Rosetta-kometen 67P opfører sig mærkeligt

I et særnummer af tidsskriftet Science konstaterer forskerne, at kometen er meget anderledes, end de regnede med.

Billedet af kometen 67P / Churyumov-Gerasimenko er stykket sammen af fire fotos, der blev taget 28.4 km fra centrum af kometen den 16. januar 2015 med kameraet på Rosetta-rumkapslen, der kredser om kometen. (Foto: ESA/Rosetta/NAVCAM – CC BY-SA IGO 3.0 © ESA/Rosetta/NAVCAM – CC BY-SA IGO 3.0)

Den 12. november 2014 var en historisk dag, fordi mennesket for første gang formåede at lande på en komet med et rigtigt landingsfartøj. Rosetta-missionen med det to meter lange landingsmodul Philae havde været 10 år undervejs til kometen, blandt andet fordi man måtte rundt om Solen tre gange først.

Philae er landet i halvskygge og er i dvale på grund af mangel på sol til solpanelerne. Imens flyver Rosetta-moderskibet stadig rundt om kometen, laver eksperimenter og sender data og knivskarpe fotos af støv og gas hjem til Jorden fra kameraet OSIRIS i en opløsning, der ifølge forskerne er omkring 10 gange bedre end Google Earth.

I et særnummer af tidsskriftet Science offentliggør forskerne nu i fire artikler de seneste forskningsresultater fra kometen. Der er ny viden om kometens foranderlige atmosfære, kometens dannelse og forventede levetid.

Uensartet atmosfære

Forskerne havde en forventning om, at indholdet i atmosfæren på kometen 67P / Churyumov-Gerasimenko var ensartet, og at afgasningen var jævn. Men intet passer med forventningerne.

Det ene øjeblik spyer kometen isvand ud, det næste øjeblik dominerer mængden af CO2 og CO atmosfæren. Samtidigt varierer afgasningen over tid.

- Da jeg første gang så denne adfærd, jeg tænkte, at noget måtte være forkert, men efter triplekontrol af data mener vi, at 67P har en kompleks atmosfære, hvor ’sæsonudsvingene’ muligvis er drevet af temperaturforskelle lige under kometens overflade.

Det siger Myrtha Hässig fra Southwest Research Institute, SwRI, in San Antonio i USA i en pressemeddelelse torsdag aften dansk tid.

Rosetta-forskere har målt sammensætningen af kometens 67P atmosfære og opdaget, at den varierer meget over tid i forhold til H2O, CO, og CO2. Den røde region på grafikken er domineret af CO og CO2, og kan være drevet af temperaturforskelle lige under kometens overflade, mener forskerne. (Foto: ESA/Rosetta/MPS for OSIRIS Team MPS/UPD/LAM/IAA/SSO/INTA/UPM/DASP/IDA © ESA/Rosetta/MPS for Osiris Team MPS/UPD/LAM/IAA/SSO/INTA/UPM/DASP/IDA)

Gummiand sender støv og gas ud fra halsen

67P ligner en gummiand. Kernen består af to kamre af forskellige størrelser, der er forbundet med en ’halsregion’, hvor størsteparten af støv og afgasning foregår fra.

Formen spiller sandsynligvis en rolle for atmosfæren på kometen, fordi den roterer om sig selv i en cyklus i et 12 timers døgn, hvor forskellige dele af kometen bliver ramt af Solens stråler, så der sker en afgasning.

Forskerne mener, at den varierende sammensætning af atmosfæren kunne tyde på, at kernen er blevet dannet ved kollision af mindre stykker, fra meget forskellige områder i det tidlige solsystem.

Alternativt blev kometen dannet i en stor krop, der faldt sammen omkring midten som et æble, der er blevet spist omkring sin kerne.

Tættest på Solen i august 2015

Kometen 67P nærmer sig Solen, og i august 2015 vil kometen være tættest på Solen og dermed blive mest påvirket af strålerne fra Solen og altså mest aktiv.

Det betegner forskerne som et nyt højdepunkt i Rosettamissionen. Det er Den Europæiske Rumfartsorganisation, ESA, der står i spidsen for Rosetta-missionen, som også NASA er en del af.

Rosetta-missionens landingsmodul Philae er i virkeligheden cirka to meter langt. Her er en papirmodel på cirka 10 cm, som ESA havde stående i rumfartsorganisationens kontrolcenter i Oberpfaffenhofen lidt uden for München i Tyskland i november, da DR Viden besøgte stedet. (Foto: Hanne Kokkegård - DR Videnskab © DR videnskab)
Facebook
Twitter