Sådan bliver elitesportsfolk bedre

Spot fire forskellige typer atleter og tilpas træningen til hver enkelt i samarbejde med dem, siger norsk forsker.

Ola Vigen Hattestad (til højre) fra Norge vinder foran landsmanden Paal Golberg i finalen i mændenes sprint klassisk stil ved FIS Cross Country World Cup i Drammen i Norge, 5. marts 2014. (Foto: HEIKO JUNGE © Scanpix)

De norske langrendsløbere havde store problemer med smøringen af skiene under vinter-OL i Sochi i Rusland, blandt andet fordi varmen omdannede sneen til noget nær slush ice.

Hjemme i Norge var medierne præget af store dramatiske overskrifter - skiftende fra jubel til gråd. For Norge satser meget på skisport, og er - trods et mindre godt OL - den mest vindende nation i langrend til dato.

Nu viser ny forskning, hvordan den norske langrends-elite lærer af sine fejl. Og hvordan de bedste kan blive endnu bedre.

Ph.d.-afhandling om landet med stolte skitraditioner

Per Øystein Hansen er programansvarlig ved Sports Management på Norges Idrettshøgskole og har skrevet ph.d.-afhandlingen 'Making the best even better'.

I sin forskning har Per Øystein Hansen fundet ud af, hvad Norge gør anderledes end andre lande med stolte skitraditioner.

Refleksion med atleten i centrum

Når vi ser bort fra skismøring, så er vejen til succes afhængig af atletens evne til refleksion over sine egne præstationer og træningsindsats.

Derudover tilpasser træneren træningsmængden til den enkelte langrendsløber i stedet for at få atleten til at tilpasse sig træningen, forklarer Per Øystein Hansen

På den måde sætter Norge i højere grad atleten i centrum end andre lande som fx Rusland og Tyskland, og på den måde får atleten tiltro til, at træningen er den rigtige.

Der skal mange løsninger på bordet

For at det bliver succesfuldt, skal man skele til, at dét, der virker for én atlet, ikke nødvendigvis virker for en anden.

- Vi er afhængige af, at trænere og support er opmærksomme på, at sportsfolk reflekterer forskelligt, siger Per Øystein Hansen til det norske forskningssite forskning.no.

- For så kan de samarbejde med forskellige typer atleter på en måde, så alle kan lære af sine egne erfaringer og kan blive bedre, siger han.

Per Øystein Hansens ph.d.-afhandling har kigget på, hvordan de bedste eliteudøvere kan blive endnu bedre. (Foto: Andreas B. Johansen / Norges idrettshøgskole © Norges idrettshøgskole)

Fire forskellige typer atleter

Per Øystein Hansen har i sin forskning også kigget på, hvordan atleter reflekterer. Han kan se, at trænerteams ifølge ham skal være opmærksomme på fire meget forskellige typer atleter.

  • Analytikeren: Analyserer de mange faktorer på et metaniveau, hvor han også betragter faktorer som vigtige, selv om han ikke kan påvirke dem.

  • Grubleren: Er aldrig sikker på, om det, han gør, er godt nok. Grubleren tænker hele tiden på, hvad der kan gøres bedre.

  • Eksperimentatoren: Vil optimere sin træning og samler undervejs hele tiden ny viden, der kan bruges til at nå målet.

  • Konformisten: Er altid på udkig efter bekræftelser i træningen, der giver sikkerhed og tillid til, at den plan, han har lagt, er den rette. Det betyder også, at han lukker øjnene og har tillid til planen, hvis der opstår vanskeligheder.

Kan sikkert overføres til andre idrætsgrene

Forskningsprojektet har koncentreret sig om nationalsporten langrend i Norge.

Men den kan formentlig overføres til andre sportsgrene.

- Generelt kan det tænkes, at vi kan finde samme form for reflektion inden for andre typiske udholdenhedsidrætter, som kræver stor træningsmængde, siger Per Øystein Hansen til dr.dk/viden.

Balancen mellem at være træt og udslidt

Der nævner han som eksempler cykling, lang- og mellemdistanceløb og roning.

- Det er idrætsgrene, der stiller store krav til at finde den rigtige balance mellem at være træt og være udslidt. Så der skal man hele tiden finjustere træningen, siger Per Øystein Hansen.

Men der vil være behov for mere forskning for med sikkerhed at kunne sige, om metoden med reflektion og individuelle træningsmetoder passer på de andre idrætsgrene, mener han.

Følg Hanne Kokkegård på Twitter via @kokkegaard

Facebook
Twitter