Så meget betyder banen for Bolt og Co.'s tider

100 meter i Moskva vil aldrig være det samme som i København. Løbebanerne er forskellige.

Usain Bolt fra Jamaica (nummer 6) løber foran Justin Gatlin (i rødt) fra USA og vinder mændenes 100-meter finale ved VM i atletik i Moskva i Rusland den 11. august 2013. (Foto: REUTERS/Dominic Ebenbichler © Scanpix)

Man kunne dårligt nå at blinke søndag aften, før Usain Bolt og kompagni havde løbet 100 meter ved VM i Moskva.

9:77 sekunder tog det verdens hurtigste mand, jamaicaneren Usain Bolt at sprinte sig til guld. Selv om det var regnvejr, var tiden den anden bedste tid i en VM-finale. Og i flere andre løb taler man også om hurtige tider.

Det handler helt klart om et enormt løbetalent hos Bolt. Men også om løbebanens belægning. For det vil være svært at løbe så stærkt fx på Østerbro Stadion i København under samme forhold.

Særlig hård belægning

Løbebanen i Moskva er ligesom mange andre store internationale stadioner belagt med en hård kunststofbelægning.

Den er affjedret lige tilpas, og er optimal til at løbe rigtig stærkt på.

- Jo hårdere banen er, jo hurtigere er den, siger formanden for teknisk udvalg i Dansk Atletikforbund, Martin Roald-Arbøl, til dr.dk/viden.

Sætter rekorder på hårde baner

Faktisk søger atleter hen til de lidt hårdere baner for at sætte rekorder.

- Når man har så målbar en sport som atletik, så går man efter næste forbedring, der hedder 1/100, 2/100 og 3/100 sekund. Det er små forskelle, og der kan en hurtig belægning hjælpe, siger Martin Roald-Arbøl.

Der kan måske være 1/10 sekunds forskel på en 100-meter på en blød bane og hård sprintervenlig bane, mener han.

Kan tiderne sammenlignes?

Kan man så overhovedet sammenligne tiderne fra forskellige stævner og stadions?

Både ja og nej. Der findes mange forskellige typer kunststofbelægninger og firmaer. Og der kan tiderne variere.

Men de seneste tre-fire år har alle store internationale stævner været holdt på stadioner med samme type belægning fra den samme fabrikant.

- Derfor kan man godt sammenligne tiderne fra de internationale konkurrencer, siger Henrik Paulsen, sportschef i atletikklubben Sparta, der holder til på Østerbro Stadion.

Dårlige træningsbaner

Selv om de hårde kunststofbaner er noget blødere end asfalt, så er de hårde som træningsbaner.

De daglige træningsbaner bruges nemlig til alle former for løb, både sprintdistancer og 10 km. Og man skal være lidt varsom.

- Det kan give belastningsskader, hvis atleterne samtidig løber meget i de hårde pigsko. Derfor kompenserer man ved at bruge andre sko til træning, siger Henrik Paulsen.

Varmer op på græsset

Hvis man ser på atleterne, så varmer de fleste også op på græsset.

Mens man bruger banen til intensiv træning og konkurrence, forklarer lektor Erik Bruun Simonsen fra Institut for Neurovidenskab og Farmakologi ved Københavns Universitet.

- Da de første kunststofbaner blev lagt ud i begyndelsen af 1970'erne, så spurtede folk ud på banerne og trænede. Men alle blev skadet af det, siger Erik Bruun Simonsen.

Facebook
Twitter