Rensdyrets øjne skifter farve om vinteren

I denne tid bliver rensdyrene blåøjede, for bedre at kunne spotte farer i den mørke vinternat

Afhængig af årstiden vil du kunne se rensdyr med enten gyldne eller blå øjne. (Foto: Scanpix)

De lyse timer er efterhånden skrumpet ind til de 8 timer, hvor de fleste danskere alligevel sidder inden døre på kontor.

Men mens vi ikke kan gøre meget andet ved mørket, end at tænde lyskæder og holde os indenfor, så har nogle dyr udviklet særlige teknikker, til at klare sig igennem den mørke tid.

En af dem er rensdyret.

Rensdyret lever i tundraområder som store dele af Rusland og det nordlige Finland og Sverige, mens karibuen, en fætter til det euro-asiske rensdyr lever i Canada og Grønland.

Den nordnorske by Tromsø er et af de steder i Europa, hvor man kan møde rensdyret, og det er forskere fra universitetet i Tromsø, der har gjort den spøjse opdagelse.

Farvet væv forstærker lyssignalet

Tromsø ligger nord for polarcirklen og har derfor sommerdage med sol døgnet rundt og vinterdage fuldstændigt indhyllet i mørke.

Forskerne har fundet ud af, at rensdyret har gyldne øjne om sommeren mens øjnene om vinteren skifter farve til en dyb blå. Farveændringen sker i et særligt lag af væv i øjet, tapetum lucidum, der ligger i øjet lige bag nethinden.

Dette lag sørger for, at reflektere det indkomne lys tilbage igennem nethinden. På den måde "ser" fotoreceptorerne lyset fra omgivelserne to gange, og har derfor mulighed for at opfatte selv svagt lys.

Det er samtidigt også dette lag, der forårsager "øjeskinnen", altså den effekt man ser hos blandt andet katte og hunde, hvor øjnene nærmest skinner.

Blå øjne reflekterer blåt lys

Opdagelsen blev gjort, da en forsker i dyresynet fik tilsendt en pose med rensdyrøjne. Her stammede nogle af øjnene fra dyr skudt om vinteren, mens andre var fra rensdyr skudt om sommeren.

Forskernes har nu konkluderet, at farveændringen sker fordi den arktiske vinter i forhold til sommeren høj grad er præget af både mindre og mere blåligt lys.

Blåt lys har kortere bølgelængde end gulligt lys, og for at kunne reflektere så meget af lyset som muligt, skubber øjet automatisk det lysreflekterende lag tættere på nethinden.

På den måde reflekteres flere af de blå bølgelængder, og set udefra vil øjet derfor synes blåt.

Facebook
Twitter