De fleste mænd vil på et tidspunkt i deres liv opleve, at de ikke kan få rejsning. Jo ældre man bliver, jo større problem. Det er helt normalt.
Alligevel er det ubehageligt. Det kan ramme mandens selvværd og have store konsekvenser for et parforhold.
Men fordi rejsningsproblemer er så normale, er der også meget viden om dem. Der er hjælp at hente.
Mandens mekanik
Der er en penis. Og en pung. De er begge til at øje få på, men inde bagved er der mere mekanik i mandens kønsorganer.
Hele pakken er tæt forbundet med urinvejene. Så når der går kuk og sygdomme i det ene system, vil det ofte også påvirke det andet.
Kirtler i pungen
Først er der testiklerne, som ligger i pungen. En testikel er en kirtel, som producerer to ting. Det er sædceller og det mandlige kønshormon testosteron.
Bag ved testiklen ligger bitestiklen, der er en lang kanal. Her ligger sædcellerne i 2-3 uger, hvor de modner og gør sig klar til at blive skudt ud ved sædafgang. Inden da passerer de gennem sædlederen og op til prostata, hvor de blandes med væske.
Madpakke til sædceller
Sædceller er kun en lille del af sæden, der består af væske fra flere kirtler. Den største af dem er prostata, som ligger omkring den øvre del af urinrøret tæt på urinblæren.
Derfor kan problemer med prostata, der også kaldes for blærehalskirtlen, også påvirke både systemet med kønsorganer og urinvejene.
Væsken fungerer i øvrigt som næring for sædcellerne, så de er mætte og friske på den lange rejse fra testiklerne og op gennem de kvindelige kønsorganer.
Ballon i penis
Urinrøret, som sæden også skal igennem, er pakket ind i noget svampelignende væv – og det kaldes så for Corpus Spongiosum på latin - der er fyldt med blodkar. Når de tre svulmelegemer i penis fyldes med blod, så funger de som en ballon, og manden er begyndt at få rejsning.
Nat- og morgenrejsning
Mmmmm, det der er sexet, tænker manden. Og når han gør det, og han bliver ophidset, så sender hjernen impulser af sted gennem nerverne og ned til penis. Det får muskelceller i penis til at slappe af og blodkarrene udvider sig, så de fyldes med blod. Samtidig holder den på blodet, så det ikke strømmer væk, og der er rejsning.
En rask mand får rejsning flere gange under nattesøvnen. Forskerne forstår det stadig ikke fuldt ud, men det kan være forbundet med den lette REM-søvn, som man også kalder for drømmesøvnen. Det er også et sundhedstegn, hvis en mand vågner med erektion om morgen.
Årsager til rejsningsbesvær
Der er mange grunde til, at man kan få problemer med sin rejsning. Listen er lang. Nogle er kortvarige, mens andre kan tage længere tid og også forværre tilstanden.
Helt overordnet – det er kompliceret. Det at få erektion er et samspil mellem nervesystemet, blodkar, hormonbalance og ens psyke.
Generelt skyldes de pludselige rejsningsproblemer et psykisk problem. Hvis der er fysiske årsager, så udvikler det sig over længere tid.
Mere besvær med alderen
Problemer med rejsning er et af de mest almindelige seksuelle problemer. Her kan du se, hvor mange mænd i de forskellige aldersgrupper, der oplever rejsningsbesvær:
- •
40 årsalderen: Cirka 40 procent
- •
50 årsalderen: Cirka 50 procent
- •
60 årsalderen: Cirka 60 procent
- •
70 årsalderen: Cirka 70 procent
Rejsning og dårligt helbred
Rejsningsroblemer kan skyldes sygdomme som diabetes, hjertesygdomme, lungesygdomme, gigt, åreforsnævring, depression og kræft.
En anden årsag kan også være mangel på testosteron.
Mandens fysiske form har også meget at sige. Om man får god kost og motionerer. I det hele taget har alkohol, cigaretter, overvægt og hele ens livsstil generelt meget at sige.
Det kan også skyldes bivirkninger fra medicin, strålebehandling, kemoterapi eller operationer.
Tal om potens
- •
109.327 danske mænd fik potensmedicin i 2016.
- •
68.094 mænd fik potensmedicin i 2006.
- •
20 gange mere blod, skal der tilføres penis for at give rejsning.
- •
40 procent af rejsningsproblemer skyldes blodkarrene i penis.
- •
30 procent af mænds rejsningsbesvær skyldes sukkersyge
- •
15 procent af problemerne skyldes bivirkninger fra medicin.
Sorg, stress og rejsning
Der kan være psykologiske grunde til, at man ikke kan få rejsning.
Det kan være problemer i parforholdet. Eller for eksempel stress, præstationsangst, traumer, opdragelse, sorg og lignende.
Erektion med eller uden partner
For de fleste mænd betyder det meget, at man kan få rejsning. Med eller uden en partner.
Erektion ligger dybt i mandens opfattelse af selve det, at være en mand.
Mange mænd, der får rejsningsbesvær, har også en følelse af ikke at kunne slå til over for sin partner. Og det kan starte en spiral, som mindsker lysten til sex, og er med til at forværre problemet.
For par kan det også betyde, at man ligefrem helt stopper med at kysse, kærtegne og give hinanden nærvær.
Tal med din læge og partner
I første omgang bør man besøge sin læge, der vil starte med at kigge på ting som forhøjet blodtryk, sukkersyge, testosteronmangel og for højt kolestorol.
Psykologisk eller sexologis behandling er også ofte nødvendigt. Det kan nogle gange ske hos lægen, men ellers på en sexologisk klinik. I nogle tilfælde er rådgivning tilstrækkelig behandling.
Og så skal man tale med sin partner. Det er vigtigt at være åben og ærlig om problemet.
Vakumpumpe og penisring
Selvfølgelig er der den medicinske behandling, hvor man tager piller som for eksempel Cialis, Spedra og Levitra. Men det bør suppleres med andre ting.
Det kan være injektioner i penis, vakuumpumpe, pubisring, rådgivning, samlivsterapi eller psykologisk behandling.
Rygning rammer rejsning
Hvis man er ryger, så kan man begynde med at tage sin sidste cigaret. Stop med det.
Spis sundt. Dyrk motion. Måske med hjælp fra en diætist og træner.
Og man kan træne sin bækkenbund. Det kan du gøre allerede nu. Og selvom du ikke har rejsningsproblemer, så er det også godt for dig og din erektion.
Knib din bækkenbund
Det er ikke kun kvinder, der skal træne bækkenbunden. Det skal mænd også, for det kan være med til at styrke de slappe muskler i underlivet og hjælpe på rejsningsproblemer.
På Kræftens Bekæmpelse kan du finde fem videoer med øvelser.
Kilder: Apoteket.dk, Den Store Danske, International Journal of Psychiatry in Medicine, Medstat.dk, National Institute of Health (USA), Sexologisk Center, Aalborg Universitetshospital, sundhed.dk.
Tændt på P1 handler i dag om rejsningsbesvær.