Når sønnen, datteren eller barnebarnet altid løber fra de andre børn, svømmer som en fisk eller scorer målene, kan man få tanken, om der gemmer sig en topidrætsudøver i den lille krop? …

Der er mange ting, der skal spille sammen, for at barnet bliver en stjerne. Især barnet selv, men også menneskerne omkring barnet og hvilken årstid, barnet er født, har betydning.

Det viser et forskningsprojekt om talentudvikling blandt fodboldspillere, som lektor ved NTNU, Norges Teknisk-Naturvidenskabelige Universitet, i Trondheim i Norge Stig Arve Sæther har lavet.

Tåler megen træning

De fleste genkender et idrætstalent, når de ser det, siger Stig Arve Sæther ifølge forskning.no:

- Et talent-barn udmærker sig ved at have de bedste fysiske færdigheder i sin aldersgruppe. Børnene har også talent for træning - de tåler at træne meget fysisk, og de kan lide det.

- Men talenter skal også mentalt mestre at tackle både sejr og modgang under træning og i kampe, siger han.

Tre afgørende ting

Netop børnene selv er i centrum, når man ser på, hvilke børn, der har formået at få en fodboldkarriere som seniorspillere. Ifølge Stig Arve Sæther går tre ting igen.

Børnene træner meget på egen hånd ved siden af træningen i klubben, de træner og spiller sammen med ældre spillere, og de er født tidligt på året.

Normalt siger man, at idrætsudøvere skal have trænet 10.000 timer inden for 10 år for at nå et topniveau.

- Det svarer til 1000 træningstimer om året - eller 19 timer om ugen. Det vil sige næsten tre timer per dag alle ugens dage, hvis vi tænker på et 10-årigt perspektiv, siger Stig Arve Sæther.

Den lystbetonede leg

Træningsmængden omfatter både organiseret træning og kampe og fysisk aktivitet fx som en del af legen på egen hånd alene eller sammen med kammerater.

Det vigtigste er, at den frivillige træning på egen hånd er lystbetonet, og det må meget gerne være andet end lige den sport, barnet dyrker i klubregi, så barnet får en bred bevægelseserfaring.

Indre motivation

Netop barnets indre motivation er afgørende for, om barnet orker at træne så meget.

Disse børn har ofte en stærk indre drivkraft til at blive gode, ofte uafhængigt af færdigheder, siger han.

- De synes slet og ret, at sport er vældig sjov. Spillerens egen indre motivation er også det mest fremtrædende, når trænerne skal definere talent, og hvad som kendetegner de sportsudøvere som lykkes, siger Stig Arve Sæther.

20 % træning - 80 % frivillig leg

- Det har ingen betydning at træne fx to timer ekstra på egen hånd, hvis ikke man har lyst, for er glæden væk, bliver træningseffekten reduceret, siger Stig Arve Sæther.

Ifølge ham skal træningen være fordelt på 20 procent organiseret træning og 80 procent lystbetonet træning på egen hånd.

Idrætslinjer - for tidlig specialisering?

Den fordeling kan tale imod at lade børnene gå på skoler og gymnasier med særlige idrætslinjer, fordi en stor del af træningen på den måde bliver organiseret.

Og det kan få barnet til at miste lysten.

Det samme gælder, hvis barnet kun træner en slags idræt hele tiden, altså bliver for ensidig og specialiseret for tidligt.

Man kan ikke vide, hvad barnet reelt er bedst til eller bedst kan lide, hvis det kun har dyrket én slags sport.

Forårsbørn opdages ofte

Statistikken viser derimod, at sportslig succes ofte kommer lettere til børn, der er født tidligt på året, fordi de normalt fysisk når at blive meget større, end de andre børn i samme aldersgruppe født sidst på året.

Og så ser man lettere deres talent, siger Stig Arve Sæther.

I Storbritannien opretter man ligefrem hold for børn, født sidst på året for på den måde at undgå at overse deres talent.

Anerkendelsen fra træner

Netop det med at se talentet og få anerkendelse og opmærksomhed fra både træner og forældre er vigtigt.

- De, som lykkes, har selv sagt, at det har været vigtigt at blive set, at nogen har lagt mærke til deres fremgang, siger Stig Arve Sæther.

Døråbner og dørlukker

I fodbold tæller det særligt op, at man holder fokus på de enkelte spilleres fremgang - også selv om holdet taber kampe.

Så trænere kan både være døråbnere og dørlukkere.

- Det er lettere at udvikle dårlige færdigheder end gode. Men også gode spillere har brug for udfordringer, så de udvikler sig. De har brug for at have noget at gå efter, ellers begynder de at kede sig, siger Stig Arve Sæther.

Dansk forskning taler for fokus på talentmiljøet

Reinhard Stelter er professor i idræts- og coaching-psykologi på Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet.

Han nikker genkendende til mange af de ting, der trukket frem i det norske forskningsprojekt.

- Fx nødvendigheden af ihærdighed, og at sportsudøveren magter at træne meget, siger Reinhard Stelter.

Han har blandt andet arbejdet med gruppecoaching på Team Danmark-linjen på Falkonergårdens Gymnasium for elite-idrætsudøvere på tværs af flere idrætsgrene.

Ifølge ham handler sportslig succes også om, hvordan talentmiljøet er i klubben, fordi det er afgørende for, om atleterne tør udfolde sig.

Tryghed i dialogen med træneren

Talentmiljøet dækker over hjælp til organisering af det praktiske i idrætsudøverne dagligdag med skole, træning og socialt liv uden for træning. Det dækker også over en åben dialog.

Det går begge veje, for træneren skal dermed også være mere coachende, så træneren kender sine atleter og kan se, når der er behov for at tage fat i noget.

- Det er med til, at en atlet får en reflekterende vinkel på sig selv og den udvikling, vedkommende er i, siger Reinhard Stelter og peger på, at det også gælder, hvis talentet eller lysten ikke rækker til mere.

Idrætsudøveren skal være bevidst om fravalg

Hans forskning på gymnasiet viser også, at det hjælper idrætsudøverne sportsligt, når de er klart bevidste om deres valg af sportskarriere, siger Reinhard Stelter:

- Mange har opdaget, at idræt er deres identitet. De skal kunne sige, at 'det er mig'. Og at 'jeg har vilje og lyst til at give ret meget for min idrætskarriere - også give afkald på ting, hvor andre går til fester, mens jeg skal til træning og konkurrence'.