Rig eller fattig? Asger har data på 174 millioner mennesker

Verdens fattigdom kan analyseres med matematiske formler, der holder styr på alt og gør det mindre komplekst.

Asger Moll Wingender er ansat som post.doc. på Økonomisk Institut ved Københavns Universitet. Han er en af de otte finalister i Ph.d. Cup 2015, som DR, Dagbladet Information og Lundbeckfonden arrangerer sammen med de danske universiteter. (Foto: Hanne Kokkegård - DR Videnskab © Hanne Kokkegård - DR Videnskab)

174.323.463 mennesker. Så mange mennesker har økonom Asger Moll Wingender oplysninger om i 62 lande verden over.

Han ved blandt andet, hvilken uddannelse og hvilket arbejde de godt 174 millioner mennesker har. Menneskerne udgør mellem 1 og 10 procent af hvert lands befolkning alt efter landets størrelse.

Asger Moll Wingender er økonom og ansat på Økonomisk Institut ved Københavns Universitet og forsker i, hvorfor nogle lande er rige, mens andre fattige.

Ph.d. Cup 2015
  • 18. april klokken 20 sender DR2 et show med de otte finalister i Ph.d. Cup 2015, hvor de dyster om at fortælle om deres forskning på en letforståelig måde.
  • Ph.d. Cup er et samarbejde mellem DR, Information, de danske universiteter og Lundbeckfonden.
  • Ph.d. Cup skal sætte ekstra fokus på forskning, forskningsformidling og på forskernes samarbejde med medierne.
  • Hvis forskerne bliver bedre til at fortælle om deres forskning og gode til at gribe fat i medierne, kan langt mere forskning komme i spil ude i samfundet.
  • Ekstra opmærksomhed på forskning kan også øge interessen for selve det at forske. Det er vigtigt for Danmark i dag og i fremtiden.
  • Ud over selve konkurrencen har forskere kunnet deltage i en medieskole.
  • Der har de fået træning i, hvordan de formidler deres forskning til folk, der ikke kender til emnet på forhånd.

Hans vigtige arbejdsredskaber er computer, tal og matematiske formler, for de gør ham i stand til fx at give et bud på, hvordan man kommer fattigdom til livs i Indien, selv om han aldrig har lavet feltstudier i landet.

Anekdoter er ikke data

Økonomer er nødt til at have data, som de kan drage generelle konklusioner ud fra.

- Hvis vi tager på feltarbejde i to landsbyer, kan vi opsamle to anekdoter. Det kan give os nyttig information, men anekdoter i flertal er ikke data. Det kan være, at noget virker i en landsby, men at noget andet gør sig gældende i en anden landsby eller i et andet land, siger Asger Moll Wingender.

Feltarbejde kan stadig give nyttig information om, hvilke problemer man kan forestille sig at skulle lede efter.

- Men man skal have et stort systematisk datamateriale, hvor man har alle mulige forskellige lande og forskellige oplysninger i, før man kan sige noget generelt, siger han.

Naturloven gælder i naturvidenskab

På den måde er økonomi og samfundsvidenskab meget forskelligt fra naturvidenskab.

- Hvis du laver et naturvidenskabeligt eksperiment med partikler, er der en naturlov, der gælder. Og den gælder altid og alle steder i verden. Sådan er det ikke nødvendigvis i økonomi og samfundsvidenskab, siger Asger Moll Wingender.

- Samtidig er det svært at lave eksperiment i samfundsvidenskab. Man kan ikke sige til et land: Indfør den her reform eller sæt skatten op, for økonomerne vil gerne se, hvad der sker. Og så skal I i øvrigt gøre det 100 gange, fordi vi skal gentage eksperimentet, siger han.

Formler og modeller holder ting på plads

Lige så snart man flytter på et eller andet i samfundet, bevæger andre ting sig. Hvis du sætter skatten op, ændrer folk adfærd på arbejdsmarkedet, de flytter på tværs af kommunegrænser, de køber flere importerede varer osv., forklarer Asger Moll Wingender:

- Det er så komplekst, og tingene ændrer sig så hurtigt, at ens hoved slet ikke kan rumme det. En måde at disciplinere tankerne på er, at man benytter matematiske formler, for matematik er per definition logisk sammenhængende.

- Du gør dig nogle antagelser, og resten følger af de antagelser. Man kan og skal naturligvis diskutere antagelserne, men du ved som økonom, at du har styr på dine tanker og på hvilke statistiske sammenhænge, der skal gælde, hvis din teori holder vand. Det er derfor, at vi bruger så meget matematik som økonomer, siger han.

Mange faktorer spiller ind

Asger Moll Wingender arbejder med fattigdom på tværs af lande og ser blandt andet på, hvilke faktorer, der bestemmer BNP, bruttonationalproduktet. Det tal bruger man normalt til at vise størrelsen af et lands økonomi og velstand.

Mange faktorer spiller ind, såsom regionale forskelle, befolkningsgrupper, klima, adgang til vand, jordens frugtbarhed, religion, uddannelse, styreform med mere. Derfor er det nødvendigt at have tilstrækkeligt mange observationer fra forskellige steder for at konkludere noget.

- Vi har brug for så mange observationer, at man kan drage så gode konklusioner, at man kan føre politik på det, siger Asger Moll Wingender.

De økonomiske størrelser blæser i vinden

Han har gennem tre års forskning i en ph.d.-stilling fået så stor viden om, hvor komplekst verden er, at det nærmest virker forvirrende.

- Jo mere man finder ud af om, hvordan verden hænger sammen, jo mere forvirret bliver man over, hvor kompleks den er. Jo mere man dykker ned i tingene, des mindre sort/hvidt er tingene, siger han.

Fx har det overrasket ham, hvor stor usikkerhed der er omkring, hvordan man måler økonomiske størrelser. Det har han skrevet en videnskabelig artikel om.

Gadelys og landbrug siger noget om fattigdom

Mange lande har ikke kapacitet til at indsamle tilstrækkelig mængde data til, at man kan stole på BNP-tallet. Så nogle gange stiger BNP med 100 procent, fordi landet lige har ændret på nogle definitioner i dets nationalregnskab.

​- Men det er jo ikke, fordi folk er blevet 100 procent rigere, siger Asger Moll Wingender.

FN taler også for at bruge en anden opgørelsesmetode kaldet Humanudviklingsindekset (HUI), hvor man kigger på levealder, levestandard og viden (hvor mange voksne kan læse, og hvor mange år går man i snit i skole).

- Det er vigtigt at have alternative mål. Jeg bruger fx landbrugsbeskæftigelsen som andel af den samlede beskæftigelse. Andre måler, hvor rige lande er ved at bruge tal for, hvor meget lys, man kan måle fra satellitter i Rummet, siger Asger Moll Wingender.

Hjælp de højtuddannede til at få hjulene i gang

I sin forskning kommer han med – siger han - en brik til puslespillet om, hvordan lande udvikler sig og kommer fri af fattigdom. De højtuddannede skal sætte gange i beskæftigelsen for fattige, ufaglærte landarbejdere.

- Fx er der brug for ingeniøruddannede til at sætte gang i arbejdet på fabrikker, hvor de fattige kan arbejde. Hvis der er for få højtuddannede, bliver folk ude på landet og forsøger at overleve med deres lille mark, siger Asger Moll Wingender.

- Den viden er nødvendigt for at kunne føre økonomisk politik generelt, men i særdeleshed for at kunne udføre udviklingspolitik på en måde, så man ikke skader, mere end man gavner, og så man ved, hvordan man skal støtte ulande, siger han.

Ph.d. Cup 2015 – forstå forskningen

Asger Moll Wingender forsvarede sin ph.d. i oktober 2014 og er i dag ansat i en treårig stilling som post.doc. på Økonomisk Institut ved Københavns Universitet.

Han er en af de otte finalister i Ph.d. Cup 2015, som DR, Dagbladet Information og Lundbeckfonden arrangerer sammen med de danske universiteter.

I konkurrencen dyster forskerne om at forklare deres forskning på en måde, så de fleste mennesker kan forstå det uden at have særlig viden om emnet på forhånd. Du kan møde alle finalisterne her på DR Viden frem til den 18. april 2015.

Du kan opleve Asger Moll Wingender og de syv andre finalister på DR2 lørdag den 18. april 2015 klokken 20.