Sådan dyrker man gigantiske græskar

Det kræver særlige gener, særlig næring og bestemte jord- og lufttemperaturer at dyrke kæmpegræskar.

Billede fra græskardyrkningskonkurrencen i den nordtyske by Klaistow i år. Vinderfrugten vejede 672 kilo. (Foto: PATRICK PLEUL © Scanpix)

Når Danmarks største græskar kåres i Tivoli i København lørdag 12. oktober, er der gået et stort og ganske nørdet arbejde et halvt år forud. Det fortæller græskaravler og DM-arrangør Erik Lund til Videnskabens verden på P1.

Avlerne som konkurrer om at få de størst mulige græskar dyrker sorten Atlantic Giant, som besidder den særlige egenskab, at den bliver ved med at vokse i hele dens levetid.

I takt med at planten sætter sine frugter, udvælger kæmpegræskaravlerne sig et bestemt græskar som de vil satse på, mens de fjerner resten.

- Det svarer til at du har et æbletræ med 200 planter på og så fjerner de 199, for kun at dyrke på det ene, forklarer Erik Lund.

Modsat æblerne, vil Atlantic Giant græskarplanten sende al sin næring direkte hen til den tilbageværende frugt.

Vokser op til 20 kilo i døgnet

Græskarrets vækst kan deles op i to, fortæller Erik Lund. Dels selve plantens levetid på ca. 6 måneder og så den periode hvor selve græskaret vokser i.

- De avlere, der er tidligst ude, vil så deres frø i starten af april, fortæller Erik Lund og planten vil kunne vokse frem til begyndelsen af oktober, indtil den dør.

For selve græskarrets vedkommende, vil det vokse fra midten af juni og frem til høst i oktober - det er ca. 120 dage, som selve græskarret har at vokse sig stort i.

I perioden hvor det vokser stærkest, kan det forøge sin vægt med 15-20 kilo pr døgn - altså i nærheden af et kilo i timen.

Optimal dyrkning kræver de rette næringsstoffer

Og nej, det er ikke en skrivefejl, men det kræver så også de rigtige gener, optimale omgivelser og at de passes helt rigtigt, hvis det skal ende med et succesfuldt kæmpegræskar, forklarer Erik Lund.

- De er ganske varmekrævende og derfor skal man her i Danmark have plastikdække eller drivhus over det, da vores klima er en kende for køligt til at få noget stort ud af det, siger han.

Samtidigt bryder planten sig heller ikke om for varme nætter og derfor taler græskaravlere om et optimalt bælte på kloden, hvor forholdene er optimale til dyrkning af kæmpegræskar.

Foruden varme og masser af vand skal græskarret også have den rette næring, fortæller Erik Lund, der foretrækker husdyrgødning eller anden naturgødning.

- For græskarnørder er det en hel videnskab, hvordan man sørger for at ens jord indeholder de rette næringsstoffer, fortæller han.

Planten må hverken blive for stor eller lille

Dilemmaet for enhver kæmpegræskaravler drejer sig om kompromiset mellem størrelsen på selve græskarret og omfanget af dets plante, der skal føre næring og vand ind i frugten. Får planten lov at vokse for længe, kommer græskarret for sent i gang med at vokse sig stort.

Omvendt vil en for tidlig begrænsning af planten betyde, at græskarret ikke får næring nok.

Erik Lund fortæller endvidere, at kæmpegræskarrene ikke smager af noget særligt. Deres sukkerindhold er meget lavt, mens det primært indeholder protein og vand.

Facebook
Twitter