg.

Måske dødeligt syg. Og måske syg af en meget smitsom sygdom.

Heldigvis er det danske beredskab klar til at redde dig sikkert hjem - uden, at du smitter nogen på vejen.

DR Viden har været med til en beredskabsøvelse. Her fik vi lov at være testperson med en luftbåren sygdom.

Turen fra udlandet og hjem til Danmark. Øvelsen vist i videoen startede dog først i flyet.

Lungepest smitter via luften og er et eksempel på en luftbåren sygdom. Derfor kan sygdomme som pest ende med en epidemi og i værste fald en pandemi (en global epidemi), hvis ikke den bliver stoppet i at sprede sig.

- Når vi arbejder med højinfektiøse patienter, risikerer man at få smittestof på sig, siger eskadrillechef Claus Lige.

Derfor er sikkerheden meget vigtig, når patienter med luftbårne sygdomme bliver transporteret.

Patienten bliver lagt i en stor kuvøse, der sikrer total isolation og alle, der er med i øvelsen, har beskyttelsesdragter med på.

Du kan høre mere om beredskabet, pest og andre epidemier i Hypokonder på P1 i dag kl 13.30-14.00 eller som podcast.